Markus 8:35
Thi hvo, som vil frelse sit Liv, skal miste det, men hvo, som mister sit Liv for min og Evangelii Skyld, han skal frelse det.
Thi hvo, som vil frelse sit Liv, skal miste det, men hvo, som mister sit Liv for min og Evangelii Skyld, han skal frelse det.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
23 Men han sagde til dem alle: Hvo, som vil komme efter mig, skal fornegte sig selv, og daglig tage sit Kors op og følge mig.
24 Thi hvo, som vil frelse sit Liv, skal miste det; men hvo, som mister sit Liv for min Skyld, han skal frelse det.
25 Thi hvad gavner det Mennesket, om han vandt den ganske Verden, men tabte sig selv, eller gjorde sig selv Skade?
26 Thi hvo, som skammer sig ved mig og mine Ord, ham skal Menneskens Søn skamme sig ved, naar han kommer i sin Herlighed, og i Faderens og de hellige Engles.
24 Da sagde Jesus til sine Disciple: Vil Nogen komme efter mig, han fornegte sig selv, og tage sit Kors og følge mig.
25 Thi hvo, som vil frelse sit Liv, skal miste det, men hvo, som mister sit Liv for min Skyld, skal finde det.
26 Thi hvad gavner det Mennesket, om han vinder den ganske Verden, men tager Skade paa sin Sjæl? eller hvad Vederlag kan et Menneske give for sin Sjæl?
37 Hvo, som elsker Fader eller Moder mere end mig, er mig ikke værd, og hvo, som elsker Søn eller Datter mere end mig, er mig ikke værd.
38 Og hvo, som ikke tager sit Kors og følger efter mig, er mig ikke værd.
39 Hvo, som finder sit Liv, skal miste det, og hvo, som mister sit Liv for min Skyld, skal finde det.
33 Hvo, som søger efter at frelse sit Liv, skal miste det; og hvo, som mister det, skal redde det.
36 Thi hvad kan det gavne et Menneske, om han vandt den ganske Verden og tog Skade paa sin Sjæl?
37 Eller hvad kan et Menneske give til Vederlag for sin Sjæl?
38 Thi hvo, som skammer sig ved mig og mine Ord iblandt denne utro og syndige Slægt, ved ham skal og Menneskens Søn skamme sig, naar han kommer i sin Faders Herlighed med de hellige Engle.
24 Sandelig, sandelig siger jeg eder: Uden at Hvedekornet falder i Jorden og døer, bliver det alene; men dersom det døer, bærer det megen Frugt.
25 Hvo, som elsker sit Liv, skal miste det, og hvo, som hader sit Liv i denne Verden, skal bevare det til et evigt Liv.
26 Om Nogen vil tjene mig, da følge han mig, og hvor jeg er, der skal og min Tjener være; og om Nogen tjener mig, ham skal Faderen ære.
34 Og han kaldte Folket til sig tillige med sine Disciple og sagde til dem: Hvo, som vil komme efter mig, han skal fornegte sig selv, og tage sit Kors op og følge mig.
25 Men meget Folk gik med ham, og han vendte sig og sagde til dem:
26 Dersom Nogen kommer til mig og hader ikke sin Fader, og Moder, og Hustru, og Børn, og Brødre, og Søstre, og tilmed sit eget Liv, han kan ikke være min Discipel.
27 Og hvo, som ikke bærer sit Kors og kommer efter mig, kan ikke være min Discipel.
33 Ligesaa derfor hver af eder, som ikke forsager alt det, han haver, kan ikke være min Discipel.
34 Saltet er godt; men dersom Saltet mister sin Kraft, hvormed skal det saltes?
13 Og I skulle hades af Alle for mit Navns Skyld; men hvo, som bliver bestandig indtil Enden, han skal blive salig.
22 Og I skulle hades af Alle for mit Navns Skyld; men den, som bliver bestandig indtil Enden, han skal blive salig.
29 Men Jesus svarede og sagde: Sandelig siger jeg eder, der er Ingen, som haver forladt Huus, eller Brødre, eller Søstre, eller Fader, eller Moder, eller Hustru, eller Børn, eller Agre, for min og Evangelii Skyld,
29 Og hver, som haver forladt Huus, eller Brødre, eller Søstre, eller Fader, eller Moder, eller Hustru, eller Børn, eller Agre for mit Navns Skyld, skal faae hundrede Fold igjen og arve det evige Liv.
30 Men Mange, som ere de Første, skulle blive de Sidste, og de Sidste de Første.
13 Men hvo, som bliver bestandig indtil Enden, han skal blive salig.
11 Thi Menneskens Søn er kommen for at frelse det, som var fortabt.
15 paa det at hver den, som troer paa ham, ikke skal fortabes, men have et evigt Liv.
16 Thi saa haver Gud elsket Verden, at han haver givet sin Søn, den eenbaarne, paa det at hver den, som troer paa ham, ikke skal fortabes, men have et evigt Liv.
28 Ligesom Menneskens Søn er ikke kommen for at lade sig tjene, men for at tjene og at give sit Liv til en Igjenløsning for Mange.
45 Thi og Menneskens Søn er ikke kommen for at lade sig tjene, men for at tjene og at give sit Liv til en Igjenløsnings Betaling for Mange.
29 Men han sagde til dem: Sandelig siger jeg eder: Der er Ingen, som haver forladt Huus, eller Forældre, eller Brødre, eller Hustru, eller Børn for Guds Riges Skyld,
30 som jo skal annamme det mangefold igjen i denne Tid, og i den tilkommende Verden et evigt Liv.
41 Thi hvo, som skjenker eder med et Bæger Vand i mit Navn, fordi I høre Christo til, sandelig siger jeg eder, han skal ingenlunde miste sin Løn.
10 thi Menneskens Søn er kommen for at søge og frelse det Fortabte.
21 Thi det at leve er mig Christus, og at døe en Vinding.
8 thi baade, dersom vi leve, leve vi for Herren, og dersom vi døe, døe vi for Herren; derfor, enten vi leve, eller vi døe, ere vi Herrens.
11 thi skjøndt vi leve, hengives vi stedse til Døden for Jesu Skyld, at Jesu Liv maa og aabenbares i vort dødelige Kjød.
8 Thi hvo, som saaer i sit Kjød, skal høste Forkrænkelse af Kjødet; men hvo, som saaer i Aanden, skal høste det evige Liv af Aanden.
33 Men hvosomhelst, der vil negte mig for Menneskene, den vil og jeg negte for min Fader, som er i Himlene.
35 Hvo skal kunne skille os fra Christi Kjærlighed? Trængsel, eller Angest, eller Forfølgelse, eller Hunger, eller Nøgenhed, eller Fare, eller Sværd?
7 Men hvad der var mig Vinding, det haver jeg for Christi Skyld agtet for Tab;
13 Ingen haver større Kjærlighed end denne, at En sætter sit Liv til for sine Venner.
33 ligesom jeg og i Alt stræber at tækkes Alle, idet jeg ikke søger det, som er mig selv, men det, som er Mange nyttigt, at de kunne frelses.
16 Hvo, som troer og bliver døbt, skal blive salig; men hvo, som ikke troer, skal blive fordømt.
13 thi dersom I leve efter Kjødet, skulle I døe; men dersom I døde Legemets Gjerninger formedelst Aanden, skulle I leve.
15 idet vi dømme dette, at dersom Een er død for Alle, da ere de alle døde; og han døde for Alle, paa det at de, som leve, skulle ikke fremdeles leve sig selv, men ham, som er død og opstanden for dem.