4 Mosebok 19:2
Denne skal være Lovens Skik, den Herren haver budet og sagt: Siig til Israels Børn, at de skulle tage til dig en rød Qvie uden Lyde, paa hvilken ingen Feil er, som ikke er kommen Aag paa.
Denne skal være Lovens Skik, den Herren haver budet og sagt: Siig til Israels Børn, at de skulle tage til dig en rød Qvie uden Lyde, paa hvilken ingen Feil er, som ikke er kommen Aag paa.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1Og Herren talede til Mose og til Aron, og sagde:
3Og I skulle give den til Eleasar, Præsten; og han skal føre den ud udenfor Leiren, og man skal slagte den for hans Ansigt.
4Og Eleasar, Præsten, skal tage af dens Blod paa sin Finger, og han skal stænke hen imod Forsamlingens Pauluns Forside af dens Blod syv Gange.
5Og man skal opbrænde Qvien for hans Øine; dens Hud og dens Kjød og dens Blod skal man opbrænde tilligemed dens Møg.
6Og Præsten skal tage Cedertræ og Isop og Skarlagen, og han skal kaste det midt paa den brændende Qvie.
2Tal til Israels Børn, og du skal sige til dem: Naar Nogen af eder vil offre et Offer til Herren, da skulle I offre eders Offer af Fæ, af stort Qvæg eller af smaat Qvæg.
3Dersom hans Offer er Brændoffer af stort Qvæg, skal han offre en Han, som er uden Lyde; for Forsamlingens Pauluns Dør skal han offre den, for sig til en Behagelighed for Herrens Ansigt.
8Og den, som opbrændte den, skal toe sine Klæder i Vand og bade sit Legeme i Vand, og være ureen indtil Aftenen.
9Og en reen Mand skal sanke Asken af Qvien og lægge den udenfor Leiren paa et reent Sted; og den skal være i Forvaring for Israels Børns Menighed, til Fraskillelsens Vand, det er et Syndevand.
10Og den, som haver sanket Asken af Qvien, skal toe sine Klæder og være ureen indtil Aftenen; og dette skal være for Israels Børn og for den Fremmede, som er fremmed midt iblandt eder, til en evig Skik.
2Og han sagde til Aron: Tag dig en ung Studekalv til Syndoffer, og en Væder til Brændoffer, (begge) uden Lyde, og lad dem føres nær til for Herrens Ansigt.
3Og tal til Israels Børn og siig: Tager en Gjedebuk til Syndoffer, og en Kalv og et Lam, (begge) aargamle, uden Lyde, til Brændoffer,
1Og Herren talede til Mose og sagde:
2Tal til Aron og til hans Sønner og til alle Israels Børn, og du skal sige til dem: Dette er det Ord, som Herren haver befalet og sagt:
3Hvilkensomhelst af Israels Huus, som slagter en Oxe eller Lam eller Gjed i Leiren, eller som slagter den udenfor Leiren,
1Og Herren talede til Mose og sagde:
26Og Herren talede til Mose og sagde:
19Og I skulle offre et Ildoffer, et Brændoffer for Herren: to unge Stude og een Væder og syv Lam, aargamle, de skulle være eder uden Lyde,
17Saa skulle de tage for den Urene af det brændte Syndoffers Aske, og øse rindende Vand derpaa udi et Kar
1Og dette er den Gjerning, som du skal gjøre dem, for at hellige dem til at gjøre Præsteembede for mig: Tag een ung Studekalv og to Vædere, som ere uden Lyde,
19(da skulle I gjøre det saaledes) for eder til en Behagelighed, (at I offre) en Han foruden Lyde af stort Qvæg, af Faarene eller af Gjederne.
20I skulle Intet offre af det, som der er Lyde paa; thi det bliver ikke til en Behagelighed for eder.
17Og paa den anden Dag tolv unge Stude, to Vædere, fjorten Lam, aargamle, uden Lyde,
1Og Herren talede til Mose og Aron, og sagde til dem:
17Og Herren talede til Mose og sagde:
4Og Mose sagde til al Israels Børns Menighed, sigende: Dette er det Ord, som Herren befoel, sigende:
4Og de Ældste af den samme Stad skulle føre Qvien ned til en skarp Dal, som ikke arbeides eller saaes udi; og der i Dalen skulle de hugge Halsen af Qvien.
11Og Herren talede til Mose og sagde:
1Og Herren talede til Mose og sagde:
22Og Herren talede til Mose og sagde:
25Og Herren talede til Mose og sagde:
17Og Herren talede til Mose og sagde:
1Men dersom hans Offer er et Takoffers Offer, dersom han offrer af stort Qvæg, enten Han eller Hun, da skal han offre det, som er uden Lyde, for Herrens Ansigt.
10Men dersom hans Offer er af smaat Qvæg, af Faar eller af Gjeder, til et Brændoffer, da skal han offre en Han uden Lyde.
1Du skal ikke offre Herren din Gud Oxe eller Lam, som er Lyde paa, (eller) nogen ond Ting; thi det er Herren din Gud en Vederstyggelighed.
22Og Herren talede til Mose og sagde:
1Og Herren talede til Mose og sagde:
12ja den ganske Stud skal han udføre udenfor Leiren, til et reent Sted, der, hvor Asken udslaaes, og han skal brænde den paa Veden i Ilden; den skal opbrændes der, hvor Asken udslaaes.
17Men det Førstefødte af Øxne, eller det Førstefødte af Faar, eller det Førstefødte af Gjeder skal du ikke løse, de ere en Helligdom; deres Blod skal du stænke paa Alteret, og du skal gjøre et Røgoffer af deres Fedme, (det er) et Ildoffer til en behagelig Lugt for Herren.
23Naar du haver fuldendt at rense det fra Synd, (da) skal du offre en Stud, en ung Oxe, (som er) fuldkommen, og en Væder af Hjorden, (som er) fuldkommen.
19Thi der alle Budene efter Loven af Moses vare forkyndte for alt Folket, tog han Kalve- og Bukkeblod med Vand og Skarlagenuld og Isop, og bestenkede Bogen selv og alt Folket, sigende:
17Men Studen og dens Hud og dens Kjød og dens Møg opbrændte han med Ilden, udenfor Leiren, saasom Herren havde befalet Mose.
1Og Herren talede til Mose og sagde:
8Og en skal opløfte af det med sin Næve af Madofferets Meel og af Olien dertil, og al Virak, som er paa Madofferet, og gjøre et Røgoffer paa Alteret, til en sød Lugt af dets Ihukommelsesoffer for Herren.
1Og Herren talede til Mose og til Aron, og sagde:
5Og Herren talede til Mose og sagde:
11Men dersom det er noget ureent Dyr, af hvilket de ikke skulle offre Offer for Herren, da skal man stille samme Dyr for Præstens Ansigt.
2Og I skulle gjøre Brændoffer til en behagelig Lugt for Herren: een ung Stud, een Væder, syv Lam, aargamle, uden Lyde,
1Og Herren talede til Mose og sagde:
1Og Herren talede til Mose og sagde: