4 Mosebok 19:2

Original Norsk Bibel 1866

Denne skal være Lovens Skik, den Herren haver budet og sagt: Siig til Israels Børn, at de skulle tage til dig en rød Qvie uden Lyde, paa hvilken ingen Feil er, som ikke er kommen Aag paa.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 5 Mos 21:3 : 3 Og den Stad, som er næst ved den Ihjelslagne, den Stads Ældste skulle tage en Qvie af Qvæget, som man ikke haver arbeidet med, som ikke haver draget i Aag.
  • 1 Sam 6:7 : 7 Saa tager nu og gjører een ny Vogn, og (tager) to nybære Køer, paa hvilke ikke er kommet Aag; og I skulle spende Køerne for Vognen og føre deres Kalve tilbage hjem, at (de) ikke (følge) efter dem.
  • 3 Mos 22:20-25 : 20 I skulle Intet offre af det, som der er Lyde paa; thi det bliver ikke til en Behagelighed for eder. 21 Og naar Nogen vil offre et Takoffers Offer for Herren, et synderligt Løfte eller et frivilligt Offer, af stort Qvæg eller smaat Qvæg, da skal det være uden Lyde, (at det kan være) til en Behagelighed; der skal slet ingen Lyde være paa det. 22 Det, som er blindt eller beenbrudt eller lemlæstet, eller som haver flydende Saar eller tør Skurv eller Fnat, det skulle I ikke offre Herren; og I skulle ikke give Ildoffer af dem paa Alteret til Herren. 23 Baade en Oxe og et Faar, som haver (Lem) for stort eller for lidet, deraf maa du gjøre et frivilligt Offer, men til et Løfte kan det ikke vorde behageligt. 24 Og I skulle ikke offre Herren Noget, som er fortrykt eller knust eller sønderrevet eller afskaaret; og I skulle ikke gjøre saadant i eders Land. 25 Og I skulle ikke af en Fremmeds Haand offre eders Guds Brød af noget af disse; thi deres Fordærvelse er paa dem, der er Lyde paa dem, de skulle ikke blive behagelige for eder.
  • 4 Mos 19:6 : 6 Og Præsten skal tage Cedertræ og Isop og Skarlagen, og han skal kaste det midt paa den brændende Qvie.
  • 4 Mos 31:21 : 21 Og Eleasar, Præsten, sagde til Stridsmændene, de, som vare dragne i Krigen: Denne er Lovens Skik, som Herren haver befalet Mose:
  • 2 Mos 12:5 : 5 Det skal være eder et fuldkomment Lam, et aarsgammelt Væderlam; I skulle tage det af Faarene eller af Gjederne.
  • 3 Mos 14:6 : 6 Han skal tage den levende Spurv, og Cedertræet og Skarlagenet og Isopen; og han skal dyppe dem og den levende Spurv i den slagtede Spurvs Blod, over rindende Vand.
  • Jes 1:18 : 18 Kommer dog og lader os gaae irette (med hverandre), siger Herren; dersom eders Synder (end) vare som Purpuret, da skulle de blive hvide som Sneen, om de (end) vare røde som Skarlagenets (Farve, da) skulle de (dog) blive som den (hvide) Uld.
  • Klag 1:14 : 14 Mine Overtrædelsers Aag er tilbundet ved hans Haand, de ere sammenviklede, de ere komne op over min Hals, han lod min Kraft falde; Herren haver givet mig i (deres) Hænder, jeg kan ikke opkomme.
  • Mal 1:13-14 : 13 Og I sagde: See, hvilken Møie! dog I kunde blæse det frem, sagde den Herre Zebaoth; og I fremførte det Røvede og det Halte og det Syge, og fremførte Madoffer (deraf); skulde jeg have Behagelighed til Saadant af eders Haand? sagde Herren. 14 Ja, forbandet være den, som handler underfundigen, som haver en Han i sin Hjord, og gjør Løfte, og offrer det Fordærvede for Herren! thi jeg er en stor Konge, sagde den Herre Zebaoth, og mit Navn skal være forfærdeligt iblandt Hedningerne.
  • Luk 1:35 : 35 Og Engelen svarede og sagde til hende: Den Hellig-Aand skal komme over dig, og den Høiestes Kraft skal overskygge dig; derfor skal ogsaa det Hellige, som fødes af dig, kaldes Guds Søn.
  • Joh 10:17-18 : 17 Derfor elsker Faderen mig, fordi jeg sætter mit Liv til, paa det at jeg skal tage det igjen. 18 Ingen tager det fra mig, men jeg sætter det af mig selv til. Jeg haver Magt at sætte det selv til, og haver Magt at tage det igjen. Denne Befaling annammede jeg af min Fader.
  • Fil 2:6-8 : 6 hvilken, der han var i Guds Skikkelse, ikke holdt det for et Rov at være Gud lig; 7 men han forringede sig selv, idet han tog en Tjeners Skikkelse paa, og blev Mennesker lig; 8 og da han fandtes i Skikkelse som et Menneske, fornedrede han sig selv, saa han blev lydig indtil Døden, ja Korsets Død.
  • Hebr 7:26 : 26 Thi saadan en Ypperstepræst sømmede os, som er hellig, uden Skyld, ubesmittet, adskilt fra Syndere og ophøiet over Himlene,
  • Hebr 9:10 : 10 som ikke formaae at gjøre den fuldkommen efter Samvittigheden, som tjener Gud alene med Hensyn til Mad og Drikke og de adskillige Aftvættelser og kjødelige Anordninger, der vare paalagte indtil Rettelsens Tid.
  • 1 Pet 1:19 : 19 men med Christi dyrebare Blod, som et ustraffeligt og lydeløst Lams,
  • 1 Pet 2:22 : 22 han, som ikke haver gjort Synd, der blev og ikke funden Svig i hans Mund,
  • Åp 1:5 : 5 og fra Jesu Christo, det tro Vidne, den Førstefødte af de Døde og den Jordens Kongers Fyrste, som os elskede og aftvættede os fra vore Synder med sit Blod,

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 1 Og Herren talede til Mose og til Aron, og sagde:

  • 83%

    3 Og I skulle give den til Eleasar, Præsten; og han skal føre den ud udenfor Leiren, og man skal slagte den for hans Ansigt.

    4 Og Eleasar, Præsten, skal tage af dens Blod paa sin Finger, og han skal stænke hen imod Forsamlingens Pauluns Forside af dens Blod syv Gange.

    5 Og man skal opbrænde Qvien for hans Øine; dens Hud og dens Kjød og dens Blod skal man opbrænde tilligemed dens Møg.

    6 Og Præsten skal tage Cedertræ og Isop og Skarlagen, og han skal kaste det midt paa den brændende Qvie.

  • 77%

    2 Tal til Israels Børn, og du skal sige til dem: Naar Nogen af eder vil offre et Offer til Herren, da skulle I offre eders Offer af Fæ, af stort Qvæg eller af smaat Qvæg.

    3 Dersom hans Offer er Brændoffer af stort Qvæg, skal han offre en Han, som er uden Lyde; for Forsamlingens Pauluns Dør skal han offre den, for sig til en Behagelighed for Herrens Ansigt.

  • 76%

    8 Og den, som opbrændte den, skal toe sine Klæder i Vand og bade sit Legeme i Vand, og være ureen indtil Aftenen.

    9 Og en reen Mand skal sanke Asken af Qvien og lægge den udenfor Leiren paa et reent Sted; og den skal være i Forvaring for Israels Børns Menighed, til Fraskillelsens Vand, det er et Syndevand.

    10 Og den, som haver sanket Asken af Qvien, skal toe sine Klæder og være ureen indtil Aftenen; og dette skal være for Israels Børn og for den Fremmede, som er fremmed midt iblandt eder, til en evig Skik.

  • 76%

    2 Og han sagde til Aron: Tag dig en ung Studekalv til Syndoffer, og en Væder til Brændoffer, (begge) uden Lyde, og lad dem føres nær til for Herrens Ansigt.

