Markus 10:20
Men han svarede og sagde til ham: Mester! alt dette haver jeg holdt fra min Ungdom af.
Men han svarede og sagde til ham: Mester! alt dette haver jeg holdt fra min Ungdom af.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
18Og en af de Øverste spurgte ham ad og sagde: Gode Mester! hvad skal jeg gjøre, at jeg kan arve et evigt Liv?
19Men Jesus sagde til ham: Hvi kalder du mig god? Ingen er god, uden Een, nemlig Gud.
20Du veed Budene: Du skal ikke bedrive Hor; du skal ikke slaae ihjel; du skal ikke stjæle; du skal ikke sige falskt Vidnesbyrd; ær din Fader og din Moder.
21Da sagde han: Dette haver jeg holdt altsammen fra min Ungdom af.
22Men der Jesus det hørte, sagde han til ham: Endnu fattes dig Eet; sælg alt det, du haver, og giv Fattige det, saa skal du have et Liggendefæ i Himmelen; og kom, følg mig.
23Men der han dette hørte, blev han heel bedrøvet; thi han var saare rig.
24Men der Jesus saae, at han var bleven heel bedrøvet, sagde han: Hvor vanskelig skulle de, som have Rigdom, komme ind i Guds Rige!
16Og see, En traadte frem og sagde til ham: Gode Mester! hvadt Godt skal jeg gjøre, at jeg maa have det evige Liv?
17Men han sagde til ham: Hvi kalder du mig god? Ingen er god, uden Een, (nemlig) Gud; men vil du indgaae til Livet, da hold Budene.
18Han sagde til ham: Hvilke? Men Jesus sagde: Dette: Du skal ikke ihjelslaae; du skal ikke bedrive Hor; du skal ikke stjæle; du skal ikke bære falskt Vidnesbyrd;
19ær din Fader og din Moder; og, du skal elske din Næste som dig selv.
20Da siger den unge Karl til ham: Det haver jeg holdt altsammen fra min Ungdom af; hvad fattes mig endnu?
21Jesus sagde til ham: Vil du være fuldkommen, da gak hen, sælg hvad du haver og giv Fattige det, og du skal have et Liggendefæ i Himmelen; og kom, følg mig.
22Men der den unge Karl hørte det Ord, gik han bedrøvet bort, thi han havde meget Gods.
21Men Jesus saae paa ham, og elskede ham og sagde til ham: Een Ting fattes dig; gak bort, sælg hvad du haver og giv de Fattige (det), saa skal du have et Liggendefæ i Himmelen; og kom, følg mig og tag Korset op.
22Men han blev ilde tilfreds over den Tale og gik bedrøvet bort; thi han havde meget Gods.
17Og der han var udgangen paa Veien, løb En til, og faldt paa Knæ for ham og spurgte ham: Gode Mester! hvad skal jeg gjøre, at jeg kan arve et evigt Liv?
18Men Jesus sagde til dem: Hvi kalder du mig god? Ingen er god, uden Een, nemlig Gud.
19Du veed Budene: Du skal ikke bedrive Hor; du skal ikke slaae ihjel; du skal ikke stjæle; du skal ikke sige falskt Vidnesbyrd; du skal ikke besvige; ær din Fader og din Moder.
25Og see, en Lovkyndig stod op og fristede ham og sagde: Mester! hvad skal jeg gjøre, at jeg kan arve et evigt Liv?
26Men han sagde til ham: Hvad er skrevet i Loven? hvorledes læser du?
27Men han svarede, og sagde: Du skal elske Herren din Gud af dit ganske Hjerte, og af din ganske Sjæl, og af din ganske Styrke, og af dit ganske Sind, og din Næste som dig selv.
28Men han sagde til ham: Du svarede ret; gjør dette, saa skal du leve.
29Men han vilde gjøre sig selv retfærdig og sagde til Jesum: Hvo er da min Næste?
35Og En af dem, en Lovkyndig, spurgte og fristede ham, og sagde:
36Mester! hvilket er det store Bud i Loven?
37Men Jesus sagde til ham: Du skal elske Herren din Gud i dit ganske Hjerte, og i din ganske Sjæl, og i dit ganske Sind.
38Dette er det første og store Bud.
28Men Peder begyndte at sige til ham: See, vi have forladt Alting og fulgt dig.
19Og der gik en Skriftklog frem og sagde til ham: Mester! jeg vil følge dig, hvor du gaaer hen.
28Og en af de Skriftkloge, som havde hørt dem, da de bespurgte sig med hverandre, og som skjønnede, at han havde svaret dem vel, gik til ham og spurgte ham ad: Hvilket er det første Bud af alle?
29Men Jesus svarede ham: Det første Bud af alle er dette: Hør, Israel! Herren, vor Gud, Herren er een.
30Og du skal elske Herren din Gud af dit ganske Hjerte, og af din ganske Sjæl, og af dit ganske Sind, og af din ganske Styrke; det er det første Bud.
31Og det andet, (som er) ligesaadant, er dette: Du skal elske din Næste ligesom dig selv; der er intet andet Bud større end disse.
32Og den Skriftkloge sagde til ham: Mester! du haver talet vel (og) med Sandhed; thi der er een Gud, og der er ikke en anden foruden ham.
33Og at elske ham af ganske Hjerte, og af ganske Forstand, og af ganske Sjæl, og af ganske Styrke, og at elske sin Næste ligesom sig selv, er mere end alle Brændoffere og Slagtoffere.
34Og der Jesus saae, at han svarede forstandigen, sagde han til ham: Du er ikke langt fra Guds Rige. Og der turde Ingen spørge ham ydermere.
28Og han forlod alle Ting, og stod op og fulgte ham.
30Og han gik til den anden og sagde ligesaa. Men han svarede og sagde: Herre, jeg vil; og gik ikke hen.
51Jesus siger til dem: Forstode I dette altsammen? De sige til ham: Ja, Herre!
39Men Nogle af de Skriftkloge svarede og sagde: Mester, du talede vel.
21Og de spurgte ham ad og sagde: Mester! vi vide, at du taler og lærer ret, og ikke anseer nogen Person, men lærer Guds Vei i Sandhed.
22Er det os tilladt at give Keiseren Skat, eller ei?
27Da svarede Peder og sagde til ham: See, vi have forladt alle Ting og fulgt dig; hvad skulle da vi have?
57Men det begav sig, der de gik paa Veien, sagde En til ham: Herre! jeg vil følge dig, i hvor du gaaer hen.
10Og han kaldte Folket til sig og sagde til dem: Hører til og forstaaer!
28Men Peder sagde: See, vi have forladt Alting og fulgt dig.
40Og Jesus svarede og sagde til ham: Simon, jeg haver Noget at sige dig; men han sagde: Mester, siig frem!
3Men han svarede og sagde til dem: Hvad haver Moses budet eder?
3Men han svarede og sagde til dem: Ogsaa jeg vil spørge eder om een Ting, siger mig og den: