Lukas 23:35

Original Norsk Bibel 1866

Og Folket stod og saae til. Men og de Øverste spottede ham tilligemed dem og sagde: Han haver frelst Andre, han frelse sig selv, dersom han er Christus, den Guds Udvalgte.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 22:17 : 17 Thi Hunde have omkringgivet mig, de Ondes Hob have omringet mig; de have gjennemgravet mine Hænder og mine Fødder.
  • Jes 42:1 : 1 See, min Tjener, hvilken jeg opholder, min Udvalgte, (til hvilken) min Sjæl haver Behagelighed; jeg haver givet min Aand over ham, han skal udføre Ret for Hedningerne.
  • Matt 12:18 : 18 See, min Tjener, som jeg haver udvalgt, min Elskelige, til hvilken min Sjæl haver Velbehag; jeg vil give ham min Aand, og han skal forkynde Hedningerne Ret.
  • Luk 16:14 : 14 Men alt dette hørte ogsaa Pharisæerne, som vare pengegjerrige, og de spottede ham.
  • 1 Pet 2:4 : 4 Kommer til ham, den levende Steen, der vel blev forskudt af Menneskene, men er udvalgt og dyrebar for Gud,
  • Luk 22:67-70 : 67 og sagde: Er du Christus? siig os det. Men han sagde til dem: Siger jeg eder det, troe I det ikke. 68 Men om jeg og spørger, svare I mig ikke eller lade mig løs. 69 Fra nu af skal Menneskens Søn sidde hos Guds Kraftes høire Haand. 70 Men de sagde alle: Er du da den Guds Søn? Men han sagde til dem: I sige det; thi jeg er det.
  • Matt 27:38-43 : 38 Da korsfæstede de med ham to Røvere, een ved den høire, og een ved den venstre Side. 39 Men de, som gik forbi, bespottede ham, og rystede paa deres Hoveder og sagde: 40 Du, som nedbryder Templet og bygger det i tre Dage, frels dig selv; er du Guds Søn, da stig ned af Korset. 41 Men ligesaa bespottede og de Ypperstepræster ham, tilligemed de Skriftkloge og de Ældste, og sagde: 42 Han haver frelst Andre, sig selv kan han ikke frelse; er han Israels Konge, da stige han nu ned af Korset, saa ville vi troe ham. 43 Han forlod sig paa Gud, han frie ham nu, om han haver Behag i ham; thi han haver sagt: Jeg er Guds Søn.
  • Mark 15:29-32 : 29 Og de, der gik forbi, bespottede ham, og rystede med deres Hoveder og sagde: Tvi dig! du, som nedbryder Templet og bygger det i tre Dage. 30 Frels dig selv og stig ned af Korset. 31 Men ligesaa bespottede og de Ypperstepræster ham iblandt hverandre, tilligemed de Skriftkloge, og sagde: Han haver frelst Andre, sig selv kan han ikke frelse. 32 Den Christus, den Israels Konge, stige nu ned af Korset, at vi kunne see og troe! Og de, som vare korsfæstede med ham, forhaanede ham.
  • Jes 49:7 : 7 Saa sagde Herren, Israels Gjenløser, hans Hellige, til den foragtede Sjæl, til den, som Folket haver Vederstyggelighed til, til Regenternes Tjener: Konger skulle see og opstaae, (og) Fyrster, og de skulle nedbøie sig, for Herrens Skyld, som er trofast, for Israels Hellige, som udvalgte dig.
  • Jes 53:3 : 3 (Han var) foragtet og holdt (snart) op (at være) iblandt Mænd, en Mand, (fuld af) Piner, og som havde forsøgt Sygdom; og som En, for hvilken man skjulte Ansigtet, var han foragtet, og vi agtede ham intet.
  • Klag 3:14 : 14 Jeg er alt mit Folk til Latter, (ja) deres Strængeleg den ganske Dag.
  • Sak 12:10 : 10 Og jeg vil udøse over Davids Huus og over hver, som boer i Jerusalem, Naadens og Bønnens Aand, og de skulle see til mig, hvilken de have igjennemstukket, og de skulle hyle over ham, som en Hylen over den eneste (Søn), og bedrøve sig bitterligen over ham, som man bedrøver sig bitterligen over den Førstefødte,
  • Matt 3:17 : 17 Og see, (der kom) en Røst af Himlene, som sagde: Denne er min Søn, den Elskelige, i hvilken jeg haver Velbehag.
  • Sal 35:15 : 15 Men de glædede sig, at jeg haltede, og samlede sig; (ja, og) de Halte samledes til mig, og jeg vidste det ikke, de sønderreve (mig) og tiede ikke.
  • Sal 35:19-25 : 19 Lad dem ikke glædes over mig, som ere mine Fjender uden Skyld, eller dem blinke med Øiet, som hade mig uden Aarsag. 20 Thi de tale ikke Fred, men mod de Stille i Landet optænke de svigfulde Sager. 21 Og de lode deres Mund vidt op imod mig, de sagde: Ha, ha! det saae vort Øie. 22 Herre! du saae det, ti ikke; Herre! vær ikke langt fra mig. 23 Vaagn op og vær vaagen til min Ret; til min Trætte, min Gud og min Herre! 24 Herre, min Gud! døm mig efter din Retfærdighed, og lad dem ikke glæde sig over mig; 25 at de ikke skulle sige i deres Hjerte: Ha! vor Sjæl (maa glæde sig); at de ikke skulle sige: Vi have opslugt ham.
  • Sal 69:7-9 : 7 Lad dem ikke beskjæmmes ved mig, som bie efter dig, Herre, Herre Zebaoth! lad dem ikke blive forhaanede formedelst mig, som søge dig, Israels Gud! 8 Thi jeg bærer Forhaanelse for din Skyld; Skjændsel haver skjult mit Ansigt. 9 Jeg er bleven fremmed for mine Brødre, og (som) en Udlænding for min Moders Børn. 10 Thi Nidkjærhed for dit Huus haver ædet mig, og deres Forhaanelser, som dig forhaane, ere faldne paa mig. 11 Og jeg græd med min Sjæls Fasten, men det blev mig til Forhaanelser. 12 Og jeg brugte en Sæk til mit Kledebon, men jeg var dem til et Ordsprog.
  • Sal 69:26 : 26 Deres Palads skal blive øde, at der skal Ingen være, som skal boe i deres Pauluner.
  • Sal 71:11 : 11 sigende: Gud haver forladt ham; forfølger og griber ham, thi der er Ingen, som frier.
  • 1 Mos 37:19-20 : 19 Og de sagde, den Ene til den Anden: See, denne Drømmemester kommer. 20 Og nu, gaaer og lader os ihjelslaae ham og kaste ham i en af Gravene, og sige: Et ondt Dyr haver ædet ham, saa ville vi see, hvad hans Drømme blive til.
  • Sal 4:2 : 2 Naar jeg raaber, da bønhør mig, min Retfærdigheds Gud! i Tranghed udbredte du (Rummet) for mig; vær mig naadig og hør min Bøn.
  • Sal 22:6-8 : 6 Til dig raabte de og undkom; de forlode sig paa dig og bleve ikke beskjæmmede. 7 Men jeg er en Orm og ikke en Mand, Menneskens Spot og Folks Foragtelse. 8 Alle de, mig see, bespotte mig; de udvide Læben, de ryste Hovedet, (sigende):
  • Sal 22:12-13 : 12 Vær ikke langt fra mig, thi Angest er nær; thi der er ingen Hjælper. 13 Mange Øxne have omkringgivet mig, de stærke (Øxne) af Basan have omringet mig.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 86%

