4 Mosebok 5:8
Men dersom den Mand ikke haver (nogen) Løser, at han kan give ham igjen det, han var ham skyldig, da skal den Skyld, som igjengives Herren, høre Præsten til, foruden Forligelsens Væder, med hvilken han gjør Forligelse for ham.
Men dersom den Mand ikke haver (nogen) Løser, at han kan give ham igjen det, han var ham skyldig, da skal den Skyld, som igjengives Herren, høre Præsten til, foruden Forligelsens Væder, med hvilken han gjør Forligelse for ham.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
12 Og han skal fremføre det til Præsten, men Præsten skal tage sin Næve fuld deraf, af dets Ihukommelsesoffer, og gjøre et Røgoffer (deraf) paa Alteret, tilligemed Herrens Ildoffere; det er et Syndoffer.
13 Og Præsten skal gjøre Forligelse for ham, for hans Synd, som han syndede mod een af disse Ting, og det skal forlades ham; og det (Øvrige) skal høre Præsten til, som Madofferet.
14 Og Herren talede til Mose og sagde:
15 Naar en Person forgriber sig saare og synder af Vanvittighed (mod noget) af Herrens hellige Ting, da skal han fremføre sit Skyldoffer til Herren, en Væder uden Lyde, af Faarene, som efter din Vurdering er en Sekel Sølv (værd), efter Helligdommens Sekel, til Skyldoffer.
16 Og han skal give igjen, hvad han haver syndet paa af det Hellige, og lægge Femtedelen deraf dertil, og give Præsten det; og Præsten skal gjøre Forligelse for ham med Skyldofferets Væder, saa skal det ham forlades.
17 Og naar en Person synder og gjør imod eet af alle Herrens Bud, som ikke skulde skee, og vidste det ikke, og er bleven skyldig, da skal han bære sin Misgjerning.
18 Og han skal fremføre en Væder uden Lyde, af Faarene, efter din Vurdering, til et Skyldoffer, til Præsten; og Præsten skal gjøre Forligelse for ham, for hans Vanvittighed, som han var vanvittig udi, og han vidste det ikke, saa skal det forlades ham.
19 Det er et Skyldoffer, han var aldeles skyldig for Herren.
4 Og han skal afføre sig sine Klæder og iføre sig andre Klæder, og han skal bære Asken ud, udenfor Leiren til et reent Sted.
5 Og Ilden paa Alteret skal være optændt derpaa, den skal ikke udslukkes, og Præsten skal tænde Træ derpaa hver Morgen, og han skal ordentligen lægge Brændofferet derpaa, og gjøre et Røgoffer derpaa af Takofferets Fedme.
6 Ilden skal stedse være optændt paa Alteret, den skal ikke udslukkes.
7 Og denne er Madofferets Lov: Arons Sønner skulle føre det nær til for Herrens Ansigt, lige for Alteret.
6 Tal til Israels Børn: Naar Mand eller Qvinde begaaer (nogen) af alle de Synder, som et Menneske (kan begaae), og forgriber sig saare imod Herren, da er den samme Sjæl bleven skyldig.
7 Og de skulle bekjende deres Synd, som de have gjort, og han skal igjengive sin Skyld i sin Hovedsum, og den femte Deel deraf skal han lægge til over det samme, og han skal give den det, som han er bleven skyldig imod.
21 Men han skal fremføre sit Skyldoffer for Herren, til Forsamlingens Pauluns Dør: en Væder til Skyldoffer.
22 Og Præsten skal gjøre Forligelse for ham, med Skyldofferets Væder, for Herrens Ansigt, for hans Synd, som han syndede; saa skal han faae Forladelse for sin Synd, som han syndede.
5 Og det skal skee, naar Nogen bliver skyldig i eet af disse, og bekjender sig, at han haver syndet derimod,
6 da skal han fremføre sit Skyldoffer for Herren, for sin Synd, som han syndede, en Hun af Smaaqvæg, et Lam eller en ung Gjed, til Syndoffer; saa skal Præsten gjøre Forligelse for ham, for hans Synd.
7 Men formaaer hans Haand ikke et Lam, da skal han fremføre til sit Skyldoffer (for sin Synd), som han syndede, to Turtelduer eller to Dueunger for Herren, een til Syndoffer, og een til Brændoffer.
9 Og alt Opløftelsesoffer af alt det, som Israels Børn hellige, som de skulle offre Præsten, skal høre ham til.
10 Og Enhvers helligede Ting skulle høre ham til; naar Nogen giver Præsten (Noget), det skal høre ham til.
7 Ligesom Syndofferet er, saa (skal og) Skyldofferet (være), der er een Lov for dem; det skal høre Præsten til, den, som gjør Forligelse derved.
8 Og Præsten, den, som offrer Nogens Brændoffer, ham skal Huden af samme Brændoffer, som han haver offret, høre til.
10 Men den anden skal han gjøre til et Brændoffer, som det er ret; og Præsten skal gjøre Forligelse for ham, for hans Synd, som han syndede, og den skal forlades ham.
