4 Mosebok 13:18
Og I skulle besee Landet, hvordan det er, og det Folk, som der boer udi, om det er stærkt eller svagt, om det er lidet eller meget;
Og I skulle besee Landet, hvordan det er, og det Folk, som der boer udi, om det er stærkt eller svagt, om det er lidet eller meget;
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
19og hvad det er for et Land, som det boer udi, om det er godt eller ondt; og hvad det er for Stæder, som det boer udi, om (det boer) i Leire eller i Befæstninger;
20og hvad det er for et Land, om det er fedt eller magert, om der ere Træer udi eller ei, og I skulle være frimodige og tage af Landets Frugt; men det var paa den Tid, da Viindruerne vare først modne.
21Og de gik op og bespeidede Landet, fra Zins Ørk indtil Rehob, til man kommer til Hamath.
22Derefter gik de op i Sønden og kom til Hebron, og der vare Ahiman, Sesai og Talmai, de Anaks Børn; men Hebron var bygget syv Aar førend Zoan i Ægypten
17Og Mose sendte dem til at bespeide Canaans Land, og sagde til dem: Drager herfra op i Sønden, og I skulle gaae op paa Bjergene.
25Og de vendte tilbage fra at bespeide Landet, der fyrretyve Dage vare tilende.
26Og de gik og kom til Mose og til Aron og til al Israels Børns Menighed, til Parans Ørk, til Kades; og de bragte dem og al Menigheden Svar igjen, og de lode dem see Landets Frugt.
27Og de fortalte ham og sagde: Vi kom til Landet, som du sendte os til; og det samme flyder endogsaa med Melk og Honning, og denne er Frugten deraf.
28Men dog er dette et stærkt Folk, som boer i Landet, og Stæderne ere faste (og) saare store, ja ogsaa have vi seet Anaks Børn der.
29Amalek boer Sønden i Landet, og Hethiten og Jebusiten og Amoriten boer paa Bjerget, og Cananiten boer hos Havet og hos Jordanens Bred.
1Og Herren talede til Mose og sagde:
2Send Mænd for dig, at de bespeide det Land Canaan, hvilket jeg giver Israels Børn; I skulle sende een Mand for (hver) sine Fædres Stamme, (ja) hver, som er Fyrste iblandt dem.
21See, Herren din Gud haver givet det Land for dit Ansigt; drag op, indtag det, saasom Herren, dine Fædres Gud, haver sagt dig, frygt ikke og ræddes ikke.
22Da kom I alle frem til mig og sagde: Lader os sende Mænd for vort Ansigt, som kunne udforske os Landet, og de skulle give os Svar igjen, ad hvilken Vei vi skulle drage op, og de Stæder, som vi skulle komme til.
23Og det Ord behagede mig; saa tog jeg tolv Mænd af eder, een Mand for (hver) Stamme.
24Og de vendte sig og droge op paa Bjerget, og kom til Escols Bæk, og de bespeidede det.
25Og de toge i deres Haand af Landets Frugt og førte ned til os, og de førte os Svar tilbage og sagde: Det er et godt Land, som Herren vor Gud haver givet os.
31Men de Mænd, som vare dragne op med ham, sagde: Vi formaae ikke at drage op mod det Folk, thi det er stærkere end vi.
32Og de udførte ondt Rygte om Landet, hvilket de havde bespeidet, for Israels Børn, og sagde: Det Land, som vi gik igjennem at bespeide det, det er et Land, som fortærer sine Indbyggere, og alt det Folk, som vi saae deri, ere høie Folk.
33Og vi saae der Kjæmperne, Anaks Børn af Kjæmperne, og vi vare for vore Øine som Græshopper, og vi vare ligesaa for deres Øine.
9Og de sagde: Staaer op, og lader os drage op imod dem; thi vi have seet Landet, og see, det er saare godt; og I, I tie? værer ikke lade til at gaae hen, til at komme at eie Landet.
10Naar I komme, da skulle I komme til et trygt Folk, og Landet er vidt og bredt; thi Gud har givet det i eders Haand, et Sted, hvor ingen Mangel er paa al den Ting, som paa Jorden er.
7Og de sagde til al Israels Børns Menighed, sigende: Det Land, som vi vandrede igjennem, til at bespeide det, er et saare meget godt Land.
8Dersom Herren haver Behagelighed til os, da fører han os ind i dette Land og giver os det, et Land, som flyder med Melk og Honning.
