Dommernes bok 4:21

Original Norsk Bibel 1866

Da tog Jael, Hebers Hustru, et Søm af Paulunets, og tog en Hammer i sin Haand, og gik ind til ham sagteligen, og slog Sømmet i hans Tinding, at det gik ned i Jorden; — thi han sov hart og var træt —og han døde.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Dom 3:21 : 21 Og Ehud udrakte sin venstre Haand og tog Sværdet fra sin høire Hofte, og han stødte det i hans Bug.
  • Dom 3:31 : 31 Og efter ham var Samgar, Anaths Søn, og han slog Philisterne, sex hundrede Mænd, med en Oxestav; og han frelste ogsaa Israel.
  • Dom 5:26-27 : 26 Hendes (venstre) Haand rakte sig ud efter Sømmet, og hendes høire Haand efter Smedehammeren; og hun slog Sisera, sønderslog hans Hoved, og saarede og igjennemstak hans Tinding. 27 Imellem hendes Fødder bøiede han sig, faldt, laae; imellem hendes Fødder bøiede han sig, faldt; der, hvor han bøide sig, der faldt han (og) var fordærvet.
  • Dom 15:15 : 15 Og han fandt en frisk Asenkjæft, og han udrakte sin Haand og tog den, og slog dermed tusinde Mænd.
  • 1 Sam 17:43 : 43 Og Philisteren sagde til David: Er jeg en Hund, at du kommer til mig med Kjeppe? og Philisteren bandede David ved sine Guder.
  • 1 Sam 17:49-50 : 49 Og David stak sin Haand i Posen og tog en Steen deraf, og slog med Slyngen, og slog Philisteren i hans Pande, saa at Stenen fæstedes dybt i hans Pande, og han faldt paa sit Ansigt til Jorden. 50 Og David blev stærkere end Philisteren, med Slyngen og med Stenen, og slog Philisteren og ihjelslog ham; dog David havde ikke Sværd i sin Haand.
  • Sal 3:7 : 7 Jeg vil ikke frygte for ti Tusinde af Folket, som have lagt sig omkring imod mig.
  • 1 Kor 1:19 : 19 Thi der er skrevet: Jeg vil forkaste de Vises Viisdom og tilintetgjøre de Forstandiges Forstand.
  • 1 Kor 1:27 : 27 men hvad der er daarligt for Verden, haver Gud udvalgt, for at beskjæmme de Vise; og Gud haver udvalgt, hvad der er skrøbeligt for Verden, for at beskjæmme det Stærke;

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 93%

    22Og see, der Barak forfulgte Sisera, da gik Jael ud imod ham og sagde til ham: Kom, saa vil jeg vise dig den Mand, som du søger efter; og han kom ind til hende, og see, Sisera var falden og var død, og Sømmet (sad) i hans Tinding.

    23Saa ydmygede Gud paa den Dag Jabin, Canaans Konge, for Israels Børns Ansigt.

    24Og Israels Børns Haand fik Fremgang og blev haard over Jabin, Canaans Konge, indtil de udryddede Jabin, Canaans Konge.

  • Dom 4:9-20
    12 vers
    82%

    9Og hun sagde: Jeg vil visseligen gaae med dig; men dog skal Prisen ikke være din paa den Vei, som du gaaer paa, thi Herren skal sælge Sisera i en Qvindes Haand; saa gjorde Debora sig rede og gik med Barak til Kedes.

    10Da kaldte Barak Sebulon og Naphthali sammen til Kedes; og der droge op efter ham ti tusinde Mænd, og Debora drog op med ham.

    11Og Heber, den Keniter, havde skilt sig fra de Keniter; (han var) af Hobabs, Mose Svogers, Børn; og han slog sit Paulun op indtil den Lund i Zaanajim, som er ved Kedes.

    12Da gave de Sisera tilkjende, at Barak, Abinoams Søn, var dragen op paa det Bjerg Thabor.

