4 Mosebok 18:10
Paa et særdeles helligt (Sted) skal du æde det; alt Mandkjøn skal æde deraf, det skal være dig en Helligdom.
Paa et særdeles helligt (Sted) skal du æde det; alt Mandkjøn skal æde deraf, det skal være dig en Helligdom.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
6 Alt Mandkjøn iblandt Præsterne skal æde det; det skal ædes paa et helligt Sted, det er en særdeles hellig Ting.
12 Og Mose sagde til Aron, og til Eleasar og til Ithamar, hans Sønner, de, som vare overblevne: Tager det Madoffer, det, som er levnet af Herrens Ildoffere, og æder det med usyret (Brød) ved Alteret, thi det er en særdeles hellig Ting.
13 Men I skulle æde det paa et helligt Sted, thi det er din beskikkede Deel og dine Sønners beskikkede Deel af Herrens Ildoffere; thi saaledes er mig befalet.
14 Men Bevægelsens Bryst og Opløftelsens Bov skulle I æde paa et reent Sted, du og dine Sønner og dine Døttre med dig; thi til din beskikkede Deel og dine Børns beskikkede Deel ere de givne af Israels Børns Takoffers Offere.
15 Opløftelsens Bov og Bevægelsens Bryst, tilligemed de fede Tings Ildoffere skulle de fremføre, til at lade dem bevæge med en Bevægelse for Herrens Ansigt; og det skal være dig og dine Børn med dig en evig beskikket Deel, saasom Herren haver befalet.
16 Thi alt en Præsts Madoffer skal være heelt, det skal ikke ædes.
17 Og Herren talede til Mose og sagde:
18 Tal til Aron og til hans Sønner, og siig: Denne er Syndofferets Lov: Paa det Sted, hvor Brændofferet skal slagtes, skal Syndofferet slagtes for Herrens Ansigt; det er en særdeles hellig Ting.
19 Præsten, som gjør et Syndoffer af det, skal æde det; det skal ædes paa et helligt Sted, i Forsamlingens Pauluns Forgaard.
22 (Dog) maa han æde sin Guds Brød, (baade) af de særdeles hellige Ting og af de (andre) hellige Ting.
9 Dette skal høre dig til af det særdeles Hellige, af Ilden: Alle deres Offere med alle deres Madoffere og med alle deres Syndoffere og med alle deres Skyldoffere, som de skulle igjengive mig; det skal være dig særdeles helligt, og dine Sønner.
9 Og det skal høre Aron og hans Sønner til, og de skulle æde det paa et helligt Sted; thi det er ham en særdeles hellig Ting af Herrens Ildoffere, til en evig Skik.
11 Og dette hører dig til, (nemlig) deres Gaves Opløftelse, med alle Israels Børns Bevægelsesoffere; dig haver jeg givet dem, og dine Sønner og dine Døttre med dig, til en evig Skik; hver, som er reen i dit Huus, maa æde det.
31 Og I maae æde det paa alle Steder, I og eders Huus; thi det er eders Løn, istedetfor eders Tjeneste i Forsamlingens Paulun.
32 Saa skulle I ikke bære Synd for den Sags Skyld, naar I opløfte det Bedste deraf, og I skulle ikke vanhellige Israels Børns hellige Ting, at I skulle ikke døe.
31 Og du skal tage Fyldelsens Væder, og koge dens Kjød paa et helligt Sted.
32 Og Aron og hans Sønner skulle æde Væderens Kjød, og Brødet, som er i Kurven, for Forsamlingens Pauluns Dør.
33 Og de skulle æde disse Ting, formedelst hvilke Forligelsen er skeet, til at fylde deres Hænder, til at hellige dem; og en Fremmed skal ikke æde (dem), fordi de ere hellige.
34 Men dersom der levnes af samme Fyldelsens (Offers) Kjød og af Brødet til om Morgenen, da skal du opbrænde det, som er levnet, med Ild; det skal ikke ædes, thi det er helligt.
17 Hvi have I ikke ædet Syndofferet paa det hellige Sted? thi det er en særdeles hellig Ting; og han haver givet eder det, at I skulle bære Menighedens Misgjerning, at I skulle gjøre Forligelse for dem, for Herrens Ansigt.
18 See, dets Blod er ikke bragt indenfor i Helligdommen; I skulde jo have ædet det paa et helligt (Sted), saasom jeg haver befalet.
