Lukas 1:29
Men der hun saae ham, forfærdedes hun over hans Tale, og hun tænkte, hvad denne skulde være for en Hilsen.
Men der hun saae ham, forfærdedes hun over hans Tale, og hun tænkte, hvad denne skulde være for en Hilsen.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
24 Men efter de Dage blev hans Hustru Elisabeth frugtsommelig, og skjulte sig fem Maaneder og sagde:
25 Thi saaledes haver Herren gjort mod mig i de Dage, der han saae (i Naade) til mig, for at borttage min Forsmædelse iblandt Menneskene.
26 Men i den sjette Maaned blev Engelen Gabriel sendt af Gud til en Stad i Galilæa, som hedder Nazareth,
27 til en Jomfru, som var trolovet med en Mand, ved Navn Joseph, af Davids Huus; men Jomfruen hedte Maria.
28 Og Engelen kom ind til hende og sagde: Hil være dig, du Benaadede! Herren er med dig, du Velsignede iblandt Qvinderne!
30 Og Engelen sagde til hende: Frygt ikke, Maria! thi du haver fundet Naade hos Gud.
31 Og see, du skal undfange og føde en Søn, og du skal kalde hans Navn Jesus.
32 Han skal blive stor og kaldes den Høiestes Søn, og Gud Herren skal give ham Davids, hans Faders, Throne.
34 Men Maria sagde til Engelen: Hvorledes skal dette gaae til, efterdi jeg, kjender ikke Mand?
35 Og Engelen svarede og sagde til hende: Den Hellig-Aand skal komme over dig, og den Høiestes Kraft skal overskygge dig; derfor skal ogsaa det Hellige, som fødes af dig, kaldes Guds Søn.
36 Og see, Elisabeth din Frænke, hun haver og undfanget en Søn i hendes Alderdom, og denne Maaned er den sjette for hende, som kaldes ufrugtbar.
37 Thi hos Gud skal ingen Ting være umulig.
38 Men Maria sagde: See, jeg er Herrens Tjenerinde, mig skee efter dit Ord! Og Engelen skiltes fra hende.
39 Men Maria stod op i de samme Dage og gik hastelig til Bjergegnen, til en Stad i Juda.
40 Og hun kom i Zacharias Huus og hilsede Elisabeth.
41 Og det begav sig, der Elisabeth hørte Mariæ Hilsen, sprang Fosteret i hendes Liv, og Elisabeth blev fyldt med den Hellig-Aand,
42 og raabte med høi Røst og sagde: Velsignet er du iblandt Qvinderne, og velsignet er dit Livs Frugt!
43 Og hvorfra kommer mig det, at min Herres Moder kommer til mig?
44 Thi see, der din Hilsens Røst kom mig til Øren, sprang Fosteret i mit Liv med Fryd.
45 Og salig er hun, som troede; thi det skal fuldkommes, som hende er sagt af Herren.
46 Og Maria sagde: Min Sjæl ophøier Herren,
47 og min Aand fryder sig i Gud, min Frelser,
48 fordi han haver seet til sin Tjenerindes Ringhed. Thi see, nu herefter skulle alle Slægter prise mig salig.
49 Thi han haver gjort store Ting imod mig, han, som er mægtig, og hvis Navn er helligt.
12 Og da Zacharias saae ham, forfærdedes han, og Frygt faldt paa ham.
13 Men Engelen sagde til ham: Frygt ikke, Zacharias! thi din Begjæring er bønhørt, og din Hustru Elisabeth skal føde dig en Søn, og du skal kalde hans Navn Johannes.
14 Og du skal have Glæde og Fryd af ham, og Mange skulle glædes over hans Fødsel.
18 Men Jesu Christi Fødsel gik saa til: Der Maria, hans Moder, var bleven trolovet med Joseph, befandtes hun, førend de kom tilhobe, at være frugtsommelig af den Hellig-Aand.
19 Men Joseph, hendes Mand, som var retfærdig, og som ikke offentlig vilde beskjæmme hende, vilde hemmelig skille sig fra hende.
20 Men idet han tænkte derpaa, see, da aabenbaredes Herrens Engel for ham i en Drøm og sagde: Joseph, Davids Søn! frygt ikke for at annamme din Hustru Maria; thi det, som er avlet i hende, er af den Hellig-Aand.
21 Men hun skal føde en Søn, og du skal kalde hans Navn Jesus; thi han skal frelse sit Folk fra deres Synder.
22 Men dette skede altsammen, at det skulde fuldkommes, som er sagt af Herren ved Propheten, som siger:
23 See, en Jomfru skal blive frugtsommelig og føde en Søn, og man skal kalde hans Navn Immanuel, hvilket er udlagt: Gud med os.
24 Men der Joseph vaagnede op af Søvnen, gjorde han, som Herrens Engel havde befalet ham; og han annammede sin Hustru.
25 Og han holdt sig ikke til hende, indtil hun havde født sin Søn, den førstefødte, og han kaldte hans Navn Jesus.
18 Og Zacharias sagde til Engelen: Hvorpaa skal jeg kjende dette? thi jeg er gammel og min Hustru er tilaars.
19 Og Engelen svarede og sagde til ham: Jeg er Gabriel, som staaer for Gud, og er udsendt for at tale til dig og at forkynde dig dette til Glæde.
17 Men der de havde seet det, lode de dem vide det Ord, som var sagt til dem om dette Barn.
18 Og Alle, som det hørte, forundrede sig over det, som Hyrderne sagde til dem.
19 Men Maria bevarede alle disse Ord og overveiede dem i sit Hjerte.
33 Og Joseph og hans Moder forundrede sig over de Ting, som bleve sagte om ham.
9 Og see, Herrens Engel stod for dem, og Herrens Klarhed skinnede om dem, og de frygtede saare.
10 Og Engelen sagde til dem: Frygter ikke; thi see, jeg forkynder eder en stor Glæde, som skal vederfares alt Folket.
65 Og der kom en Frygt over Alle, som boede omkring dem; og alle disse Ting rygtedes over hele Judæas Bjergegn.
66 Og Alle, som hørte det, lagde det paa deres Hjerte og sagde: Hvad mon der skal blive af dette Barn? Og Herrens Haand var med ham.
56 Men Maria blev hos hende henved tre Maaneder, og drog (saa) til sit Huus igjen.
57 Men Elisabeths Tid fuldkommedes, at hun skulde føde, og hun fødte en Søn.
58 Og hendes Naboer og Slægtninge hørte, at Herren havde gjort sin Barmhjertighed stor mod hende, og de glædede sig med hende.
13 Og strax var der hos Engelen en himmelsk Hærskares Mangfoldighed, som lovede Gud og sagde:
14 Ære være Gud i det Høieste! og Fred paa Jorden! og i Menneskene en Velbehagelighed!