Jeg raader dig, at du kjøber af mig Guld, luttret i Ilden, at du kan vorde rig, og hvide Klæder, at du kan iføre dig (dem), og at din Nøgenheds Skam ikke skal blive aabenbaret; og salv dine Øine med Øiensalve, at du kan see.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
13Hvo, som haver Øren, høre, hvad Aanden siger til Menighederne!
14Og skriv til Menighedens Engel i Laodicea: Dette siger den, (som er) Amen, det trofaste og sanddrue Vidne, Guds Skabnings Begyndelse:
15Jeg veed dine Gjerninger, at du er hverken kold eller varm; gid du var kold eller varm!
16Saaledes, efterdi du er lunken og hverken kold eller varm, vil jeg udspye dig af min Mund;
17fordi du siger: Jeg er rig og haver Overflod og fattes Intet; og du veed ikke, at du er elendig og jammerlig og fattig og blind og nøgen.
19Hvilkesomhelst jeg elsker, dem straffer og tugter jeg; vær derfor nidkjær og omvend dig.
20See, jeg staaer for Døren, og banker; dersom Nogen hører min Røst og oplader Døren, til ham vil jeg gaae ind og holde Nadvere med ham, og han med mig.
17Hvo, som haver Øren, høre, hvad Aanden siger til Menighederne: Den, som seirer, ham vil jeg give at æde af den skjulte Manna, og jeg vil give ham en hvid Steen og et nyt Navn, skrevet paa Stenen, hvilket Ingen kjender, uden den, som annammer det.
18Og skriv til Menighedens Engel i Thyatira: Dette siger Guds Søn, der haver Øine som Ildslue, og hvis Fødder ere som skinnende Kobber:
1Og skriv til Menighedens Engel i Sardes: Dette siger den, som haver de syv Guds Aander og de syv Stjerner: Jeg veed dine Gjerninger, at du haver Navn af, at du lever, enddog du er død.
2Vaagn op og styrk det Øvrige, som vil døe! thi jeg haver ikke fundet dine Gjerninger fuldkommede for Gud.
3Kom derfor ihu, hvorledes du haver annammet og hørt, og bevar det og vend om. Dersom du da ikke vil vaage, skal jeg komme over dig som en Tyv, og du skal ikke vide, paa hvilken Stund jeg kommer over dig.
4Dog haver du nogle faa Personer i Sardes, som ikke have besmittet deres Klæder; og de skulle vandre med mig i hvide (Klæder), thi de ere værdige dertil.
5Den, som seirer, han skal iføres hvide Klæder; og jeg vil ikke udslette hans Navn af Livsens Bog, og jeg vil bekjende hans Navn for min Fader og for hans Engle.
6Hvo, som haver Øren, høre, hvad Aanden siger til Menighederne!
11Jeg er Alpha og Omega, den Første og den Sidste; og hvad du seer, skriv det i en Bog og send det til de syv Menigheder i Asien, til Ephesus og til Smyrna og til Pergamus og til Thyatira og til Sardes og til Philadelphia og til Laodicea.
12Og jeg vendte mig for at see Røsten, som talede med mig; og da jeg vendte mig, saae jeg syv Guld-Lysestager,
13og imellem de syv Lysestager En, lig et Menneskes Søn, iført en sid Kjortel og opbunden under Brystet med et Guldbælte.
14Men hans Hoved og Haar var hvidt som hvid Uld, som Snee, og hans Øine som Ildslue,
15See, jeg kommer som en Tyv. Salig er den, som vaager og bevarer sine Klæder, at han ikke skal gaae nøgen, og de skulle see hans Skam.
2Eders Rigdom er raadnet, og eders Klæder ere mølædte;
3eders Guld og Sølv er forrustet, og deres Rust skal være til Vidnesbyrd imod eder og æde eders Kjød som en Ild; I have samlet Liggendefæ i de sidste Dage.
8Jeg veed dine Gjerninger; see, jeg haver stillet for dig en aabnet Dør, og Ingen kan lukke den; thi du haver en liden Kraft, dog haver du bevaret mit Ord og ikke fornegtet mit Navn.
9See, jeg lader komme Nogle af Satans Synagoge, som sige sig selv at være Jøder og ere det ikke, men lyve. See, jeg vil gjøre, at de skulle komme og tilbede for dine Fødder, og kjende, at jeg haver elsket dig.
10Efterdi du haver bevaret mit Ord om Taalmodighed, vil jeg og bevare dig fra Fristelsens Stund, som skal komme over ganske Jorderige, at friste dem, som boe paa Jorden.
11See, jeg kommer snart! Hold fast ved det, du haver, at Ingen skal tage din Krone.
14Og Frugten, din Sjæl havde Lyst til, er vegen fra dig, og alt det Fede og Glimrende er vegen fra dig, og du skal ingenlunde finde det mere.
15De, som handlede med disse Ting, som ere blevne rige ved hende, skulle staae langt borte af Frygt for hendes Piinsel, og græde og sørge, sigende:
16Vee! vee! den store Stad, som var klædt i kosteligt Linklæde og Purpur og Skarlagen, og bedækket med Guld og Ædelstene og Perler; thi i een Time er saa stor Rigdom gaaet tilgrunde!
33Sælger hvad I have og giver Almisse. Gjører eder Poser, som ikke blive gamle, et Liggendefæ, som ikke forgaaer, i Himlene, der, hvor ingen Tyv kommer til, og ingen Møl fordærver.
22Hvo, som haver Øren, høre, hvad Aanden siger til Menighederne!
13Og du var prydet med Guld og Sølv, og din Klædning var (kosteligt) Linned og Silke og stukket (Arbeide); du aad (fiint) Meel og Honning og Olie, og du blev saare meget deilig og fik Lykke til Riget.
5Kom derfor ihu, hvorfra du er falden, og vend om og gjør de forrige Gjerninger; men hvis ikke, da kommer jeg snart over dig og vil flytte din Lysestage fra dens Sted, hvis du ikke omvender dig.
12Varer af Guld og Sølv og dyrebare Stene og Perler og kosteligt Linklæde og Purpur og Silke og Skarlagen, og allehaande vellugtende Træ, og allehaande Arbeide af Elfenbeen, og allehaande Arbeide af kosteligt Træ og af Kobber og Jern og Marmor,
8Lad dine Klæder altid være hvide, og lad Olie ikke fattes paa dit Hoved.
9Jeg veed dine Gjerninger og din Trængsel og din Fattigdom — dog du er rig — og Bespottelsen af dem, som sige sig selv at være Jøder og ere det ikke, men ere Satans Synagoge.
3Thi af hendes Horeries giftige Viin have alle Folkeslag drukket, og Jordens Konger have bolet med hende, og Jordens Kjøbmænd ere blevne rige af hendes Yppigheds Fylde.
4Og jeg hørte en anden Røst fra Himmelen, som sagde: Gaaer bort fra hende, I mit Folk! at I ikke skulle blive deelagtige i hendes Synder, og at I ikke skulle rammes af hendes Plager.
19Skriv, hvad du saae, baade det, som er, og det, som skal skee herefter,
20de syv Stjerners Hemmelighed, hvilke du haver seet i min høire Haand, og de syv Guld-Lysestager. De syv Stjerner ere de syv Menigheders Engle, og de syv Lysestager, som du saae, ere de syv Menigheder.
3Deres Prydelse skal ikke være den udvortes, Haarfletning og paahængte Guldsmykker eller Klædedragt,
9Thi den, som ikke haver disse (Dyder), er blind, tillukker Øinene og haver glemt Renselsen fra sine forrige Synder.
4Og Qvinden var kledt i Purpur og Skarlagen, og bedækket med Guld og med Ædelstene og Perler; hun havde et Guldbæger i sin Haand, fuldt af Vederstyggeligheder og hendes Horeries Ureenhed.
47Og dersom dit Øie forarger dig, kast det fra dig; det er dig bedre, at gaae eenøiet ind i Guds Rige, end at have to Øine og blive kastet i Helvedes Ild,
18Og du tog dine stukkede Klæder og klædte dem (dermed), og du lagde min Olie og min Røgelse for deres Ansigter.
9Og dersom dit Øie forarger dig, da riv det ud og kast det fra dig. Det er dig bedre at gaae eenøiet ind til Livet, end at have to Øine, og kastes i Helvedes Ild.
29Hvo, som haver Øren, høre, hvad Aanden siger til Menighederne!
10Og jeg klædte dig med stukkede (Klæder) og iførte dig Skoe af Grævlingeskind, og jeg bandt om dig med (kosteligt) Linned og klædte dig med Silke.
12Men hans Øine vare som Ildslue, og der vare mange Kroner paa hans Hoved; han havde et Navn skrevet, hvilket Ingen kjender, uden han selv;
1Skriv til Menighedens Engel i Ephesus: Dette siger den, som holder de syv Stjerner i sin høire Haand, den, som vandrer imellem de syv Guld-Lysestager: