og at de skulde lade (Folket) høre (det), og lade udraabe igjennem alle deres Stæder og i Jerusalem, og sige: Gaaer ud paa Bjerget og fører (hid) Oliegrene og (andre) Olietræers Grene og Myrtegrene og Palmegrene og Grene af tykke Træer til at gjøre Hytter, som skrevet er.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
16 Og Folket gik ud og fremførte og gjorde sig Hytter, hver paa sit Tag, og i deres Forgaarde og i Guds Huses Forgaarde, og paa Gaden ved Vandporten og paa Gaden ved Ephraims Port.
17 Og den ganske Forsamling af dem, som vare tilbagekomne af Fængslet, gjorde Hytter og boede i Hytter; thi Israels Børn havde ikke saa gjort siden Josva, Nuns Søns, Dage indtil den samme Dag; og der var en saare stor Glæde.
18 Og man læste i Guds Lovbog Dag fra Dag, fra den første Dag indtil den sidste Dag; og de holdt Høitid i syv Dage, og paa den ottende Dag (holdt de) Forbudsdag, som Skik er.
14 Og de fandt skrevet i Loven, som Herren havde budet formedelst Mose, at Israels Børn skulde boe i Hytter paa Høitiden i den syvende Maaned,
39 Fremdeles paa den femtende Dag i den syvende Maaned, naar I samle Jordens Grøde, skulle I høitideligholde Herrens Høitid syv Dage; paa den første Dag skal være en Hvile, og paa den ottende Dag skal være en Hvile.
40 Og I skulle tage eder paa den første Dag Frugt af skjønne Træer, Palmeqviste, og Grene af tykke Træer, og Vidier ved Bække; og I skulle være glade for Herrens eders Guds Ansigt syv Dage.
41 Og I skulle høitideligholde den Høitid for Herren syv Dage om Aaret, til en evig Skik hos eders Efterkommere; i den syvende Maaned skulle I høitideligholde den.
42 Syv Dage skulle I boe i Hytter; hver Indfødt i Israel skal boe i Hytter;
43 Paa det eders Efterkommere skulle vide, at jeg lod Israels Børn boe i Hytter, der jeg udførte dem af Ægypti Land; jeg er Herren eders Gud.
1 Og der den syvende Maaned var kommen, og Israels Børn vare i deres Stæder, da samledes Folket som een Mand til Jerusalem.
7 Og de lode udraabe i Juda og Jerusalem til alle de Folk, som havde været bortførte, at de skulde samles til Jerusalem.
8 Og hver, som ikke vilde komme i tre Dage efter de Øverstes og de Ældstes Raad, alt hans Gods skulde være sat i Band, og han selv skulde fraskilles fra deres Forsamling, som havde været bortførte.
9 Og alle Judæ og Benjamins Mænd samledes til Jerusalem efter tre Dage, det var den niende Maaned, paa den tyvende (Dag) i Maaneden; og alt Folket sad paa Gaden for Guds Huus og bævede for den Sags Skyld og for den megen Regn.
1 Da samledes det ganske Folk som een Mand paa Gaden, som er for Vandporten, og de sagde til Esra, den Skriftlærde, at (han skulde) fremføre Mose Lovbog, som Herren havde budet Israel.
34 Tal til Israels Børn og siig: Paa den femtende Dag, i denne syvende Maaned, er Løvsalernes Høitid i syv Dage for Herren.
13 Du skal holde Løvsalernes Høitid for dig syv Dage, naar du haver indsamlet af din Lade og af din Perse.
16 Og det skal skee, at alle de Overblevne af alle Hedningerne, de, som skulle være komne imod Jerusalem, de skulle komme op Aar efter Aar til at tilbede for Kongen, den Herre Zebaoth, og til at høitideligholde Løvsalernes Høitid.
12 Og paa den femtende Dag i den syvende Maaned skal være eder en hellig Sammenkaldelse, I skulle ingen Tjenestes Gjerning gjøre, og I skulle holde høitideligen Høitid for Herren i syv Dage.
8 Men Mange bredte deres Klæder paa Veien, men Andre huggede Grene af Træerne og strøede paa Veien.
15 Blæser i Trompeten udi Zion; helliger en Faste, udraaber en Forbudsdag.
8 Træerne gik engang hen for at salve en Konge over sig, og de sagde til Olietræet: Regjer over os.
13 og (det) hver Dags Ting paa sin Dag at offre efter Mose Bud, paa Sabbaterne og Nymaanederne og de bestemte Tider, tre Gange om Aaret, (nemlig) paa de usyrede Brøds Høitid, og paa Ugernes Høitid, og paa Løvsalernes Høitid.
