Lukas 24:31

Original Norsk Bibel 1866

Men deres Øine bleve aabnede, og de kjendte ham; og han blev usynlig for dem.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Luk 24:16 : 16 Men deres Øine vare betagne, saa at de kjendte ham ikke.
  • Joh 8:59 : 59 Derfor optoge de Stene, for at kaste paa ham; men Jesus skjulte sig, og gik ud af Templet, og gik igjennem midt iblandt dem, og han undkom saaledes.
  • Luk 4:30 : 30 Men han kom igjennem midt imellem dem og gik bort.
  • Joh 20:13-16 : 13 Og de sagde til hende: Qvinde! hvi græder du? Hun sagde til dem: Fordi de have taget min Herre bort, og jeg veed ikke, hvor de have lagt ham. 14 Og der hun dette havde sagt, vendte hun sig tilbage og saae Jesum staae der; og hun vidste ikke, at det var Jesus. 15 Jesus siger til hende: Qvinde! hvi græder du? hvem leder du efter? Hun meente, det var Urtegaardsmanden, og siger til ham: Herre! dersom du haver baaret ham bort, da siig mig, hvor du haver lagt ham, saa vil jeg tage ham. 16 Jesus siger til hende: Maria! Da vendte hun sig og siger til ham: Rabbuni! — hvilket betyder Mester. —

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 85%

    11Og deres Ord syntes for dem som en løs Tale, og de troede dem ikke.

    12Men Peder stod op og løb til Graven; og der han kigede derind, saae han Linklæderne liggende alene, og gik bort og forundrede sig ved sig selv over det, som var skeet.

    13Og see, To af dem gik paa den samme Dag til en By, som var tredsindstyve Stadier langt fra Jerusalem, hvis Navn var Emmaus.

    14Og de talede med hverandre om alle disse Ting, som vare skete.

    15Og det begav sig, der de talede og bespurgte sig med hverandre, kom og Jesus selv nær og vandrede med dem.

    16Men deres Øine vare betagne, saa at de kjendte ham ikke.

    17Men han sagde til dem: Hvad ere disse for Taler, som I føre med hverandre, medens I gaae og ere bedrøvede?

    18Men En af dem, som hedte Kleophas, svarede og sagde til ham: Er du alene fremmed i Jerusalem og veed ikke de Ting, som der ere skete i disse Dage?

    19Og han sagde til dem: Hvilke? Men de sagde til ham: De Ting om Jesus, den Nazaræer, som var en Prophet, mægtig i Gjerning og Ord for Gud og alt Folket;

  • 83%

    27Og han begyndte fra Mose og fra alle Propheter, og udlagde for dem i alle Skrifterne det, som var skrevet om ham.

    28Og de kom nær til Byen, som de gik til, og han lod, som han vilde gaae længere.

    29Og de nødte ham meget og sagde: Bliv hos os, thi det er mod Aften, og Dagen hælder; og han gik ind for at blive hos dem.

    30Og det skede, der han sad med dem tilbords, tog han Brødet, velsignede og brød det, og gav dem.

  • 83%

    32Og de sagde til hverandre: Var ikke vort Hjerte brændende i os, der han talede til os paa Veien, og der han oplod os Skrifterne?

    33Og de stode op i den samme Time og vendte tilbage til Jerusalem, og fandt de Elleve forsamlede og dem, som vare hos dem, hvilke sagde:

    34Herren er sandeligen opstanden og seet af Simon.

    35Og de fortalte de Ting, som vare (skete) paa Veien, og hvorledes han blev kjendt af dem, idet han brød Brødet.

    36Men der de talede dette, stod Jesus selv midt iblandt dem og sagde til dem: Fred være med eder!

    37Da forfærdedes de og betoges af Frygt, og meente, at de saae en Aand.

    38Og han sagde til dem: Hvi ere I saa forfærdede, og hvi opstige saadanne Tanker i eders Hjerter?

    39Seer mine Hænder og mine Fødder, at det er mig selv; føler paa mig og seer; thi en Aand haver ikke Kjød og Been, som I see, at jeg haver.

    40Og der han det sagde, viste han dem Hænderne og Fødderne.

    41Men der de endnu ikke troede for Glæde og forundrede sig, sagde han til dem: Have I her Noget at æde?

  • 45Da oplod han deres Forstand, saa at de forstode Skrifterne.

  • 76%

    50Men han førte dem ud henimod Bethanien; og han opløftede sine Hænder og velsignede dem.

    51Og det skede, der han velsignede dem, skiltes han fra dem og foer op til Himmelen.

    52Og de tilbade ham og vendte tilbage til Jerusalem med stor Glæde.

  • 12Men derefter, der To af dem vandrede, aabenbaredes han i en anden Skikkelse for dem, der de gik ud paa Landet.

  • 74%

    3Og de gik ind og fandt ikke den Herres Jesu Legeme.

    4Og det skede, der de vare tvivlraadige derover, see, da stode to Mænd hos dem i skinnende Klæder.

    5Men der de bleve bange og bøiede Ansigtet til Jorden, sagde de til dem: Hvi lede I efter den Levende iblandt de Døde?

  • 74%

    23og der de ikke fandt hans Legeme, kom de og sagde, at de og havde seet et Syn af Engle, hvilke sige, at han lever.

    24Og Nogle af dem, som vare med os, gik hen til Graven og fandt det saaledes, som og Qvinderne havde sagt; men ham saae de ikke.

    25Og han sagde til dem: O I Daarer og seenhjertede til at troe alt det, som Propheterne have sagt!

  • 73%

    9Og der han havde sagt dette, blev han optagen, medens de saae derpaa, og en Sky tog ham bort fra deres Øine.

    10Og som de stirrede op mod Himmelen, da han foer hen, see, da stode to Mænd hos dem i hvide Klæder,

  • 30Og deres Øine bleve aabnede; og Jesus bød dem strengeligen og sagde: Seer til, at Ingen faaer det at vide.

  • 43Og han tog det og aad det i deres Paasyn.

  • 33De sagde til ham: Herre! at vore Øine maatte oplades.

  • 8Og strax, der de saae sig omkring, saae de Ingen mere, men Jesum alene hos dem.

  • 8Og de kom hans Ord ihu.

  • 14Paa det Sidste aabenbaredes han for de Elleve, der de sadde tilbords, og bebreidede dem deres Vantro og Hjertes Haardhed, at de ikke havde troet dem, som havde seet ham opstanden.

  • 20Og der han det sagde, viste han dem sine Hænder og sin Side. Da bleve Disciplene glade, da de saae Herren.

  • 8Men der de opløftede deres Øine, saae de Ingen, uden Jesum alene.

  • 32Men Peder og de, som vare med ham, vare betyngede med Søvn; men der de vaagnede op, saae de hans Herlighed og de to Mænd, som stode hos ham.

  • 31og han blev seet mange Dage af dem, som vare gangne med ham op fra Galilæa til Jerusalem, hvilke ere hans Vidner for Folket.

  • 9thi de forstode ikke endnu Skriften, at det burde ham at opstaae fra de Døde.

  • 54Og der de traadte ud af Skibet, kjendte man ham strax,

  • 23Og han vendte sig til Disciplene og sagde til dem især: Salige ere de Øine, som see det, I see.

  • 34Men de forstode Intet deraf, og denne Tale var skjult for dem, og de forstode ikke det, som blev sagt.