Lukas 18:26
Men de, som det hørte, sagde: Hvo kan da blive salig?
Men de, som det hørte, sagde: Hvo kan da blive salig?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
21Men Jesus saae paa ham, og elskede ham og sagde til ham: Een Ting fattes dig; gak bort, sælg hvad du haver og giv de Fattige (det), saa skal du have et Liggendefæ i Himmelen; og kom, følg mig og tag Korset op.
22Men han blev ilde tilfreds over den Tale og gik bedrøvet bort; thi han havde meget Gods.
23Og Jesus saae sig om og sagde til sine Disciple: Hvor vanskeligen skulle de, som have Rigdom, komme ind i Guds Rige!
24Men Disciplene bleve forfærdede over hans Ord. Men Jesus svarede igjen og sagde til dem: Børn! hvor vanskeligt er det, at de, som forlade sig paa Rigdom, kunne komme ind i Guds Rige!
25Det er lettere, at en Kameel gaaer igjennem et Naaleøie, end at en Rig kommer ind i Guds Rige.
26Da forfærdedes de end meget mere og sagde til hverandre: Hvo kan da blive salig?
27Men Jesus saae paa dem og sagde: For Menneskene er det umuligt, men ikke for Gud; thi alle Ting ere mulige hos Gud.
28Men Peder begyndte at sige til ham: See, vi have forladt Alting og fulgt dig.
21Jesus sagde til ham: Vil du være fuldkommen, da gak hen, sælg hvad du haver og giv Fattige det, og du skal have et Liggendefæ i Himmelen; og kom, følg mig.
22Men der den unge Karl hørte det Ord, gik han bedrøvet bort, thi han havde meget Gods.
23Da sagde Jesus til sine Disciple: Sandelig siger jeg eder, at en Rig kommer vanskelig ind i Himmeriges Rige.
24Atter siger jeg eder: Det er lettere, at en Kameel gaaer igjennem et Naaleøie, end at en Rig kommer ind i Guds Rige.
25Men der hans Disciple hørte det, bleve de saare forfærdede og sagde: Hvo kan da blive salig?
26Da saae Jesus paa dem og sagde: For Menneskene er dette umuligt, men for Gud ere alle Ting mulige.
22Men der Jesus det hørte, sagde han til ham: Endnu fattes dig Eet; sælg alt det, du haver, og giv Fattige det, saa skal du have et Liggendefæ i Himmelen; og kom, følg mig.
23Men der han dette hørte, blev han heel bedrøvet; thi han var saare rig.
24Men der Jesus saae, at han var bleven heel bedrøvet, sagde han: Hvor vanskelig skulle de, som have Rigdom, komme ind i Guds Rige!
25Thi det er lettere, at en Kameel gaaer igjennem et Naaleøie, end at en Rig kommer ind i Guds Rige.
27Men han sagde: Hvad som er umuligt for Mennesker, det er muligt for Gud.
28Men Peder sagde: See, vi have forladt Alting og fulgt dig.
23Men der sagde En til ham: Herre! mon de ere faa, som blive salige? Da sagde han til dem:
24Stræber alvorligen at indgaae igjennem den snevre Port; thi Mange, siger jeg eder, skulle søge at komme ind, og skulle ikke kunne.
17Sandelig siger jeg eder: Hvo, som ikke annammer Guds Rige som et Barn, kommer ingenlunde derind.
18Og en af de Øverste spurgte ham ad og sagde: Gode Mester! hvad skal jeg gjøre, at jeg kan arve et evigt Liv?
19Men Jesus sagde til ham: Hvi kalder du mig god? Ingen er god, uden Een, nemlig Gud.
11Men han sagde til dem: Dette Ord fatte ikke Alle, men de, som det er givet.
16Og see, En traadte frem og sagde til ham: Gode Mester! hvadt Godt skal jeg gjøre, at jeg maa have det evige Liv?
18Og dersom den Retfærdige neppeligen frelses, hvor vil den Ugudelige og Synderen komme frem?
28Derfor være det eder vitterligt, at Guds Frelse er sendt til Hedningerne; de skulle og høre.
36Men der denne hørte Folket gaae forbi, udspurgte han, hvad dette var.
37Men de forkyndte ham, at Jesus den Nazaræer kom forbi.
60Hvorfor mange af hans Disciple, der de det hørte, sagde: Denne er en haard Tale, hvo kan høre ham?
11Thi Menneskens Søn er kommen for at frelse det, som var fortabt.
15Men der En af dem, som sadde med tilbords, hørte det, sagde han til ham: Salig er den, som æder Brød i Guds Rige.
14Men alt dette hørte ogsaa Pharisæerne, som vare pengegjerrige, og de spottede ham.
42Og Jesus sagde til ham: Bliv seende! din Tro haver frelst dig.
20Og han løftede sine Øine op over sine Disciple og sagde: Salige ere I Fattige! thi Guds Rige er eders.
30som jo skal annamme det mangefold igjen i denne Tid, og i den tilkommende Verden et evigt Liv.
16Men han talede (i) en Lignelse til dem og sagde: Der var et rigt Menneske, hvis Land havde baaret vel.
41Og da Jesus havde sat sig lige over for (Templets) Kiste, saae han, hvorledes Folket lagde Penge i Kisten; og mange Rige lagde meget (derudi).
1Men idet han saae op, blev han de Rige vaer, som lagde deres Gaver i Templets Kiste.
17Og der han var udgangen paa Veien, løb En til, og faldt paa Knæ for ham og spurgte ham: Gode Mester! hvad skal jeg gjøre, at jeg kan arve et evigt Liv?
22Og der de hørte det, forundrede de sig, og forlode ham og ginge bort.
28Men han sagde: Ja, salige ere de, som høre Guds Ord og bevare det.
16Men salige ere eders Øine, at de see, og eders Øren, at de høre.
26I Mænd, Brødre, Sønner af Abrahams Æt, og de, som frygte Gud iblandt eder, eder er denne Saliggjørelses Ord sendt.
26Thi hvad gavner det Mennesket, om han vinder den ganske Verden, men tager Skade paa sin Sjæl? eller hvad Vederlag kan et Menneske give for sin Sjæl?
30Og see, der ere (de) Sidste, som skulle være de Første, og der ere (de) Første, som skulle være de Sidste.
33Ligesaa derfor hver af eder, som ikke forsager alt det, han haver, kan ikke være min Discipel.
7Hvi taler denne saadanne Guds-Bespottelser? Hvo kan forlade Synder, uden Een, nemlig Gud?