Lukas 13:11
Og see, der var en Qvinde, som havde havt en Skrøbeligheds Aand i atten Aar, og hun var sammenkrumpen og kunde aldeles ikke see op.
Og see, der var en Qvinde, som havde havt en Skrøbeligheds Aand i atten Aar, og hun var sammenkrumpen og kunde aldeles ikke see op.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
12Men der Jesus saae hende, kaldte han ad hende og sagde til hende: Qvinde! du er løst fra din Skrøbelighed.
13Og han lagde Hænderne paa hende; og strax rettede hun sig op og prisede Gud.
16Men burde ikke denne, som er en Arahams Datter, hvilken Satanas havde bundet, tænk, i atten Aar, løses af dette Baand paa Sabbatsdagen?
42Thi han havde en eenbaaren Datter, ved tolv Aar gammel, og hun var (moxen) død. Men der (Jesus) gik bort, trængte Folket ham,
43og en Qvinde, som havde havt Blodflod i tolv Aar, og havde kostet al sin Formue paa Læger og kunde ikke blive helbredet af Nogen,
44hun gik frem bagved (ham) og rørte ved Sømmen af hans Klædebon; og strax standsede hendes Blodflod.
25Og der var en Qvinde, som havde havt Blodflod tolv Aar.
26Og hun havde lidt meget af mange Læger, og havde tilsat alt det, hun havde, og hun var ikke bleven hjulpen, men det var blevet alt værre med hende.
27Der hun hørte om Jesu, kom hun iblandt Folket bag til og rørte ved hans Klædebon.
28Thi hun sagde: Om jeg ikkun kan røre ved hans Klæder, da bliver jeg frelst.
29Og strax tørredes hendes Blods Kilde, og hun fornam i Legemet, at hun var bleven helbredet fra Plagen.
5Men der var et Menneske, som havde ligget otte og tredive Aar i Sygdom.
6Der Jesus saae ham ligge (der), og vidste, at han havde allerede ligget i lang Tid, sagde han til ham: Vil du vorde sund?
47Men der Qvinden saae, at det var ikke skjult, kom hun bævende og faldt ned for ham, og kundgjorde ham i alt Folkets Paahør, af hvad Aarsag hun rørte ved ham, og hvorledes hun blev strax helbredet.
10Men han lærte i en af Synagogerne om Sabbaten.
20Og see, en Qvinde, som havde tolv Aar havt Blodflod, traadte til bag ved (ham) og rørte ved Sømmen af hans Klædebon.
21Thi hun sagde ved sig selv: Dersom jeg ikkun faaer rørt ved hans Klædebon, da bliver jeg helbredet.
22Men Jesus vendte sig om, og da han saae hende, sagde han: Datter! vær frimodig, din Tro haver frelst dig; og Qvinden blev helbredet fra den samme Stund.
30Men Simons Hustrues Moder laae og havde Feber; og strax talede de til ham om hende.
31Og han gik til hende, tog fat paa hendes Haand og reiste hende op, og Feberen forlod hende strax, og hun tjente dem.
32Men der det var blevet Aften, der Solen var nedgangen, førte de Alle, som havde ondt, og de Besatte til ham.
15Og han rørte ved hendes Haand, og Feberen forlod hende; og hun stod op og tjente dem.
16Men der det var blevet Aften, førte de mange Besatte til ham; og han uddrev Aanderne med et Ord, og helbredede alle dem, som havde ondt,
17at det skulde fuldkommes, som er talt ved Propheten Esaias, som siger: Han tog vore Skrøbeligheder og bar (vore) Sygdomme.
2saa og nogle Qvinder, som vare helbredede fra onde Aander og Sygdomme, (nemlig) Maria, der kaldtes Magdalena, af hvem syv Djævle vare udfarne,
32Og han saae sig om, for at see hende, som havde gjort dette.
33Men Qvinden frygtede og bævede, da hun vidste, hvad hende var skeet, og kom, og faldt ned for ham og sagde ham al Sandheden.
25Thi en Qvinde, som havde hørt om ham, (og) hvis lille Datter havde en ureen Aand, kom og faldt ned for hans Fødder.
6Herre, min Dreng ligger hjemme værkbruden og pines svarligen.
18Dette gjorde hun mange Dage. Men Paulus harmedes derover, og han vendte sig og sagde til Aanden: Jeg byder dig i Jesu Christi Navn at fare ud af hende; og den foer ud i den samme Stund.
38Men han stod op og gik fra Synagogen ind i Simons Huus; og Simons Hustrues Moder var plaget med en svar Feber, og de bade ham for hende.
39Og han traadte hen til hende og truede Feberen, og den forlod hende. Men hun stod strax op og tjente dem.
54Men han drev dem alle ud udenfor, og tog fat paa hendes Haand, og raabte og sagde: Pige, staa op!
55Og hendes Aand kom igjen, og hun stod strax op; og han befoel, at man skulde give hende at æde.
27Men Jesus tog ham fat ved Haanden og reiste ham op; og han stod op.
22Og see, en cananæisk Qvinde kom fra de samme Egne, raabte og sagde til ham: Herre, Davids Søn, forbarm dig over mig! min Datter plages ilde af Djævelen.
18Og see, nogle Mænd bare paa en Seng et Menneske, som var værkbruden, og de søgte at bringe det ind og lægge det for ham.
30Og meget Folk kom til ham, som havde med sig Halte, Blinde, Stumme, Krøblinger og mange Andre; og de lagde dem for Jesu Fødder, og han helbredede dem,
42Og Pigen stod strax op og gik omkring, thi hun var tolv Aar gammel. Og de forfærdedes overmaade.
18som vare komne for at høre ham og helbredes fra deres Sygdomme, og Saadanne, som bleve forstyrrede af de urene Aander; og de bleve helbredede.
28Da svarede Jesus og sagde til hende: O Qvinde, din Tro er stor; dig skee, som du vil! Og hendes Datter blev karsk fra den samme Time.
11Jeg siger dig: Staa op, og tag din Seng op og gak til dit Huus.
12Og han stod strax op, og tog Sengen op og gik ud for Alles Øine, saa at de bleve alle forfærdede, og prisede Gud og sagde: Vi have aldrig seet Saadant.
8Jesus sagde til ham: Staa op, tag din Seng og gak.
9Og strax blev Mennesket sundt, og tog sin Seng op og gik; men det var Sabbat paa den samme Dag.
8Og der var en Mand i Lystra, som maatte sidde, fordi han havde ingen Magt i Fødderne, men var lam fra Moders Liv af og havde endnu aldrig gaaet.
3I dem laae en stor Mængde af Syge, Blinde, Halte, Visne, som ventede paa, at Vandet skulde røres.
10Og see, der var et Menneske, som havde en vissen Haand, og de spurgte ham ad og sagde: Er det tilladt at helbrede om Sabbaten? for at de kunde anklage ham.
22Thi det Menneske var mere end fyrretyve Aar gammelt, paa hvilket dette Helbredelsestegn var skeet.
25Men der Mængden var uddrevet, gik han ind og tog hende fat ved Haanden; da stod Pigen op.