Matteus 22:36
Mester! hvilket er det store Bud i Loven?
Mester! hvilket er det store Bud i Loven?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
35 Og En af dem, en Lovkyndig, spurgte og fristede ham, og sagde:
37 Men Jesus sagde til ham: Du skal elske Herren din Gud i dit ganske Hjerte, og i din ganske Sjæl, og i dit ganske Sind.
38 Dette er det første og store Bud.
39 Men det andet er ligesom dette: Du skal elske din Næste som dig selv.
40 Af disse to Bud hænger al Loven og Propheterne.
41 Men der Pharisæerne vare forsamlede, spurgte Jesus dem og sagde:
25 Og see, en Lovkyndig stod op og fristede ham og sagde: Mester! hvad skal jeg gjøre, at jeg kan arve et evigt Liv?
26 Men han sagde til ham: Hvad er skrevet i Loven? hvorledes læser du?
27 Men han svarede, og sagde: Du skal elske Herren din Gud af dit ganske Hjerte, og af din ganske Sjæl, og af din ganske Styrke, og af dit ganske Sind, og din Næste som dig selv.
28 Men han sagde til ham: Du svarede ret; gjør dette, saa skal du leve.
28 Og en af de Skriftkloge, som havde hørt dem, da de bespurgte sig med hverandre, og som skjønnede, at han havde svaret dem vel, gik til ham og spurgte ham ad: Hvilket er det første Bud af alle?
29 Men Jesus svarede ham: Det første Bud af alle er dette: Hør, Israel! Herren, vor Gud, Herren er een.
30 Og du skal elske Herren din Gud af dit ganske Hjerte, og af din ganske Sjæl, og af dit ganske Sind, og af din ganske Styrke; det er det første Bud.
31 Og det andet, (som er) ligesaadant, er dette: Du skal elske din Næste ligesom dig selv; der er intet andet Bud større end disse.
32 Og den Skriftkloge sagde til ham: Mester! du haver talet vel (og) med Sandhed; thi der er een Gud, og der er ikke en anden foruden ham.
33 Og at elske ham af ganske Hjerte, og af ganske Forstand, og af ganske Sjæl, og af ganske Styrke, og at elske sin Næste ligesom sig selv, er mere end alle Brændoffere og Slagtoffere.
34 Og der Jesus saae, at han svarede forstandigen, sagde han til ham: Du er ikke langt fra Guds Rige. Og der turde Ingen spørge ham ydermere.
16 Og see, En traadte frem og sagde til ham: Gode Mester! hvadt Godt skal jeg gjøre, at jeg maa have det evige Liv?
17 Men han sagde til ham: Hvi kalder du mig god? Ingen er god, uden Een, (nemlig) Gud; men vil du indgaae til Livet, da hold Budene.
18 Han sagde til ham: Hvilke? Men Jesus sagde: Dette: Du skal ikke ihjelslaae; du skal ikke bedrive Hor; du skal ikke stjæle; du skal ikke bære falskt Vidnesbyrd;
19 ær din Fader og din Moder; og, du skal elske din Næste som dig selv.
20 Da siger den unge Karl til ham: Det haver jeg holdt altsammen fra min Ungdom af; hvad fattes mig endnu?
19 Du veed Budene: Du skal ikke bedrive Hor; du skal ikke slaae ihjel; du skal ikke stjæle; du skal ikke sige falskt Vidnesbyrd; du skal ikke besvige; ær din Fader og din Moder.
20 Men han svarede og sagde til ham: Mester! alt dette haver jeg holdt fra min Ungdom af.
20 Du veed Budene: Du skal ikke bedrive Hor; du skal ikke slaae ihjel; du skal ikke stjæle; du skal ikke sige falskt Vidnesbyrd; ær din Fader og din Moder.
21 Da sagde han: Dette haver jeg holdt altsammen fra min Ungdom af.
2 Og Pharisæerne gik til ham og spurgte for at friste ham: Er det en Mand tilladt at skille sig fra sin Hustru?
3 Men han svarede og sagde til dem: Hvad haver Moses budet eder?
8 Bliver Ingen Noget skyldige, uden det at elske hverandre; thi hvo, som elsker den Anden, haver opfyldt Loven.
9 Thi det: Du skal ikke bedrive Hor; du skal ikke ihjelslaae; du skal ikke stjæle; du skal ikke sige falskt Vidnesbyrd; du skal ikke begjære; og om der er noget andet Bud, det indbefattes, som i en Hovedsum, i dette Ord, det nemlig: Du skal elske din Næste som dig selv.
10 Kjærligheden tilføier Næsten intet Ondt; derfor er Kjærligheden Lovens Fylde.
18 Og en af de Øverste spurgte ham ad og sagde: Gode Mester! hvad skal jeg gjøre, at jeg kan arve et evigt Liv?
22 Er det os tilladt at give Keiseren Skat, eller ei?
5 Og du skal elske Herren din Gud af dit ganske Hjerte, og af din ganske Sjæl, og af al din Formue.
17 Og der han var udgangen paa Veien, løb En til, og faldt paa Knæ for ham og spurgte ham: Gode Mester! hvad skal jeg gjøre, at jeg kan arve et evigt Liv?
16 Og de sendte deres Disciple til ham med de Herodianer og sagde: Mester, vi vide, at du er sanddru og lærer Guds Vei i Sandhed og skjøtter om Ingen; thi du anseer ikke Menneskers Person.
17 Siig os derfor, hvad tykkes dig? er det tilladt at give Keiseren Skat, eller ei?
36 Men han sagde til dem: Hvad ville I, at jeg skal gjøre eder?
5 Men Moses bød os i Loven, at Saadanne skulle stenes; men hvad siger du?
36 Hvilken af disse Tre tykkes dig nu at have været hans Næste, der var falden iblandt Røvere?
3 Og Jesus tog til Orde og talede til de Lovkyndige og Pharisæerne, og sagde: Mon det er tilladt at helbrede om Sabbaten?
14 Thi al Loven fuldkommes i eet Bud, nemlig i det: Du skal elske din Næste som dig selv.
12 Dette er min Befaling, at I skulle elske hverandre, ligesom jeg haver elsket eder.
12 Derfor, alt det, som I ville, at Menneskene skulle gjøre mod eder, det gjører I og mod dem; thi saadan er Loven og Propheterne.
8 Dersom I da fuldkomme den ypperste Lov, efter Skriften: Du skal elske din Næste som dig selv, da gjøre I vel;
39 Men Nogle af de Skriftkloge svarede og sagde: Mester, du talede vel.
20 Og han sagde til dem: Hvis Billede og Overskrift er dette?
15 Dersom I elske mig, da holden mine Befalinger.
16 Og han spurgte de Skriftkloge: Hvad tviste I om med hverandre?
1 Da talede Jesus til Folket og til sine Disciple, og sagde: