Lukas 19:33
Men der de løste Føllet, sagde dets Herrer til dem: Hvi løse I Føllet?
Men der de løste Føllet, sagde dets Herrer til dem: Hvi løse I Føllet?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1Og der de kom nær til Jerusalem, til Bethphage og Bethanien ved Oliebjerget, sendte han to af sine Disciple og sagde til dem:
2Gaaer bort til den By, som ligger for eder; og strax, naar I komme ind i den, skulle I finde et Føl bundet, paa hvilket intet Menneske haver siddet; løser det og fører det hid.
3Og dersom Nogen siger til eder: Hvorfor gjøre I dette? da siger, at Herren haver det behov; saa skal han strax sende det hid.
4Men de gik hen og fandt Føllet bundet ved Døren udenfor paa Veiskjellet og løste det.
5Og Nogle af dem, som der stode, sagde til dem: Hvad gjøre I, at I løse Føllet?
6Men de sagde til dem, ligesom Jesus havde befalet; og de lode dem gaae.
7Og de førte Føllet til Jesum og lagde deres Klæder derpaa; og han satte sig derpaa.
8Men Mange bredte deres Klæder paa Veien, men Andre huggede Grene af Træerne og strøede paa Veien.
9Og de, som gik foran, og de, som fulgte, raabte og sagde: Hosanna! velsignet være den, som kommer i Herrens Navn!
29Og det begav sig, der han kom nær til Bethphage og Bethanien, til det Bjerg, som kaldes Oliebjerget, sendte han to af sine Disciple og sagde:
30Gaaer hen til den By, som ligger for eder; naar I komme derind, skulle I finde et Føl bundet, paa hvilket der aldrig sad noget Menneske; løser det og fører det hid.
31Og dersom Nogen spørger eder: Hvi løse I det? da siger saaledes til ham: Herren haver det behov.
32Men de Udsendte gik hen og fandt (det), ligesom han havde sagt dem.
34Men de sagde: Herren haver det behov.
35Og de førte det til Jesum, og kastede deres Klæder paa Føllet, og satte Jesum derpaa.
36Men der han reiste frem, bredte de deres Klæder under ham paa Veien.
37Men der han nu kom nær hen til Nedgangen af Oliebjerget, begyndte hans Disciples hele Hob gladelig at love Gud med høi Røst for alle de kraftige Gjerninger, som de havde seet, og sagde:
1Og der de kom nær til Jerusalem, og vare komne til Bethphage ved Oliebjerget, da sendte Jesus to (af sine) Disciple og sagde til dem:
2Gaaer hen i den By, som ligger for eder, og strax skulle I finde en Aseninde bunden og et Føl hos hende; løser dem og fører dem til mig.
3Og dersom Nogen taler eder Noget til, da siger, at Herren haver dem behov, saa skal han strax fremsende dem.
4Men dette skede altsammen, at det skulde fuldkommes, som sagt er ved Propheten, som siger:
5Siger til Zions Datter: See, din Konge kommer til dig, sagtmodig og ridende paa et Asen, og (paa) Asenindens Føl.
6Men Disciplene gik hen og gjorde saa, som Jesus befoel dem.
7Og de hentede Aseninden og Føllet, og lagde deres Klæder paa dem, og han satte sig derpaa.
8Men de Fleste af Folket bredte deres Klæder paa Veien, men Andre huggede Grene af Træerne og strøede dem paa Veien.
14Men Jesus fandt en Asenindes Føl og satte sig paa det, som der er skrevet:
15Frygt ikke, Zions Datter! see, din Konge kommer ridende paa en Asenindes Føl.
2Og de talede til ham og sagde: Siig os, af hvad Magt gjør du disse Ting? eller hvo er den, som haver givet dig denne Magt?
28Og de sagde til ham: Af hvad Magt gjør du disse Ting? og hvo haver givet dig denne Magt, at du gjør disse Ting?
23Og der han kom i Templet, traadte til ham, idet han lærte, de Ypperstepræster og Folkets Ældste og sagde: Af hvad Magt gjør du dette? og hvo haver givet dig denne Magt?
15Derfor svarede Herren ham og sagde: Du Øienskalk! løser ikke hver iblandt eder sin Oxe eller sit Asen fra Krybben om Sabbaten og fører dem til Vands?
27Og han talede til sine Sønner og sagde: Sadler mig Asenet; og de sadlede det.
34Men der Hyrderne saae det, som var skeet, flyede de, og gik hen og kundgjorde det i Staden og paa Landet.
15Men der de Ypperstepræster og Skriftkloge saae de Undergjerninger, som han gjorde, og Børnene, som raabte i Templet og sagde: Hosanna den Davids Søn! bleve de vrede og sagde til ham:
35Og han sagde til dem: Der jeg udsendte eder uden Pung og Taske og Skoe, fattedes eder (da) Noget? Men de sagde: (Os fattedes) Intet.
39Og Nogle af Pharisæerne af Skaren sagde til ham: Mester! irettesæt dine Disciple.
32Og Jesus blev staaende, og kaldte ad dem og sagde: Hvad ville I, jeg skal gjøre eder?
33De sagde til ham: Herre! at vore Øine maatte oplades.
16Og han spurgte de Skriftkloge: Hvad tviste I om med hverandre?
45Og han gik ind i Templet og begyndte at uddrive dem, som derudi solgte og kjøbte,
14Men der Viingaardsmændene saae ham, tænkte de ved sig selv og sagde: Denne er Arvingen; kommer, lader os slaae ham ihjel, at Arven maa blive vor.
15Og de stødte ham udenfor Viingaarden og sloge ham ihjel. Hvad skal da Viingaardens Herre gjøre ved dem?
25— og de sagde til ham: Herre! han haver ti Pund; —
9Men hans Disciple spurgte ham ad og sagde: Hvad skal denne Lignelse være?
39Men I have en Sædvane, at jeg skal lade eder Een løs om Paasken; ville I da, at jeg skal lade eder den Jødernes Konge løs?
3Men de toge og sloge ham, og lode ham gaae tomhændet fra sig.
24Da sagde de til hverandre: Lader os ikke sønderrive den, men kaste Lod om den, hvis den skal være; paa det Skriften skulde fuldkommes, som siger: De delede mine Klæder mellem sig og kastede Lod om min Kjortel. Dette gjorde da Stridsmændene.
34Og see, den ganske Stad gik ud at møde Jesum; og der de saae ham, bade de ham, at han vilde vige fra deres Egne.
39Og de toge ham, og stødte ham ud udenfor Viingaarden og sloge ham ihjel.
9Men de sagde til ham: Hvor vil du, at vi skulle berede det?