4 Mosebok 21:23
Og Sihon vilde ikke tilstede Israel at gaae igjennem sit Landemærke; men Sihon samlede alt sit Folk og drog ud mod Israel i Ørken, og kom til Jahza; og han stred imod Israel
Og Sihon vilde ikke tilstede Israel at gaae igjennem sit Landemærke; men Sihon samlede alt sit Folk og drog ud mod Israel i Ørken, og kom til Jahza; og han stred imod Israel
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
15Og han lod sige til ham: Saa siger Jephthah: Israel har ikke taget Moabs Land eller Ammons Børns Land.
16Thi der de droge op af Ægypten, da vandrede Israel i Ørken indtil det røde Hav, og kom til Kades.
17Og Israel sendte Bud til Edomiternes Konge og lod sige: Kjære, lad mig drage igjennem dit Land, men Edomiternes Konge vilde ikke høre; han sendte ogsaa til Moabiternes Konge, han vilde og ikke; saa blev Israel i Kades.
18Derefter vandrede han i Ørken og drog omkring Edomiternes Land og Moabiternes Land, og kom fra Solens Opgang til Moabiternes Land, og de leirede sig paa hiin Side Arnon; og de kom ikke ind i Moabiternes Landemærke, thi Arnon er Moabiternes Landemærke.
19Og Israel sendte Bud til Sihon, Amoriternes Konge, Konge i Hesbon, og Israel lod ham sige: Kjære, lad os drage igjennem dit Land indtil mit Sted.
20Men Sihon troede Israel ikke til at drage igjennem hans Landemærke, men Sihon samlede alt sit Folk, og de leirede sig i Jahza, og han stred imod Israel.
21Da gav Herren, Israels Gud, Sihon og alt hans Folk i Israels Haand, og de sloge dem; saa indtog Israel til Eiendom alt Amoriternes Land, som boede i det samme Land.
29— ligesom Esaus Børn gjorde imod mig, de, som boe i Seir, og Moabiterne, som boe i Ar — indtil at jeg kommer over Jordanen, til det Land, som Herren vor Gud giver os.
30Men Sihon, Kongen i Hesbon, vilde ikke lade os drage igjennem det; thi Herren din Gud forhærdede hans Aand og stivgjorde hans Hjerte, for at give ham i dine Hænder, som (man seer) paa denne Dag.
31Og Herren sagde til mig: See, jeg haver begyndt at give Sihon og hans Land for dit Ansigt; begynd, indtag, til at eie hans Land.
32Og Sihon drog ud imod os, han og alt hans Folk, til Strid ved Jahza.
33Men Herren vor Gud gav ham for vort Ansigt, og vi sloge ham og hans Børn og alt hans Folk.
21Og Israel sendte Bud hen til Sihon, Amoriternes Konge, og lod sige:
22Lad mig gaae igjennem dit Land, vi ville ikke bøie til Ager eller til Viingaard, vi ville ikke drikke Vand af (nogen) Brønd, vi ville drage ad Kongeveien, indtil vi komme igjennem dit Landemærke.
24Men Israel slog ham med skarpe Sværd og indtog hans Land til Eiendom, fra Arnon indtil Jabok, indtil Ammons Børn, men Ammons Børns Landemærke var fast.
25Saa indtog Israel alle disse Stæder; og Israel boede i alle Amoriternes Stæder, i Hesbon og alle dens tilhørend Byer.
26Thi Hesbon, den Stad, den hørte Sihon, Amoriternes Konge, til; og han havde først stredet imod Moabiternes Konge og taget alt hans Land fra ham indtil Arnon.
24Gjører eder rede, reiser frem og gaaer over den Bæk Arnon; see, jeg haver givet Sihon, den amoritiske Konge af Hesbon, i dine Hænder, og hans Land; begynd, indtag det (til Eiendom), og befat dig med ham i Krig.
7Og (der) I kom til dette Sted, da uddrog Sihon, Kongen af Hesbon, og Og, Kongen af Basan, imod os til Krig, og vi sloge dem.
1Og disse ere Landets Konger, som Israels Børn sloge, og eiede deres Land paa hiin Side Jordanen mod Solens Opgang, fra den Bæk Arnon indtil det Bjerg Hermon og al den slette Mark mod Østen:
2Sihon, Amoriternes Konge, som boede i Hesbon, som herskede fra Aroer, som ligger ved Arnons Bæks Bred, og midt i Bækken, og over Halvdelen af Gilead, og indtil den Bæk Jabok, (som er) Ammons Børns Landemærke,
20Men han sagde: Du skal ikke gaae igjennem; og Edom drog ud imod ham med et svart Folk og en stærk Haand.
21Saa vægrede Edom sig for at tillade Israel at gaae igjennem sit Landemærke; og Israel bøiede (af Veien) fra ham.
10og alle Sihons Stæder, Amoriternes Konges, som regjerede i Hesbon, indtil Ammons Børns Landemærke,
46paa denne Side Jordanen, i den Dal imod Peors Huus, i Sihons, den amoritiske Konges Land, som boede i Hesbon, hvilken Mose og Israels Børn sloge, der de vare udgangne af Ægypten.
26Da sendte jeg Bud fra den Ørk Kedemoth til Sihon, Kongen i Hesbon, med fredsommelige Ord, og lod sige:
27Jeg vil drage igjennem dit Land, jeg vil gaae alene paa Veien, jeg vil ikke vige til den høire eller venstre Side.
11Sihon, de Amoriters Konge, og Og, Kongen i Basan, og alle Riger i Canaan,
4efterat han havde slaget Sihon, Amoriternes Konge, som boede i Hesbon, og Og, Kongen af Basan, som boede i Astharoth, udi Edrei.
27og i Dalen: Beth-Haram og Beth-Nimra og Suchoth og Zaphon, som vare tilovers af Kong Sihons Rige af Hesbon, Jordanen og Landemærket (derhos) indtil Cinnereths Havs Ende, paa hiin Side Jordanen mod Østen.
21og alle Stæderne paa det jævne (Land), og alt Sihons, den amoritiske Konges, Rige, som regjerede i Hesbon, hvem Mose slog tilligemed de Fyrster af Midian, nemlig Evi og Rekem og Zur og Hur og Reba, Sihons ypperste (Mænd), som boede i Landet.
11Og der I gik over Jordanen og kom til Jericho, da strede Mændene af Jericho imod eder, de Amoriter og Pheresiter og Cananiter og Hethiter og Girgasiter og Heviter og Jebusiter; men jeg gav dem i eders Haand.
33Og de vendte sig og droge op ad Veien til Basan; da drog Og, Kongen af Basan, ud imod dem, han og alt hans Folk, til Strid hos Edrei.
34Og Herren sagde til Mose: Frygt ikke for ham, thi jeg haver givet ham i din Haand, og alt hans Folk og hans Land; og du skal gjøre ved ham, ligesom du gjorde ved Sihon, Amoriternes Konge, som boede i Hesbon.
18Og Edom sagde til ham: Du skal ikke gaae igjennem mit (Land), at jeg ikke skal drage ud imod dig med Sværdet.
1Og vi vendte os og droge op ad Veien til Basan; saa drog Og, Kongen af Basan, ud imod os, han og alt hans Folk, til Strid hos Edrei.
10og alt det, som han gjorde ved de to Amoriters Konger, som vare paa hiin Side Jordanen, ved Sihon, Kongen i Hesbon, og ved Og, Kongen i Basan, som var i Astharoth.