    13Og Sisera sammenkaldte alle sine Vogne, ni hundrede Jernvogne, og alt Folket, som var med ham, fra Hedningernes Haroseth til den Bæk Kison.

    14Og Debora sagde til Barak: Staa op, thi denne er den Dag, paa hvilken Herren haver givet Sisera i din Haand; er Herren ikke udgaaen for dit Ansigt? Saa drog Barak ned af det Bjerg Thabor, og de ti tusinde Mænd efter ham.

    15Da forfærdede Herren Sisera og alle Vognene og al Hæren ved skarpe Sværd for Baraks Ansigt; og Sisera steg ned af Vognen og flyede tilfods.

    16Men Barak forfulgte Vognene og Hæren indtil Hedningernes Haroseth; og al Siseræ Leir faldt for skarpe Sværd, der blev end ikke Een tilovers.

    17Men Sisera flyede tilfods til Jaels, Hebers, den Keniters, Hustrues, Paulun; thi der var Fred imellem Jabin, Kongen af Hazor, og imellem Hebers, den Keniters, Huus.

    18Da gik Jael ind imod Sisera og sagde til ham: Vig, min Herre, vig til mig, frygt ikke; og han veg ind til hende i Paulunet, og hun dækkede ham med et Rye.

    19Og han sagde til hende: Kjære, giv mig lidet Vand at drikke, thi mig tørster; da oplod hun en Melkeflaske og lod ham drikke, og dækkede ham til.

    20Og han sagde til hende: Staa i Paulunets Dør, og skeer det, at der kommer Nogen og spørger dig og siger: Er her Nogen? da skal du sige: (Her er) Ingen.

  • 81%

    24Velsignes skal Jael, Hebers, den Keniters, Hustru, fremfor Qvinderne; velsignes skal hun fremfor Qvinderne i (noget) Paulun.

    25Han begjærede Vand, hun gav Melk; hun bar Smør frem i de Ypperliges Skaal.

    26Hendes (venstre) Haand rakte sig ud efter Sømmet, og hendes høire Haand efter Smedehammeren; og hun slog Sisera, sønderslog hans Hoved, og saarede og igjennemstak hans Tinding.

    27Imellem hendes Fødder bøiede han sig, faldt, laae; imellem hendes Fødder bøiede han sig, faldt; der, hvor han bøide sig, der faldt han (og) var fordærvet.

    28Siseræ Moder saae ud af Vinduet og skreg overlydt igjennem Sprinkelværket: Hvi tøver hans Vogn at komme? hvi blive hans Vognhjul tilbage?

  • Dom 4:4-7
    4 vers
    70%

    4Og Debora, en Qvinde, en Prophetinde, Lapidoths Hustru, hun dømte Israel paa den samme Tid.

    5Og hun boede under Deboræ Palmetræ, imellem Rama og Bethel, paa Ephraims Bjerg; og Israels Børn gik op til hende for Retten.

    6Og hun sendte hen og lod kalde Barak, Abinoams Søn, af Kedes i Naphthali, og hun sagde til ham: Har ikke Herren, Israels Gud, budet det? gak og samle Folk paa Thabor Bjerg, og tag ti tusinde Mænd med dig af Naphthali Børn og af Sebulons Børn.

    7Og jeg vil drage Sisera, Jabins Stridshøvedsmand, til dig, til den Bæk Kison, og hans Vogne og hans Hob (Folk); og jeg vil give ham i din Haand.

  • 30Skulde de ikke finde, ja uddele Bytte? een Pige (eller) to Piger for (hver) Mand overhovedet, brogede (Klæder) til Bytte for Sisera, brogede stukkede (Klæder) til Bytte, brogede (Klæder), som ere stukkede paa begge Sider om Halsen, til Bytte?

  • 6I Samgars, Anaths Søns, Dage, udi Jaels Dage ophørte Stierne; og de, som skulde gaae paa (banede) Veie, gik paa krogede Stier.