    35Men de, som havde korsfæstet ham, skiftede hans Klæder og kastede Lod om dem, at det skulde fuldkommes, som er sagt af Propheten: De skiftede mine Klæder mellem sig og kastede Lod om mit Klædebon.

    36Og de sadde der og toge vare paa ham.

    37Og oven over hans Hoved satte de Beskyldningen mod ham (saaledes) skreven: Denne er Jesus, den Jødernes Konge.

    38Da korsfæstede de med ham to Røvere, een ved den høire, og een ved den venstre Side.

    39Men de, som gik forbi, bespottede ham, og rystede paa deres Hoveder og sagde:

    40Du, som nedbryder Templet og bygger det i tre Dage, frels dig selv; er du Guds Søn, da stig ned af Korset.

    41Men ligesaa bespottede og de Ypperstepræster ham, tilligemed de Skriftkloge og de Ældste, og sagde:

    42Han haver frelst Andre, sig selv kan han ikke frelse; er han Israels Konge, da stige han nu ned af Korset, saa ville vi troe ham.

    43Han forlod sig paa Gud, han frie ham nu, om han haver Behag i ham; thi han haver sagt: Jeg er Guds Søn.

    44Men det samme bebreidede og Røverne ham, som vare korsfæstede med ham.

  • 85%

    24Og der de havde korsfæstet ham, skiftede de hans Klæder og kastede Lod om dem, hvad hver skulde tage.

    25Men det var den tredie Time, da de korsfæstede ham.

    26Og der var skrevet en Overskrift om Beskyldningen mod ham (nemlig): Den Jødernes Konge.

    27Og de korsfæstede to Røvere med ham, een ved hans høire, og een ved hans venstre Side.

    28Og Skriften blev fuldkommet, som siger: Han er regnet blandt Overtrædere.

    29Og de, der gik forbi, bespottede ham, og rystede med deres Hoveder og sagde: Tvi dig! du, som nedbryder Templet og bygger det i tre Dage.

