4 Mosebok 5:18
Og Præsten skal stille Qvinden for Herrens Ansigt, og blotte Qvindens Hoved, og lægge det Ihukommelses Madoffer paa hendes Hænder, det er et Nidkjærheds Madoffer; og Præsten skal have det beske Vand, som gjør Forbandelse, i sin Haand.
Og Præsten skal stille Qvinden for Herrens Ansigt, og blotte Qvindens Hoved, og lægge det Ihukommelses Madoffer paa hendes Hænder, det er et Nidkjærheds Madoffer; og Præsten skal have det beske Vand, som gjør Forbandelse, i sin Haand.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
19Og Præsten skal besværge hende og sige til Qvinden: Dersom ingen Mand haver ligget hos dig, og dersom du ikke er modvilligen undveget fra at være under din Mand, til Ureenhed, da vær fri for dette beske Vand, som gjør Forbandelse
20Men er du modvilligen undveget fra at være under din Mand, og om du er bleven ureen, og haver nogen Mand ligget hos dig foruden din Mand,
21da skal Præsten besværge Qvinden ved Forbandelsens Ed, og Præsten skal sige til Qvinden: Herren skal sætte dig til en Forbandelse og til en Ed midt iblandt dit Folk, at Herren lader dine Lænder svinde og din Bug opsvulme.
22Saa komme nu dette Vand, som gjør Forbandelse, i dine Indvolde, og gjøre, at din Bug opsvulmer, og dine Lænder svinde; og Qvinden skal sige: Amen! Amen!
23Og Præsten skal skrive disse Forbandelser i en Bog og udslette (dem) med det beske Vand.
24Og han skal give Qvinden af det beske Vand, som gjør Forbandelse, at drikke; og det Vand, som gjør Forbandelse, skal komme i hende (og blive hende) til Beeskheder.
25Og Præsten skal tage det Nidkjærheds Madoffer af Qvindens Haand, og han skal bevæge Madofferet for Herrens Ansigt og føre det frem til Alteret.
26Og Præsten skal tage en Næve fuld af Madofferet af hendes Ihukommelsesoffer, og gjøre et Røgoffer (deraf) paa Alteret; og derefter skal han give Qvinden Vandet at drikke.
27Naar han har givet hende Vandet at drikke, da skal det skee, om hun er bleven ureen og haver forgrebet sig saare imod sin Mand, da skal det Vand, som gjør Forbandelse, komme i hende (og blive hende) til Beeskheder, at hendes Bug skal opsvulme, og hendes Lænder svinde; og den Qvinde skal være til en Forbandelse midt iblandt sit Folk.
28Og dersom den Qvinde ikke er bleven ureen, men hun er reen, da skal hun være fri og visseligen undfange Sæd.
29Denne er Nidkjærhedens Lov: Naar som en Qvinde modvilligen undviger fra at være under sin Mand, og hun bliver ureen,
30eller om en Nidkjærheds Aand kommer over en Mand, at han er nidkjær for sin Hustru, da skal han stille Qvinden for Herrens Ansigt, og Præsten skal gjøre ved hende efter al denne Lov.
31Saa skal Manden være fri fra Misgjerning, men samme Qvinde, hun skal bære sin Misgjerning.
11Og Herren talede til Mose og sagde:
12Tal til Israels Børn, og siig til dem: Om nogen Mands Hustru modvilligen undviger og forgriber sig saare imod ham,
13og en Mand ligger hos hende med Sæd, og det bliver skjult for hendes Mands Øine, og bliver dulgt, at hun er bleven ureen, og der er intet Vidne mod hende, og hun er ikke greben (derudi),
14og der kommer en Nidkjærheds Aand over ham, at han er nidkjær for sin Hustru, fordi hun er bleven ureen, eller der kommer en Nidkjærheds Aand over ham, og han er nidkjær for sin Hustru, enddog hun ikke er bleven ureen,
15da skal Manden føre sin Hustru til Præsten, og fremføre hendes Offer for hende, (nemlig) en Tiendepart af en Epha Bygmeel; han skal ikke øse Olie derpaa, ei heller lægge Virak derpaa, thi det er et Nidkjærheds Madoffer, et Ihukommelses Madoffer, som gjør, at Misgjerning ihukommes.
16Og Præsten skal føre hende nær til og stille hende for Herrens Ansigt.
17Og Præsten skal tage helligt Vand i et Leerkar, og af Støvet, som er paa Tabernaklets Gulv, skal Præsten tage og kaste i Vandet.
30Og Præsten skal lave den ene til Syndoffer, og den anden til Brændoffer, og Præsten skal gjøre Forligelse for hende for Herrens Ansigt, for hendes Ureenheds Flod.
15Og Præsten skal lave dem, een til Syndoffer, og een til Brændoffer, og Præsten skal gjøre Forligelse for ham for Herrens Ansigt, for hans Flod.
3Og I skulle give den til Eleasar, Præsten; og han skal føre den ud udenfor Leiren, og man skal slagte den for hans Ansigt.
4Og Eleasar, Præsten, skal tage af dens Blod paa sin Finger, og han skal stænke hen imod Forsamlingens Pauluns Forside af dens Blod syv Gange.