  • 67%

    53Men en Qvinde kastede et Stykke af en Møllesteen paa Abimelechs Hoved og knuste hans Hovedpande.

    54Da raabte han hasteligen ad den unge Karl, som bar hans Vaaben, og sagde til ham: Drag dit Sværd ud og slaa mig ihjel, at de skulle ikke sige om mig: En Qvinde slog ham ihjel; og hans den unge Karl stak ham igjennem, og han døde.

  • 2Og Herren solgte dem i Jabins, Canaans Konges, Haand, som regjerede i Hazor; og Sisera var hans Stridshøvedsmand, og han boede i Hedningernes Haroseth.

  • 21hvo slog Abimelech, Jerubbeseths Søn? kastede ikke en Qvinde et Stykke af en Møllesteen ned paa ham fra Muren, og han døde i Thebez? hvorfor kom I (saa) nær til Muren? da skal du sige: Din Tjener Uria, den Hethiter, er ogsaa død.

  • 67%

    10Da sendte de derhen af Menigheden tolv tusinde Mænd af Stridsfolkene; og de bøde dem og sagde: Gaaer hen og slaaer Indbyggerne i Jabes i Gilead med skarpe Sværd, samt Hustruerne og de smaae Børn.

    11Og denne er den Gjerning, som I skulle gjøre: Alt Mandkjøn og alle Qvinder, som have kjendt Mandkjøns Samqvem, skulle I ødelægge.

  • 14Og hun fæstede dem til med en Nagle, og hun sagde til ham: Philisterne ere over dig, Samson! men han vaagnede op af sin Søvn og foer hen med Vævernaglen og med Væverstangen.

  • 7Thi de vare komne i Huset, der han laae paa sin Seng i sit Sengekammer, og de sloge ham og dræbte ham og borttoge hans Hoved; og de toge hans Hoved og gik bort ad Veien paa den slette Mark den ganske Nat.

  • 8Og han kom ind efter den israelitiske Mand i Horekippen, og igjennemstak dem begge, nemlig den israelitiske Mand og Qvinden i hendes Liv; da stilledes Plagen fra Israels Børn.

  • 17Og Pnuels Taarn nedbrød han, og han ihjelslog Mændene i Staden.

  • 12Saa tog David Spydet og Vandkrukken fra Sauls Hovedgjærde, og de gik bort; og der var Ingen, som saae det, og Ingen, som vidste det, og Ingen, som opvaagnede, thi de sov allesammen; thi der var falden en dyb Søvn af Herren paa dem.

  • 19Og hun lod ham sove paa sine Knæe, og kaldte ad en Mand og lod rage hans syv Hovedlokker af; og hun begyndte at plage ham, da var hans Kraft vegen fra ham.

  • 10Og jeg stod hos ham og dræbte ham, thi jeg vidste, at han kunde ikke leve efter sit Fald; og jeg tog Kronen, som var paa hans Hoved, og Armsmykket, som var paa hans Arm, og har ført dem hid til min Herre.

  • 15Og David kaldte ad en af de unge Karle og sagde: Kom frem, fald an paa ham; og han slog ham, at han døde.

  • 9Assyrierne have ogsaa føiet sig til dem; de vare Loths Børns Arm. Sela.

  • 21Og Ehud udrakte sin venstre Haand og tog Sværdet fra sin høire Hofte, og han stødte det i hans Bug.

  • 16Men det skede, der hun trængte ham alle Dage med sine Ord og plagede ham meget, da blev hans Sjæl bekymret indtil Døden.

  • 25Og de ventede, indtil de skammede sig, og see, han oplukkede ikke Salsdørene; da toge de Nøglen og lukkede op, og see, da var deres Herre falden til Jorden (og) var død.

  • 12Vaagn op, vaagn op, Debora, vaagn op, vaagn op, siig en Sang! gjør dig rede, Barak, og før dine Fanger fangne, du Abinoams Søn!