9 Og paa den ottende Dag holdt de en Forbudsdag; thi de holdt Alterets Indvielse syv Dage og Høitiden syv Dage.
2 Men Jødernes Høitid, Løvsalernes Fest, var nær.
5 Kundgjører det i Juda og lader det høres i Jerusalem, og siger: Blæser i Trompeten udi Landet; raaber, fuldender det og siger: Samler eder og lader os komme til de faste Stæder.
8 Og de læste i Bogen, i Guds Lov, klarligen, og de gave (Folket) Forstand derpaa og gjorde, at de forstode sig paa Læsningen.
15 I de samme Dage saae jeg i Juda dem, som traadte Perser om Sabbaten og indførte Neg og lagde dem paa Asener, ja og Viindruer og Figen og allehaande Byrde, og førte til Jerusalem paa Sabbatens Dag; og jeg vidnede (imod dem) paa den Dag, de solgte Spise.
8 Men de Fleste af Folket bredte deres Klæder paa Veien, men Andre huggede Grene af Træerne og strøede dem paa Veien.
13 toge de Palmegrene, og gik ud imod ham og raabte: Hosanna! velsignet være den, som kommer i Herrens Navn, den Israels Konge!
10 Paa den samme Dag, siger den Herre Zebaoth, skulle I kalde, den Ene den Anden, til (at komme) under Viintræet og under Figentræet.
35 og til at fremføre vort Lands Førstegrøde, og Førstegrøden af allehaande Frugt, af allehaande Træer, aarligaars, til Herrens Huus,
10 Da sagde Træerne til Figentræet: Kom du, regjer over os.
12 Thi I skulle drage ud med Glæde og fremføres med Fred; Bjergene og Høiene skulle raabe for eders Ansigt med Frydesang, og alle Træer paa Marken skulle klappe med Haand.
8 Men I, Israels Bjerge! skulle give eders Grene (igjen) og bære eders Frugt for mit Folk Israel; thi de nærme sig at komme.
23 Paa Israels høie Bjerg vil jeg plante det, og det skal faae Grene og bære Frugt og blive til et herligt Cedertræ, og allehaande Fugle, Allehaande, som haver Vinger, skulle boe under det, de skulle boe under dets Grenes Skygge.
21 Og den ene (Stads) Indbyggere skulle gaae til den anden og sige: Lader os gaae for at bede ydmygeligen for Herrens Ansigt og at søge den Herre Zebaoth; jeg vil gaae, jeg ogsaa.
15 Syv Dage skal du holde Høitid for Herren din Gud paa det Sted, som Herren skal udvælge; fordi Herren din Gud skal velsigne dig i alt dit Indkomme og i al dine Hænders Gjerning, derfor skal du aleneste være glad.
3 Og alle Israels Mænd samledes til Kongen paa Høitiden, det er, i den syvende Maaned.
5 Og de stadfæstede den Sag, at de vilde lade udraabe igjennem al Israel fra Beershaba og indtil Dan, at de skulde komme og holde Herren, Israels Gud, Paaske i Jerusalem; thi de havde ikke holdt den i meget lang (Tid), efter som skrevet er.
5 Hvad ville I gjøre paa den bestemte Forsamlingsdag og paa Herrens Høitids dag?
9 Saa sagde den Herre Zebaoth: De skulle vist eftersanke som paa et Viintræ det Overblevne af Israel; omvend din Haand som den, der afplukker (Viindruer) til Kurvene.
35 nemlig en Knap under de to Grene deraf, og en Knap under de to (andre) Grene deraf, og en Knap under de to (øvrige) Grene deraf, for de sex Grene, som udgaae af Lysestagen.
2 Paa den samme Dag skal Herrens Grøde være til Deilighed og til Herlighed, og Jordens Frugt til Ypperlighed og Prydelse hos de Undkomne i Israel.
37 og at vi skulde føre det Første af vore Deige og vore Opløftelser og allehaande Træers Frugt, Most og Olie til Præsterne, til Kammerne hos vor Guds Huus, og Tienden af vort Land til Leviterne, og at Leviterne selv skulde tage Tiende i alle vore Agerdyrknings Stæder,
10 Og Mose bød dem og sagde: Naar syv Aar ere tilende, paa Eftergivelsens Aars bestemte Tid, paa Løvsalernes Høitid,
19 Saa sagde den Herre Zebaoth: Den fjerde (Maaneds) Faste, og den femtes Faste, og den syvendes Faste, og den tiendes Faste skal blive Judæ Huus til Fryd og til Glæde og til gode bestemte Høitider; elsker ikkun baade Sandhed og Fred.
11 Bjergene bleve skjulte med dets Skygge, og dets Grene (vare) som Guds Cedere.
7 Hans unge Qviste skulle udgaae, og hans Priis skal være som Olietræets, og hans Lugt som den af Libanon.