9Aleneste værer I ikke gjenstridige imod Herren, og I, frygter ikke for Folket i det Land, thi vi ville æde dem; deres Beskjærmelse er veget fra dem, men Herren er med os, frygter ikke for dem.
28Hvor skulle vi drage op? vore Brødre have mistrøstet vort Hjerte og sagt: Det Folk er større og høiere end vi, Stæderne ere store og befæstede imod Himmelen, dertilmed have vi ogsaa seet Anakims Børn der.
8Saa gjorde eders Fædre, der jeg sendte dem af Kades-Barnea, til at besee Landet.
9Thi de gik op til Escols Bæk og besaae Landet, og de forvendte Israels Børns Hjerte, at de ikke vilde komme i Landet, som Herren havde givet dem.
1Hør, Israel, du gaaer idag over Jordanen, at komme til at indtage Folk, som ere større og stærkere end du, Stæder, som ere store og faste indtil Himmelen,
2et stort og høit Folk, Anakims Børn, som du veed om, og som du haver hørt (tale om): Hvo kan staae for Anaks Børns Ansigt?
4Giver for eder tre Mænd for (hver) Stamme, saa vil jeg sende dem hen, at de kunne gjøre sig rede og gaae igjennem Landet og beskrive det efter deres Arvs Beskaffenhed, og de skulle komme til mig (igjen).
6Vær frimodig og vær stærk; thi du skal dele Landet til Arv iblandt dette Folk, hvilket jeg svoer deres Fædre at give dem.
12Og han sagde til dem: Nei, men I ere komne for at besee, hvor Landet er blot.
9Saa gik Mændene hen, og gik igjennem Landet og beskreve det efter Stæderne i syv Dele i en Bog; og de kom (tilbage) til Josva, til Leiren udi Silo.
8See, jeg haver givet det Land for eders Ansigt; kommer og indtager det Land (til Arv), som Herren haver svoret eders Fædre, Abraham, Isak og Jakob, at give dem og deres Sæd efter dem.
19der I vare en liden Hob Folk, ja faa og fremmede i det.
16thi I vide, at vi boede i Ægypti Land, og vi droge midt igjennem Hedningerne, som I droge igjennem,
19Saa reiste vi fra Horeb og gik igjennem hele denne store og forfærdelige Ørk, hvilken I saae, paa Veien til det amoritiske Bjerg, saasom Herren vor Gud befoel os; og vi kom til Kades-Barnea.
12der de vare en liden (Hob) Folk, ja faa og fremmede deri.
2Og Dans Børn udsendte af deres Slægt fem Mænd, ja fra deres yderste (Grændser), stridbare Mænd, af Zora og af Esthaol, for at bespeide Landet og at udforske det, og de sagde til dem: Gaaer hen, udforsker Landet; og de kom paa Ephraims Bjerg, indtil Michæ Huus, og bleve der om Natten.
28Og byd Josva, og gjør ham frimodig og styrk ham; thi han, han skal gaae over for dette Folks Ansigt, og han skal dele dem Landet til Arv, hvilket du skal see.
17Men vi, vi ville bevæbne os og være færdige for Israels Børns Ansigt, indtil at vi føre dem til deres Sted, og vore smaae Børn skulle blive i de faste Stæder for Landets Indbyggeres Skyld.
14Og de skulle sige til dette Lands Indbyggere, — naar de høre, at du, Herre, er midt iblandt dette Folk, for hvilke du, Herre, sees øiensynligen, og din Sky staaer over dem, og du gaaer for deres Ansigt i en Skystøtte om Dagen og i en Ildstøtte om Natten;
36Og de Mænd, som Mose havde sendt til at bespeide Landet, og som vare komne igjen og kom al Menigheden til at knurre imod ham, idet de udførte ondt Rygte om Landet,
8Derfor skulle I holde alt det Bud, som jeg byder dig idag, at I maae blive stærke, og komme ind og eie Landet, hvortil I drage over, for at eie det,
9Og hun sagde til Mændene: Jeg veed, at Herren haver givet eder Landet, og at eders Forfærdelse er falden paa os, og at alle Landets Indbyggere ere mistrøstige for eders Ansigt.
32Og Mose sendte ud at bespeide Jaeser, og de indtoge dens tilhørende Byer, og han fordrev Amoriterne, som vare der.
18Og jeg bød eder paa samme Tid og sagde: Herren eders Gud haver givet eder dette Land, at eie det; I skulle drage bevæbnede over for eders Brødres, Israels Børns, Ansigt, alle de, som ere stærke.