7Og han skal offre det for Herrens Ansigt og gjøre Forligelse for hende, saa bliver hun reen af sin Blodgang; dette er Loven for hende, som føder en Dreng eller Pige.
38Og jeg vil dømme dig med Horqvinders og Blodsudgyderskers Domme, og jeg vil hengive dig til (dem, som udøse) Blod med Grumhed og Nidkjærhed.
16Og Præsten skal offre det for Herrens Ansigt, og han skal lave hans Syndoffer og hans Brændoffer.
17Og Væderen skal han lave til Takoffers Offer for Herren, tilligemed Kurven med de usyrede (Brød); og Præsten skal lave hans Madoffer og hans Drikoffer.
18Og den Nasiræer skal rage sin Fraskillelses Hoved for Forsamlingens Pauluns Dør, og han skal tage sin Fraskillelses Hovedhaar og kaste det paa Ilden, som er under Takofferets Offer.
19Og Præsten skal tage den kogte Bov af Væderen, og een usyret Kage af Kurven, og een usyret (tynd) Kage, og han skal lægge det paa den Nasiræers Hænder, efterat han har raget sin Fraskillelses (Hovedhaar).
20Og Præsten skal bevæge dem med en Bevægelse for Herrens Ansigt, det er Præsten helligt, tilligemed Bevægelsens Bryst og tilligemed Opløftelsens Bov, og derefter maa den Nasiræer drikke Viin.
21Denne er Loven for den Nasiræer, som gjør et Løfte, (det er) hans Offer for Herren, for hans Fraskillelse, foruden det, som hans Haand (ellers) formaaer; efter hans Løftes Beskaffenhed, som han haver lovet, saaledes skal han gjøre efter sin Fraskillelses Lov.
14og lægger hende Sagers Handeler til, og udfører et ondt Rygte om hende og siger: Denne Qvinde tog jeg og holdt mig nær til hende, og jeg fandt ikke Jomfrudom hos hende,
15da skal Pigens Fader og hendes Moder tage og udføre Pigens jomfruelige (Tegn) til Stadens Ældste, til Porten.
5Og Præsten skal befale, at man slagter den ene Spurv over et Leerkar, over rindende Vand.
22Og hver den, som rører ved noget Tøi, som hun haver siddet paa, skal toe sine Klæder, og bade sig i Vand, og være ureen indtil Aftenen.
56Den, som (før) haver været saa øm og kræsen hos dig, at hun haver ikke forsøgt at sætte sin Fodsaale paa Jorden, fordi hun har været saa kræsen og saa øm, skal misunde sin Mand i sin Arm, eller sin Søn eller sin Datter,
18Børnene opsanke Træ, og Fædrene optænde en Ild, og Qvinderne ælte Deig at lave Himmelens Dronning Kager, og udøse Drikoffere for andre Guder, til at gjøre mig Fortræd.
17Saa skulle de tage for den Urene af det brændte Syndoffers Aske, og øse rindende Vand derpaa udi et Kar
8og hendes Mand hører det og tier dertil paa den Dag, han hører det, da skulle hendes Løfter staae (ved Magt), og hendes Forpligtelser, som hun har forpligtet sig med paa sin Sjæl, de skulle staae (ved Magt).
9Men dersom hendes Mand gjør det til Intet paa den Dag, han hører det, og rygger hendes Løfte, som er paa hende, og det ubetænksomme Ord, (som er udfaldet) af hendes Læber, med hvilket hun har forpligtet sig paa sin Sjæl, da skal Herren forlade hende det.
15Og Præsten skal bære det til Alteret og omvride Hovedet derpaa, og gjøre et Røgoffer (deraf) paa Alteret, og Blodet deraf skal udkrystes paa Alterets Væg.
6Men dersom hendes Fader gjør det til Intet paa den Dag, som han hører alle hendes Løfter og hendes Forpligtelser, som hun haver forpligtet sig med paa sin Sjæl, da skal det ikke staae (ved Magt); og Herren skal forlade hende det, efterdi hendes Fader haver gjort det til Intet.
14Men æder Nogen af det Hellige uvidende, da skal han lægge den femte Deel deraf dertil, og give Præsten det tilligemed det Hellige.
3Naar en Mand lover Herren et Løfte eller sværger en Ed, saa han med en Forpligtelse forpligter sin Sjæl, han skal ikke vanhellige sit Ord; han skal gjøre efter alt det, som er udgaaet af hans Mund.
18Og ligger en Mand hos en Hustru, som er svag, og blotter hendes Blusel, blotter hendes Kilde, og hun blotter sit Blods Kilde, da skulle de begge udryddes af deres Folk.
20Men dersom det samme Ord har været Sandhed, at Pigens Jomfrudom ikke fandtes,
18Iligemaade en Qvinde, som en Mand ligger hos med Sæd; de skulle bade sig i Vand og være urene indtil Aftenen.
10da maa min Hustru male med en Anden, og Andre bøie sig over hende.
12og hendes Mand hørte det og taug dertil, (og) gjorde det ikke til Intet, da skulle alle hendes Løfter staae (ved Magt), og al den Forpligtelse, som hun forpligter sig med paa sin Sjæl, skal staae (ved Magt).