Salmenes bok 136:14
og lod Israel gaae midt igjennem det, thi hans Miskundhed er evindelig,
og lod Israel gaae midt igjennem det, thi hans Miskundhed er evindelig,
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1Takker Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed er evindelig.
2Takker den Guders Gud, thi hans Miskundhed er evindelig.
3Takker den Herrers Herre, thi hans Miskundhed er evindelig;
4han, som gjør store underlige Ting alene, thi hans Miskundhed er evindelig;
5han, som gjorde Himlene med Forstand, thi hans Miskundhed er evindelig;
6han, som udstrakte Jorden paa Vandet, thi hans Miskundhed er evindelig;
7han, som gjorde de store Lys, thi hans Miskundhed er evindelig,
8Solen til at regjere om Dagen, thi hans Miskundhed er evindelig,
9Maanen og Stjernerne til at regjere om Natten, thi hans Miskundhed er evindelig;
10han, som slog Ægypterne paa deres Førstefødte, thi hans Miskundhed er evindelig,
11og udførte Israel midt ud fra dem, thi hans Miskundhed er evindelig,
12med en stærk Haand og en udrakt Arm, thi hans Miskundhed er evindelig;
13han, som deelte det røde Hav i Dele, thi hans Miskundhed er evindelig,
15og udstødte Pharao og hans Hær i det røde Hav, thi hans Miskundhed er evindelig;
16han, som førte sit Folk igjennem Ørken, thi hans Miskundhed er evindelig;
17han, som slog store Konger, thi hans Miskundhed er evindelig,
18og ihjelslog mægtige Konger, thi hans Miskundhed er evindelig,
19Sihon, de Amoriters Konge, thi hans Miskundhed er evindelig,
20og Og, Kongen i Basan, thi hans Miskundhed er evindelig,
21og gav deres Land til Arv, thi hans Miskundhed er evindelig,
22sin Tjener Israel til Arv, thi hans Miskundhed er evindelig;
23han, som kom os ihu, der vi vare nedtrykte, thi hans Miskundhed er evindelig,
24og udrev os fra vore Fjender, thi hans Miskundhed er evindelig;
25han, som giver alt Kjød Spise, thi hans Miskundhed er evindelig.
26Takker Himlenes Gud, thi hans Miskundhed er evindelig.
1Takker Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed er evindelig.
2Israel sige nu: Hans Miskundhed er evindelig.
8Dog frelste han dem for sit Navns Skyld, for at kundgjøre sin Magt.
9Og han truede det røde Hav, og det blev tørt, og lod dem gaae igjennem Afgrundene som en Ørk.
10Og han frelste dem af Haderens Haand, og gjenløste dem af Fjendens Haand.
34Takker Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed (varer) evindelig;
4De, som frygte Herren, sige nu: Hans Miskundhed er evindelig.
29Takker Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed er evindelig.
29Men Israels Børn gik paa det Tørre midt i Havet, og Vandet var dem en Muur paa deres høire og paa deres venstre Side.
30Saa frelste Herren Israel den samme Dag af de Ægypters Haand, og Israel saae Ægypterne, (at de laae) døde ved Havets Bred.
1Takker Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed er evindelig.
13Du haver ført dette Folk, som du haver forløst, ved din Miskundhed; du ledsagede (dem) med din Styrke til din Helligheds Bolig.
16Og opløft du din Kjep, og udræk din Haand over Havet, og skil det ad; og Israels Børn skulle gaae ind midt i Havet paa det Tørre.
1Halleluja! Takker Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed (varer) evindelig.
2Thi hans Miskundhed er mægtig over os, og Herrens Sandhed er evindelig. Halleluja!
21Og Mose udrakte sin Haand over Havet, og Herren lod Havet bortfare ved et stærkt Østenveir den ganske Nat, og gjorde Havet som det Tørre, og Vandene skiltes ad.
22Og Israels Børn gik ind midt i Havet paa det Tørre; og Vandet var dem en Muur paa deres høire og paa deres venstre Side.
13Han adskilte Havet og lod dem gaae igjennem, og stillede Vandet som en Dynge.
11Og du adskilte Havet for deres Ansigt, at de gik midt igjennem Havet paa det Tørre, og du kastede deres Forfølgere i Dybene, ligesom Steen i mægtige Vande.
53Og han ledede dem tryggeligen, at de ikke frygtede, men Havet skjulte deres Fjender.
12den, som førte dem ved Mose høire Haand, med sin herlige Arm, som adskilte Vand for deres Ansigt, til at gjøre sig et evigt Navn?
6Han haver omvendt Havet til det Tørre, de ere gangne tilfods over Floden; der have vi glædet os i ham.
19Thi Pharaos Heste droge ind med hans Vogne og hans Ryttere i Havet, og Herren lod Havets Vande komme igjen over dem; men Israels Børn gik paa det Tørre, midt i Havet.
4og hvad han gjorde paa Ægypternes Hær, paa deres Heste og paa deres Vogne, der han lod Vandet i det røde Hav flyde over dem, der de forfulgte eder, og Herren lod dem omkomme indtil denne Dag,
23Thi Herren eders Gud tørrede Jordanens Vand for eders Ansigt, indtil I kom over, ligesom Herren eders Gud gjorde med det røde Hav, hvilket han tørrede for vort Ansigt, indtil vi kom over;