17 Og intet Menneske skal være i Forsamlingens Paulun, naar han kommer at gjøre Forligelse i Helligdommen, indtil han gaaer ud; og han skal gjøre Forligelse for sig og for sit Huus og for Israels ganske Menighed
18 Og han skal gaae ud til Alteret, som er for Herrens Ansigt, og gjøre Forligelse for det, og han skal tage af Studens Blod og af Bukkens Blod, og komme det paa Alterets Horn omkring.
19 Og han skal stænke paa det af Blodet med sin Finger syv Gange; og han skal rense det og hellige det fra Israels Børns Ureenheder.
20 Og naar han haver fuldkommet at gjøre Forligelse for Helligdommen og for Forsamlingens Paulun og for Alteret, da skal han føre den levende Buk nær til.
21 Og Aron skal lægge begge sine Hænder paa den levende Buks Hoved, og bekjende alle Israels Børns Misgjerninger paa den, og alle deres Overtrædelser i alle deres Synder, og han skal lægge dem paa Bukkens Hoved og sende (den) bort i Ørken ved en Mand, (dertil) beqvem.
22 Og Bukken skal bære alle deres Misgjerninger paa sig, i et udyrket Land; og han skal lade Bukken løs i Ørken.
23 Saa skal Aron gaae ind i Forsamlingens Paulun og afføre sig Linklæderne, som han iførte sig, der han gik ind i Helligdommen; og han skal lade dem ligge der.
24 Og han skal bade sit Kjød i Vandet, paa et helligt Sted, og iføre sig sine Klæder; og han skal gaae ud, og gjøre sit Brændoffer og Folkets Brændoffer, og gjøre Forligelse for sig og for Folket
25 Og han skal gjøre et Røgoffer af Syndofferets Fedme paa Alteret.
26 Men den, som førte Bukken bort til at lades løs, skal toe sine Klæder og bade sit Kjød i Vand, og derefter maa han komme til Leiren.
27 Og Syndofferets Stud og Syndofferets Buk, hvis Blod bliver baaret ind i Helligdommen til at gjøre Forligelse, skal man føre ud udenfor Leiren, og man skal opbrænde deres Huder og deres Kjød og deres Møg med Ild.
28 Og den, som opbrænder dem, skal toe sine Klæder og bade sit Legeme i Vand, og derefter maa han komme til Leiren.