35 Men al dets Fedme skal han aftage deraf, ligesom det Fede blev aftaget af Takofferets Offerlam, og Præsten skal gjøre et Røgoffer (deraf) paa Alteret, tilligemed Herrens Ildoffere; og Præsten skal gjøre Forligelse for ham, for hans Synd, som han syndede, og det skal forlades ham.
15 Og Præsten skal lave dem, een til Syndoffer, og een til Brændoffer, og Præsten skal gjøre Forligelse for ham for Herrens Ansigt, for hans Flod.
32 Og Præsten, som man skal salve, og hvis Haand man skal fylde til at gjøre Præsteembede i sin Faders Sted, skal gjøre Forligelse, og han skal iføre sig Linklæderne, Hellighedsklæderne
19 Og Præsten skal lave Syndofferet og gjøre Forligelse for den, som renser sig af sin Ureenhed, og siden skal han slagte Brændofferet
20 Og Præsten skal offre Brændofferet og Madofferet paa Alteret, og Præsten skal gjøre Forligelse for ham, saa er han reen.
5 Og Præsten skal gjøre et Røgoffer af dem paa Alteret, (det er) et Ildoffer for Herren; det er et Skyldoffer.
20 Og han skal gjøre ved Studen, ligesom han gjorde ved Syndofferets Stud, saa skal han gjøre ved den; og Præsten skal gjøre Forligelse for dem, saa bliver det dem forladt.
32 Og I skulle ingen Forsoning tage, for at lade Nogen flye til sin Tilflugtsstad, eller at lade Nogen komme tilbage at boe i Landet, førend Præsten døer.
26 Men af al dens Fedme skal han gjøre et Røgoffer paa Alteret, som af Fedmen af Takofferets Offer; og saa skal Præsten gjøre Forligelse for ham, for hans Synd, saa bliver den ham forladt.
27 Men dersom en Person af det menige Folk synder af Vanvittighed, saa han gjør Noget (imod) Herrens Bud, som skulde ikke skee, og bliver skyldig,
28 om hans Synd, som han syndede, bliver ham tilkjendegiven, da skal han fremføre sit Offer, en ung Gjed, en Hun uden Lyde, for sin Synd, som han syndede.
12 Og Præsten skal tage det ene Lam og offre det til et Skyldoffer, og den Log Olie; og han skal bevæge dem med en Bevægelse for Herrens Ansigt.
13 Og han skal slagte Lammet paa det Sted, hvor man skal slagte Syndofferet og Brændofferet, paa det hellige Sted; thi ligesom Syndofferet, saa hører Skyldofferet Præsten til, det er en særdeles hellig Ting.
4 Og han skal lægge sin Haand paa Brændofferets Hoved, saa bliver det behageligt for ham, til at gjøre Forligelse for ham.
28 Og Præsten skal gjøre Forligelse for den Person, som har forseet sig, idet han syndede af Vanvittighed for Herrens Ansigt, at gjøre Forligelse for ham, saa bliver det ham forladt
8 Men dersom han er for arm til saadan din Vurdering, da skal man stille ham for Præstens Ansigt, og Præsten skal vurdere ham; efter det, som dens Haand formaaer, der gjorde Løftet, skal Præsten vurdere ham.
31 Men al dets Fedme skal han aftage (deraf), ligesom Fedmen blev aftagen af Takofferets Offer, og Præsten skal gjøre (det) til et Røgoffer paa Alteret, til en behagelig Lugt for Herren; og Præsten skal gjøre Forligelse for ham, og det skal ham forlades.
11 Og Præsten skal lave een til et Syndoffer, og een til et Brændoffer, og gjøre Forligelse for ham, fordi han haver syndet over Liget; og han skal hellige sit Hoved paa den samme Dag.
2 Byd Aron og hans Sønner, og siig: Denne er Brændofferets Lov: Det er det, som opstiger paa Ildstedet paa Alteret den ganske Nat indtil om Morgenen; thi Alterets Ild skal (altid) være optændt derpaa.
31 (ja) dem, som hans Haand har formaaet, (skal han lave,) den ene til Syndoffer, og den anden til Brændoffer, tilligemed Madofferet; og Præsten skal gjøre Forligelse for den, som renser sig, for Herrens Ansigt.
17 Og intet Menneske skal være i Forsamlingens Paulun, naar han kommer at gjøre Forligelse i Helligdommen, indtil han gaaer ud; og han skal gjøre Forligelse for sig og for sit Huus og for Israels ganske Menighed
28 Thi han skulde bleven i sin Tilflugtsstad, indtil den Ypperstepræst døde; men efter den Ypperstepræsts Død maa Manddraberen vende tilbage til sit Eiendoms Land.
13 Men vil Nogen løse det, da skal han give Femtedelen til over din Vurdering.
4 og ikke fører den frem til Forsamlingens Pauluns Dør, til at offre Offer for Herren, foran Herrens Tabernakel, den samme Mand skal Blodskyld tilregnes, han udøste Blod, og den samme Mand skal udryddes midt udaf sit Folk;
26 Og naar Nogen ikke haver en Løser, og hans Haand formaaer og finder saa meget, som er nok til at løse det for,
12 Men bliver det stjaalet fra ham, da skal han betale dets Eiermand det.