Markus 2:10
Men paa det at I skulle vide, at Menneskens Søn haver Magt til at forlade Synder paa Jorden, —sagde han til den Værkbrudne: —
Men paa det at I skulle vide, at Menneskens Søn haver Magt til at forlade Synder paa Jorden, —sagde han til den Værkbrudne: —
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
2 Og see, de førte en Værkbruden til ham, som laae paa en Seng; og der Jesus saae deres Tro, sagde han til den Værkbrudne: Søn! vær frimodig, dine Synder ere dig forladte.
3 Og see, Nogle af de Skriftkloge sagde ved sig selv: Denne bespotter Gud.
4 Og der Jesus saae deres Tanker, sagde han: Hvi tænke I saa ondt i eders Hjerter?
5 Thi hvilket er lettere? at sige: Dine Synder ere dig forladte? eller at sige: Staa op og vandre?
6 Men at I skulle vide, at Menneskens Søn haver Magt paa Jorden at forlade Synderne, — da siger han til den Værkbrudne: Staa op, og tag din Seng og gak til dit Huus.
7 Og han stod op og gik bort til sit Huus.
8 Men der Folket det saae, forundrede de sig og prisede Gud, som havde givet Menneskene saadan Magt.
23 Hvilket er lettere? at sige: Dig ere dine Synder forladte? eller at sige: Staa op og vandre?
24 Men at I skulle vide, at Menneskens Søn haver Magt paa Jorden at forlade Synder, — sagde han til den Værkbrudne: — Jeg siger dig: Staa op, tag din Seng op og gak til dit Huus.
25 Og han stod strax op for deres Øine og tog op det, som han laae paa, og gik hen til sit Huus og prisede Gud.
3 Og Nogle kom til ham, som bragte en Værkbruden, der bares af Fire.
4 Og der de ei kunde komme nær til ham for Folket, toge de Taget af (Huset), hvor han var, og da de havde brudt det op, lode de Sengen ned, som den Værkbrudne laae paa.
5 Men der Jesus saae deres Tro, sagde han til den Værkbrudne: Søn! dine Synder ere dig forladte.
6 Men der vare Nogle af de Skriftkloge, som sadde der, og de tænkte i deres Hjerter:
7 Hvi taler denne saadanne Guds-Bespottelser? Hvo kan forlade Synder, uden Een, nemlig Gud?
8 Og Jesus kjendte strax i sin Aand, at de tænkte saa ved sig selv, og sagde til dem: Hvi tænke I Saadant i eders Hjerter?
9 Hvilket er lettere? at sige til den Værkbrudne: Synderne ere dig forladte? eller at sige: Staa op, og tag din Seng op og vandre?
11 Jeg siger dig: Staa op, og tag din Seng op og gak til dit Huus.
12 Og han stod strax op, og tog Sengen op og gik ud for Alles Øine, saa at de bleve alle forfærdede, og prisede Gud og sagde: Vi have aldrig seet Saadant.
17 Og det begav sig paa en af Dagene, at han lærte, og der sadde Pharisæer og Lovlærere, som vare komne fra alle Byer i Galilea og Judæa, og fra Jerusalem; og Herrens Kraft var (virksom) til at læge dem.
18 Og see, nogle Mænd bare paa en Seng et Menneske, som var værkbruden, og de søgte at bringe det ind og lægge det for ham.
19 Og der de formedelst Folket ikke kunde finde, paa hvad Sted de skulde bringe ham ind, stege de op paa Taget og lode ham tilligemed Sengen ned imellem Tagstenene midt iblandt Folket foran Jesu.
20 Og der han saae deres Tro, sagde han til ham: Menneske! dine Synder ere dig forladte.
21 Og de Skriftkloge og Pharisæerne begyndte at tænke og sagde: Hvo er denne, som taler Guds-Bespottelser? hvo kan forlade Synder, uden Gud alene?
48 Men han sagde til hende: Dine Synder ere dig forladte.
49 Da begyndte de, som sadde tilbords med ham, at sige ved sig selv: Hvo er denne, som endog forlader Synder?
6 Herre, min Dreng ligger hjemme værkbruden og pines svarligen.
28 Sandelig siger jeg eder: Alle Synder kunne forlades Menneskens Børn, ogsaa Bespottelser, i hvor store Bespottelser de end tale.
8 Jesus sagde til ham: Staa op, tag din Seng og gak.
9 Og strax blev Mennesket sundt, og tog sin Seng op og gik; men det var Sabbat paa den samme Dag.
10 Derfor sagde Jøderne til den, som var bleven helbredet: Det er Sabbat, det er dig ei tilladt at tage Sengen med.
11 Han svarede dem: Den, som gjorde mig sund, han sagde til mig: Tag din Seng op og gaa.
12 Da spurgte de ham: Hvo er det Menneske, som sagde til dig: Tag din Seng op og gaa?
31 Derfor siger jeg eder: Al Synd og Bespottelse skal forlades Menneskene, men Bespottelse imod Aanden skal ikke forlades Menneskene.
15 og at have Magt til at helbrede Sygdomme og til at uddrive Djævle.
10 Men hvem I tilgive Noget, (den tilgiver) og jeg; thi og jeg, dersom jeg haver tilgivet Noget, da haver jeg tilgivet det for eders Skyld, for Christi Aasyn, paa det vi ikke skulle besnæres af Satan;
8 Men han vidste deres Tanker og sagde til det Menneske, som havde den visne Haand: Reis dig og staa frem iblandt os! Men han reiste sig og stod frem.
38 Saa være det eder vitterligt, I Mænd, Brødre! at ved ham kundgjøres eder Syndernes Forladelse;
17 at det skulde fuldkommes, som er talt ved Propheten Esaias, som siger: Han tog vore Skrøbeligheder og bar (vore) Sygdomme.
23 Dersom I forlade Nogle deres Synder, ere de dem forladte; dersom I beholde Nogle deres (Synder), ere de dem beholdne.
8 Thi Menneskens Søn er Herre ogsaa over Sabbaten.
10 Og see, der var et Menneske, som havde en vissen Haand, og de spurgte ham ad og sagde: Er det tilladt at helbrede om Sabbaten? for at de kunde anklage ham.
10 Og hver den, som taler et Ord imod Menneskens Søn, ham skal det forlades, men hvo, som taler bespottelig imod den Hellig-Aand, ham skal det ikke forlades.
5 Og han sagde til dem: Menneskens Søn er Herre ogsaa over Sabbaten.
19 Og han sagde til ham: Staa op, gak bort; din Tro haver frelst dig.
14 Thi forlade I Menneskene deres Overtrædelser, skal eders himmelske Fader og forlade eder.
28 Saa er Menneskens Søn en Herre ogsaa over Sabbaten.
12 Men der Jesus det hørte, sagde han til dem: De Karske have ikke Lægen behov, men de, som have ondt.
2 og sendte dem ud at prædike Guds Rige og at helbrede de Syge.
10 Og han saae omkring paa dem alle og sagde til det Menneske: Ræk din Haand ud! men han gjorde saa; da blev hans Haand karsk igjen, som den anden.