8 Derfor skal du holde ham hellig, thi han offrer din Guds Brød; han skal være dig hellig, thi jeg, Herren, er hellig, som eder gjør hellige.
20 Du skal æde det hvert Aar for Herrens din Guds Ansigt paa det Sted, som Herren skal udvælge, du og dit Huus.
18 Og deres Kjød skal høre dig til: ligesom Bevægelsens Bryst og som den høire Bov skal det høre dig til.
10 Men det, som overbliver af Madofferet, skal høre Aron og hans Sønner til; (det skal være) særdeles helligt af Herrens Ildoffere
8 Og hvo, som det æder, skal bære sin Misgjerning, thi han har vanhelliget Herrens Hellighed; og den samme Person skal udryddes fra sine Folk.
14 Men æder Nogen af det Hellige uvidende, da skal han lægge den femte Deel deraf dertil, og give Præsten det tilligemed det Hellige.
15 Og de skulle ikke vanhellige Israels Børns hellige Ting, nemlig dem, som de skulle opløfte for Herren,
16 og (ikke) belade sig med Misgjerning (og) Skyld, naar de æde deres hellige Ting; thi jeg er Herren, som helliger dem.
7 Og naar Solen gaaer ned, saa er han reen; og siden maa han æde af de hellige Ting, thi det er hans Mad.
3 Men det, som overbliver af Madofferet, skal høre Aron og hans Sønner til; (det er) særdeles helligt af Herrens Ildoffere.
10 Og Enhvers helligede Ting skulle høre ham til; naar Nogen giver Præsten (Noget), det skal høre ham til.
13 Og han sagde til mig: De Kammere mod Norden (og) de Kammere mod Sønden, som ere mod den afdeelte (Plads), disse ere Helligdommens Kammere, der hvor Præsterne, som ere Herren nær, skulle æde de særdeles hellige Ting; der skulle de lægge de særdeles hellige Ting og Madofferet og Syndofferet og Skyldofferet, thi det er et helligt Sted.
10 Og ingen Fremmed skal æde det Hellige; den, som boer hos Præsten, og en Daglønner skal ikke æde af det Hellige.
23 Men alt det Syndoffer, af hvis Blod der bliver baaret til Forsamlingens Paulun, til at gjøre Forligelse i Helligdommen, det skal ikke ædes; det skal opbrændes med Ild.
31 Og Mose sagde til Aron og hans Sønner: Koger Kjødet for Forsamlingens Pauluns Dør, og I skulle æde det der, og Brødet, som er i Fyldelsens Kurv, saasom jeg haver befalet, sigende: Aron og hans Sønner skulle æde det.
32 Men hvad der levnes af Kjødet og af Brødet, skulle I opbrænde med Ild.
31 Og I skulle være mig hellige Mennesker, og ikke æde Kjød, som er sønderrevet paa Marken; for Hunde skulle I kaste det.
30 Det skal ædes paa den samme Dag, I skulle ikke levne deraf til om Morgenen; jeg er Herren.
29 Madofferet og Syndofferet og Skyldofferet, dem skulle de æde, og alt Bandsgods i Israel skal være deres.
25 Du skal ikke æde det, at det maa gaae dig vel, og dine Børn efter dig, naar du haver gjort det, som ret er for Herrens Øine.
9 Og alt Madoffer, som er bagt i Ovnen, og Alt, som er lavet i Kjedelen eller i Panden, det skal høre den Præst til, som offrer det.
13 Førstegrøderne af alt det, som er i deres Land, som de skulle føre frem for Herren, skulle høre dig til; hver, som er reen i dit Huus, skal æde deraf.
18 Men du skal æde det for Herrens din Guds Ansigt, paa det Sted, som Herren din Gud udvælger, du og din Søn og din Datter, og din Tjener og din Tjenestepige, og Leviten, som er i dine Porte; og du skal være glad for Herrens din Guds Ansigt i alt det, som du udrækker din Haand til.
29 Og du skal hellige dem, at de blive særdeles hellige; hver den, som rører ved dem, skal være hellig.
19 Og det Kjød, som rører ved noget Ureent, skal ikke ædes, det skal opbrændes med Ild; men (hvad) Kjødet (ellers er anlangende), da maa hver den, som er reen, æde Kjødet.