4 Mosebok 19:2
Denne skal være Lovens Skik, den Herren haver budet og sagt: Siig til Israels Børn, at de skulle tage til dig en rød Qvie uden Lyde, paa hvilken ingen Feil er, som ikke er kommen Aag paa.
Denne skal være Lovens Skik, den Herren haver budet og sagt: Siig til Israels Børn, at de skulle tage til dig en rød Qvie uden Lyde, paa hvilken ingen Feil er, som ikke er kommen Aag paa.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1 Og Herren talede til Mose og til Aron, og sagde:
3 Og I skulle give den til Eleasar, Præsten; og han skal føre den ud udenfor Leiren, og man skal slagte den for hans Ansigt.
4 Og Eleasar, Præsten, skal tage af dens Blod paa sin Finger, og han skal stænke hen imod Forsamlingens Pauluns Forside af dens Blod syv Gange.
5 Og man skal opbrænde Qvien for hans Øine; dens Hud og dens Kjød og dens Blod skal man opbrænde tilligemed dens Møg.
6 Og Præsten skal tage Cedertræ og Isop og Skarlagen, og han skal kaste det midt paa den brændende Qvie.
2 Tal til Israels Børn, og du skal sige til dem: Naar Nogen af eder vil offre et Offer til Herren, da skulle I offre eders Offer af Fæ, af stort Qvæg eller af smaat Qvæg.
3 Dersom hans Offer er Brændoffer af stort Qvæg, skal han offre en Han, som er uden Lyde; for Forsamlingens Pauluns Dør skal han offre den, for sig til en Behagelighed for Herrens Ansigt.
8 Og den, som opbrændte den, skal toe sine Klæder i Vand og bade sit Legeme i Vand, og være ureen indtil Aftenen.
9 Og en reen Mand skal sanke Asken af Qvien og lægge den udenfor Leiren paa et reent Sted; og den skal være i Forvaring for Israels Børns Menighed, til Fraskillelsens Vand, det er et Syndevand.
10 Og den, som haver sanket Asken af Qvien, skal toe sine Klæder og være ureen indtil Aftenen; og dette skal være for Israels Børn og for den Fremmede, som er fremmed midt iblandt eder, til en evig Skik.
2 Og han sagde til Aron: Tag dig en ung Studekalv til Syndoffer, og en Væder til Brændoffer, (begge) uden Lyde, og lad dem føres nær til for Herrens Ansigt.
3 Og tal til Israels Børn og siig: Tager en Gjedebuk til Syndoffer, og en Kalv og et Lam, (begge) aargamle, uden Lyde, til Brændoffer,
1 Og Herren talede til Mose og sagde:
2 Tal til Aron og til hans Sønner og til alle Israels Børn, og du skal sige til dem: Dette er det Ord, som Herren haver befalet og sagt:
3 Hvilkensomhelst af Israels Huus, som slagter en Oxe eller Lam eller Gjed i Leiren, eller som slagter den udenfor Leiren,
1 Og Herren talede til Mose og sagde:
26 Og Herren talede til Mose og sagde:
19 Og I skulle offre et Ildoffer, et Brændoffer for Herren: to unge Stude og een Væder og syv Lam, aargamle, de skulle være eder uden Lyde,
17 Saa skulle de tage for den Urene af det brændte Syndoffers Aske, og øse rindende Vand derpaa udi et Kar
1 Og dette er den Gjerning, som du skal gjøre dem, for at hellige dem til at gjøre Præsteembede for mig: Tag een ung Studekalv og to Vædere, som ere uden Lyde,
19 (da skulle I gjøre det saaledes) for eder til en Behagelighed, (at I offre) en Han foruden Lyde af stort Qvæg, af Faarene eller af Gjederne.
20 I skulle Intet offre af det, som der er Lyde paa; thi det bliver ikke til en Behagelighed for eder.
17 Og paa den anden Dag tolv unge Stude, to Vædere, fjorten Lam, aargamle, uden Lyde,
1 Og Herren talede til Mose og Aron, og sagde til dem:
17 Og Herren talede til Mose og sagde:
4 Og Mose sagde til al Israels Børns Menighed, sigende: Dette er det Ord, som Herren befoel, sigende:
4 Og de Ældste af den samme Stad skulle føre Qvien ned til en skarp Dal, som ikke arbeides eller saaes udi; og der i Dalen skulle de hugge Halsen af Qvien.
11 Og Herren talede til Mose og sagde:
1 Og Herren talede til Mose og sagde:
22 Og Herren talede til Mose og sagde:
25 Og Herren talede til Mose og sagde:
17 Og Herren talede til Mose og sagde:
1 Men dersom hans Offer er et Takoffers Offer, dersom han offrer af stort Qvæg, enten Han eller Hun, da skal han offre det, som er uden Lyde, for Herrens Ansigt.
10 Men dersom hans Offer er af smaat Qvæg, af Faar eller af Gjeder, til et Brændoffer, da skal han offre en Han uden Lyde.
1 Du skal ikke offre Herren din Gud Oxe eller Lam, som er Lyde paa, (eller) nogen ond Ting; thi det er Herren din Gud en Vederstyggelighed.
22 Og Herren talede til Mose og sagde:
1 Og Herren talede til Mose og sagde:
12 ja den ganske Stud skal han udføre udenfor Leiren, til et reent Sted, der, hvor Asken udslaaes, og han skal brænde den paa Veden i Ilden; den skal opbrændes der, hvor Asken udslaaes.
17 Men det Førstefødte af Øxne, eller det Førstefødte af Faar, eller det Førstefødte af Gjeder skal du ikke løse, de ere en Helligdom; deres Blod skal du stænke paa Alteret, og du skal gjøre et Røgoffer af deres Fedme, (det er) et Ildoffer til en behagelig Lugt for Herren.
23 Naar du haver fuldendt at rense det fra Synd, (da) skal du offre en Stud, en ung Oxe, (som er) fuldkommen, og en Væder af Hjorden, (som er) fuldkommen.
19 Thi der alle Budene efter Loven af Moses vare forkyndte for alt Folket, tog han Kalve- og Bukkeblod med Vand og Skarlagenuld og Isop, og bestenkede Bogen selv og alt Folket, sigende:
17 Men Studen og dens Hud og dens Kjød og dens Møg opbrændte han med Ilden, udenfor Leiren, saasom Herren havde befalet Mose.
1 Og Herren talede til Mose og sagde:
8 Og en skal opløfte af det med sin Næve af Madofferets Meel og af Olien dertil, og al Virak, som er paa Madofferet, og gjøre et Røgoffer paa Alteret, til en sød Lugt af dets Ihukommelsesoffer for Herren.
1 Og Herren talede til Mose og til Aron, og sagde:
5 Og Herren talede til Mose og sagde:
11 Men dersom det er noget ureent Dyr, af hvilket de ikke skulle offre Offer for Herren, da skal man stille samme Dyr for Præstens Ansigt.
2 Og I skulle gjøre Brændoffer til en behagelig Lugt for Herren: een ung Stud, een Væder, syv Lam, aargamle, uden Lyde,
1 Og Herren talede til Mose og sagde:
1 Og Herren talede til Mose og sagde: