Verse 7

Og Charmi Sønner vare: Achar, som forstyrrede Israel, som forgreb sig paa det bandsatte (Gods).

Referenced Verses

  • Jos 6:18 : 18 Men aleneste forvarer I eder for det Bandsatte, at I ikke sætte eder selv i Band, idet I tage af det Bandsatte; (thi) da sætte I Israels Leir i Band og forstyrre den.
  • Jos 7:1-5 : 1 Men Israels Børn forgrebe sig saare paa det bandsatte (Gods); thi Achan, Søn af Charmi, Søn af Sabdi, Søn af Serah, af Judæ Stamme, tog af det Bandsatte, og Herrens Vrede optændtes imod Israels Børn. 2 Og Josva udsendte Mænd fra Jericho mod Ai, som ligger ved Beth-Aven Østen for Bethel, og sagde til dem, sigende: Gaaer op og speider Landet; og de Mænd gik op og speidede Ai. 3 Og de kom tilbage til Josva og sagde til ham: Lad ikke alt Folket drage op, lad ved to tusinde Mænd eller ved tre tusinde Mænd drage op og slaae Ai; du skal ikke lade det ganske Folk bemøie sig derhen, thi de ere faa. 4 Saa droge af Folket op derhen ved tre tusinde Mænd, og de flyede for de Mænds Ansigt af Ai. 5 Og de Mænd af Ai sloge ved sex og tredive Mænd af dem, og forfulgte dem (fra) foran Porten indtil Sebarim, og de sloge dem der, hvor (Veien) gik nedad; da blev Folkets Hjerte mistrøstigt og blev som Vand.
  • Jos 7:11-15 : 11 Israel har syndet, ja de have ogsaa overtraadt min Pagt, hvilken jeg bød dem; ja de toge ogsaa af det bandsatte (Gods), ja de stjal ogsaa, og løi ogsaa, og lagde det ogsaa iblandt deres Tøi. 12 Og Israels Børn skulle ikke kunne staae for deres Fjenders Ansigt, de maae vende Ryggen for deres Fjenders Ansigt, thi de ere i Band; jeg skal ikke mere blive ved at være med eder, dersom I ikke ødelægge den Band midt ud af eder. 13 Staa op, hellige Folket og siig: Helliger eder til imorgen; thi saa siger Herren, Israels Gud: Der er Band iblandt dig, Israel, du kan ikke staae for dine Fjenders Ansigt, indtil I borttage den Band midt ud af eder. 14 Og I skulle føres tidlig frem efter eders Stammer; og det skal skee, hvilken Stamme Herren rammer paa, den skal komme nær til efter Slægterne, og den Slægt, som Herren rammer paa, den skal komme nær til efter Husene, og det Huus, som Herren rammer paa, det skal komme nær til efter Mændene. 15 Og det skal skee, den, som bliver rammet (at være) i Band, han skal opbrændes med Ild, han og alt det, han haver, fordi han haver overtraadt Herrens Pagt, og fordi han haver gjort en Daarlighed i Israel.
  • Jos 7:25 : 25 Og Josva sagde: Hvi haver du forstyrret os? Herren skal forstyrre dig paa denne Dag; og al Israel steende ham med Stene, og opbrændte dem med Ild, og kastede Stene paa dem.
  • Jos 22:20 : 20 Mon ikke Achan, Serahs Søn, forgreb sig saare paa det Forbandede? og der var en Vrede over al Israels Menighed, og denne Mand, han opgav ikke ene Aanden for sin Misgjerning.
  • 5 Mos 7:26 : 26 Og du skal ikke lade komme Vederstyggelighed i dit Huus, at du skal blive en forbandet Ting, som det er; du skal væmmes med (en stor) Væmmelse derfor, og have stor Vederstyggelighed, dertil, thi det er en forbandet Ting.
  • 5 Mos 13:17 : 17 Og lad Intet af det Bandsatte hænge ved din Haand, at Herren maa afvendes fra sin grumme Vrede, og give dig Barmhjertigheder, og forbarme sig over dig, og mangfoldiggjøre dig, ligesom han haver svoret dine Fædre.
  • 1 Krøn 4:1 : 1 Judæ Sønner vare: Perez, Hezron og Charmi og Hur og Sobal.