    3 Og tal til Israels Børn og siig: Tager en Gjedebuk til Syndoffer, og en Kalv og et Lam, (begge) aargamle, uden Lyde, til Brændoffer,

  • 75%

    1 Og Herren talede til Mose og sagde:

    2 Tal til Aron og til hans Sønner og til alle Israels Børn, og du skal sige til dem: Dette er det Ord, som Herren haver befalet og sagt:

    3 Hvilkensomhelst af Israels Huus, som slagter en Oxe eller Lam eller Gjed i Leiren, eller som slagter den udenfor Leiren,

  • 1 Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 26 Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 19 Og I skulle offre et Ildoffer, et Brændoffer for Herren: to unge Stude og een Væder og syv Lam, aargamle, de skulle være eder uden Lyde,

  • 17 Saa skulle de tage for den Urene af det brændte Syndoffers Aske, og øse rindende Vand derpaa udi et Kar

  • 1 Og dette er den Gjerning, som du skal gjøre dem, for at hellige dem til at gjøre Præsteembede for mig: Tag een ung Studekalv og to Vædere, som ere uden Lyde,

  • 74%

    19 (da skulle I gjøre det saaledes) for eder til en Behagelighed, (at I offre) en Han foruden Lyde af stort Qvæg, af Faarene eller af Gjederne.

    20 I skulle Intet offre af det, som der er Lyde paa; thi det bliver ikke til en Behagelighed for eder.

  • 17 Og paa den anden Dag tolv unge Stude, to Vædere, fjorten Lam, aargamle, uden Lyde,

  • 1 Og Herren talede til Mose og Aron, og sagde til dem:

  • 17 Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 4 Og Mose sagde til al Israels Børns Menighed, sigende: Dette er det Ord, som Herren befoel, sigende:

  • 4 Og de Ældste af den samme Stad skulle føre Qvien ned til en skarp Dal, som ikke arbeides eller saaes udi; og der i Dalen skulle de hugge Halsen af Qvien.

  • 11 Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 1 Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 22 Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 25 Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 17 Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 1 Men dersom hans Offer er et Takoffers Offer, dersom han offrer af stort Qvæg, enten Han eller Hun, da skal han offre det, som er uden Lyde, for Herrens Ansigt.

  • 10 Men dersom hans Offer er af smaat Qvæg, af Faar eller af Gjeder, til et Brændoffer, da skal han offre en Han uden Lyde.

  • 1 Du skal ikke offre Herren din Gud Oxe eller Lam, som er Lyde paa, (eller) nogen ond Ting; thi det er Herren din Gud en Vederstyggelighed.

  • 22 Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 1 Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 12 ja den ganske Stud skal han udføre udenfor Leiren, til et reent Sted, der, hvor Asken udslaaes, og han skal brænde den paa Veden i Ilden; den skal opbrændes der, hvor Asken udslaaes.

  • 17 Men det Førstefødte af Øxne, eller det Førstefødte af Faar, eller det Førstefødte af Gjeder skal du ikke løse, de ere en Helligdom; deres Blod skal du stænke paa Alteret, og du skal gjøre et Røgoffer af deres Fedme, (det er) et Ildoffer til en behagelig Lugt for Herren.

  • 23 Naar du haver fuldendt at rense det fra Synd, (da) skal du offre en Stud, en ung Oxe, (som er) fuldkommen, og en Væder af Hjorden, (som er) fuldkommen.

  • 19 Thi der alle Budene efter Loven af Moses vare forkyndte for alt Folket, tog han Kalve- og Bukkeblod med Vand og Skarlagenuld og Isop, og bestenkede Bogen selv og alt Folket, sigende:

  • 17 Men Studen og dens Hud og dens Kjød og dens Møg opbrændte han med Ilden, udenfor Leiren, saasom Herren havde befalet Mose.

  • 1 Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 8 Og en skal opløfte af det med sin Næve af Madofferets Meel og af Olien dertil, og al Virak, som er paa Madofferet, og gjøre et Røgoffer paa Alteret, til en sød Lugt af dets Ihukommelsesoffer for Herren.

  • 1 Og Herren talede til Mose og til Aron, og sagde:

  • 5 Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 11 Men dersom det er noget ureent Dyr, af hvilket de ikke skulle offre Offer for Herren, da skal man stille samme Dyr for Præstens Ansigt.

  • 2 Og I skulle gjøre Brændoffer til en behagelig Lugt for Herren: een ung Stud, een Væder, syv Lam, aargamle, uden Lyde,

  • 1 Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 1 Og Herren talede til Mose og sagde: