Matteus 20:15
Eller haver jeg ikke Magt til at gjøre med Mit, hvad jeg vil? eller er dit Øie ondt, fordi jeg er god?
Eller haver jeg ikke Magt til at gjøre med Mit, hvad jeg vil? eller er dit Øie ondt, fordi jeg er god?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
11Men der de fik den, knurrede de imod Huusbonden og sagde.
12Disse Sidste have ikkun arbeidet een Time, og du haver gjort dem lige med os, som have baaret Dagens Byrde og Hede.
13Men han svarede og sagde til En af dem: Ven! jeg gjør dig ikke Uret; er du ikke bleven enig med mig om en Penning?
14Tag Dit og gak bort. Men jeg vil give den Sidste ligesom dig.
16Saaledes skulle de Sidste blive de Første, og de Første de Sidste; thi Mange ere kaldede, men Faa udvalgte.
4og han sagde til dem: Gaaer I og hen i Viingaarden, og jeg vil give eder, hvad som Ret er; men de gik hen.
5Han gik atter ud ved den sjette og niende Time, og gjorde ligesaa.
6Men ved den ellevte Time gik han ud, og fandt Andre staae ledige og sagde til dem: Hvi staae I her den ganske Dag ledige?
7De sagde til ham: Fordi Ingen leiede os. Han sagde til dem: Gaaer I ogsaa hen i Viingaarden, og hvad som Ret er, skulle I faae.
8Men der det blev Aften, siger Viingaardens Herre til sin Foged: Kald Arbeiderne og giv dem Lønnen, og begynd fra de Sidste indtil de Første.
9Og de kom, som vare leiede ved den ellevte Time, og fik hver en Penning.
13Men Viingaardens Herre sagde: Hvad skal jeg gjøre? Jeg vil sende min Søn, den Elskelige; maaskee, naar de see ham, skulle de undsee sig.
14Men der Viingaardsmændene saae ham, tænkte de ved sig selv og sagde: Denne er Arvingen; kommer, lader os slaae ham ihjel, at Arven maa blive vor.
15Og de stødte ham udenfor Viingaarden og sloge ham ihjel. Hvad skal da Viingaardens Herre gjøre ved dem?
16Han skal komme og udrydde disse Viingaardsmænd, og leie Andre Viingaarden. Men der de det hørte, sagde de: Gid det aldrig skee!
9Jesus sagde derfor til dem: Jeg vil spørge eder: Hvad er tilladt om Sabbaterne, at gjøre Godt, eller at gjøre Ondt? at frelse Liv, eller at fordærve?
22Men han sagde til ham: Efter din egen Mund dømmer jeg dig, du onde Tjener! du vidste, at jeg er et strengt Menneske, som tager det, jeg ikke lagde, og høster det, jeg ikke saaede;
23hvi gav du da ikke mine Penge til Vexlebordet? Og naar jeg var kommen, havde jeg indkrævet dem med Rente.
14Men han sagde til ham: Menneske! hvo haver sat mig til Dommer eller Deler over eder?
1Thi Himmeriges Rige lignes med et Menneske, en Huusbonde, som udgik tidlig om Morgenen, for at leie Arbeidere til sin Viingaard.
2Men der han blev enig med Arbeiderne om en Penning om Dagen, sendte han dem i sin Viingaard.
17Og han tænkte ved sig selv og sagde: Hvad skal jeg gjøre? thi jeg haver ikke (Rum), som jeg kan samle mine Frugter udi.
18Og han sagde: Dette vil jeg gjøre: Jeg vil nedbryde mine Lader og bygge dem større, og jeg vil samle derudi al min Avling og mit Gods.
26thi jeg siger eder, at hver den, som haver, ham skal gives; men fra den, som ikke haver, fra ham skal tages ogsaa det, han haver.
27Fører dog hid hine mine Fjender, som ikke vilde, at jeg skulde regjere over dem, og slaaer dem ihjel for mine Øine.
22Er det os tilladt at give Keiseren Skat, eller ei?
7Men hvo af eder, som haver en Tjener, der pløier eller vogter Qvæg, siger strax til ham, naar han kommer hjem af Marken: Gak hen og sæt dig tilbords?
8Vil han ikke derimod sige til ham: Bered det, jeg skal have til Nadvere, og bind op omkring dig og opvart mig, saalænge jeg æder og drikker, og derefter maa du æde og drikke?
32Da kaldte hans Herre ham frem og sagde til ham: Du onde Tjener! al den Gjæld eftergav jeg dig, fordi du bad mig.
33Burde dig ikke og at forbarme dig over din Medtjener, ligesom jeg og haver forbarmet mig over dig?
28Men hvad tykkes eder? Et Menneske havde to Sønner, og han gik til den første og sagde: Søn! gak hen, arbeid idag udi min Viingaard.
23Men dersom dit Øie er ondt, bliver dit ganske Legeme mørkt; dersom derfor det Lys, der er i dig, er Mørke, hvor stort bliver da Mørket?
1Men han sagde og til sine Disciple: Der var et rigt Menneske, som havde en Huusholder, og denne blev beført for ham som den, der ødte hans Gods.
2Og han kaldte ham og sagde til ham: Hvi hører jeg dette om dig? Gjør Regnskab for din Huusholdning; thi du kan ikke længere forestaae Huset.
38I have hørt, at der er sagt: Øie for Øie, og Tand for Tand!
27derfor burde det dig at have overantvordet Vexelererne mine Penge, og naar jeg kom, da havde jeg faaet Mit igjen med Rente.
8Og Jesus sagde til dem: Saa siger jeg eder ikke heller, af hvad Magt jeg gjør disse Ting.
9Men han begyndte at sige til Folket denne Lignelse: Et Menneske plantede en Viingaard og leiede den til Viingaardsmænd, og drog udenlands en lang Tid.
12Hvormeget bedre er nu et Menneske end et Faar? Derfor er det tilladt at gjøre Godt om Sabbaten.
36Men han sagde til dem: Hvad ville I, at jeg skal gjøre eder?
5Og han fremkaldte enhver af sin Herres Skyldnere og sagde til den første: Hvor meget er du min Herre skyldig?
40Derfor, naar Viingaardens Herre kommer, hvad skal han gjøre med disse Viingaardsmænd?
31Men han sagde til ham: Min Søn! du er altid hos mig, og alt det, som mit er, er dit.
4Og han sagde til dem: Er det tilladt om Sabbaterne at gjøre Godt, eller at gjøre Ondt? at frelse et Liv, eller at slaae ihjel? Men de taug.
32Og Jesus blev staaende, og kaldte ad dem og sagde: Hvad ville I, jeg skal gjøre eder?
12Thi hvo, som haver, ham skal gives, og han skal have til Overflod; men hvo, som ikke haver, ham skal endog fratages det, han haver.
9Hvad skal da Viingaardens Herre gjøre? Han skal komme og ødelægge Viingaardsmændene, og leie Andre Viingaarden.
26Ja, Fader! thi det var saaledes behageligt for dig.
21Og Tjeneren kom og forkyndte sin Herre det; da blev Huusbonden vred og sagde til sin Tjener: Gak hasteligen ud paa Stadens Stræder og Gader, og før hid ind Fattige og Krøblinger og Halte og Blinde.
25Thi hvo, som haver, ham skal gives, og hvo, som ikke haver, fra ham skal tages ogsaa det, han haver.