    30Frels dig selv og stig ned af Korset.

    31Men ligesaa bespottede og de Ypperstepræster ham iblandt hverandre, tilligemed de Skriftkloge, og sagde: Han haver frelst Andre, sig selv kan han ikke frelse.

    32Den Christus, den Israels Konge, stige nu ned af Korset, at vi kunne see og troe! Og de, som vare korsfæstede med ham, forhaanede ham.

  • 85%

    36Men og Stridsmændene spottede ham, idet de traadte til og rakte ham Eddike og sagde:

    37Dersom du er hiin Jødernes Konge, da frels dig selv.

    38Men der var og en Overskrift (sat) over ham, skreven paa Græsk og Latin og Ebraisk: Denne er den Jødernes Konge.

    39Men en af Misdæderne, som vare ophængte, bespottede ham og sagde: Er du Christus, da frels dig selv og os!

    40Men den anden svarede og irettesatte ham og sagde: Frygter du ei heller for Gud, da du er under den samme Dom?

  • 49Men de Andre sagde: Holdt! lad os see, om Elias kommer og vil frelse ham.

  • 77%

    33Og der de vare komne til det Sted, som kaldes Hovedpandested, korsfæstede de ham der, og Misdæderne, den ene ved den høire, men den anden ved den venstre Side.

    34Men Jesus sagde: Fader, forlad dem! thi de vide ikke, hvad de gjøre. Men de skiftede hans Klæder og kastede Lod (om dem).

  • 74%

    22Pilatus sagde til dem: Hvad skal jeg da gjøre med Jesu, som kaldes Christus? De sagde alle til ham: Lad ham korsfæstes!

    23Men Landshøvdingen sagde! Hvad Ondt haver han da gjort? Men de raabte end mere og sagde: Lad ham korsfæstes!

  • 74%

    35Og Nogle af dem, som stode hos, der de det hørte, sagde de: See, han kalder ad Elias.

    36Men En løb og fyldte en Svamp med Eddike, og stak den paa et Rør, og gav ham at drikke og sagde: Holdt! lader os see, om Elias kommer for at tage ham ned.

  • 20og hvorledes de Ypperstepræster og vore Øverster have overantvordet ham til Dødsdom og korsfæstet ham.

  • 7Men jeg er en Orm og ikke en Mand, Menneskens Spot og Folks Foragtelse.

  • 47Men da Nogle af dem, som der stode, hørte det, sagde de: Han kalder paa Elias.

  • 20Og der de havde bespottet ham, afførte de ham Purpurklædet og iførte ham hans egne Klæder, og de førte ham ud for at korsfæste ham.

  • 31Og der de havde bespottet ham, afførte de ham Kaaben og iførte ham hans egne Klæder, og bragte ham hen for at korsfæste ham.

  • 21Men de overraabte ham og sagde: Korsfæst, korsfæst ham!

  • 29Og de flettede en Krone af Torne og satte den paa hans Hoved, og et Rør i hans høire Haand, og de faldt paa Knæ for ham, og bespottede ham og sagde: Hil være dig, du Jødernes Konge!

  • 23Men de overhængte ham med stort Skrig og begjærede, at han skulde korsfæstes; og deres og de Ypperstepræsters Skrig fik Overhaand.

  • 13Men de raabte atter: Korsfæst ham!

  • 2Men de begyndte at anklage ham og sagde: Denne have vi fundet at forvende Folket, og forbyde at give Keiseren Skat, og sige sig selv at være Christus, en Konge.

  • 21Da sagde Jødernes Ypperstepræster til Pilatus: Skriv ikke: Den Jødernes Konge, men, at han sagde: Jeg er Jødernes Konge.

  • 32Thi han skal overantvordes Hedningerne, og bespottes og forhaanes og bespyttes;

  • 4Men de, som stode hos, sagde: Skjælder du Guds Ypperstepræst?

  • 70%

    10Men de Ypperstepræster og Skriftkloge stode og anklagede ham heftig.

    11Men der Herodes med sine Krigsfolk havde forhaanet og bespottet ham, kastede han et hvidt Klædebon om ham og sendte ham til Pilatus igjen.

  • 2Og Pilatus spurgte ham ad: Er du den Jødernes Konge? Men han svarede og sagde til ham: Du siger det.

  • 34Og de skulle bespotte ham, og hudstryge ham, og bespytte ham, og ihjelslaae ham, og paa tredie Dag skal han opstaae.

  • 39Men Høvedsmanden, som stod hos tvært over for ham og saae, at han udgav Aanden med saadant Raab, sagde: Sandelig var dette Menneske Guds Søn.

  • 11Men Jesus stod for Landshøvdingen; og Landshøvdingen spurgte ham og sagde: Er du Jødernes Konge? Men Jesus sagde til ham: Du siger det.