Er jeg ikke en Apostel? er jeg ikke fri? haver jeg ikke seet vor Herre Jesum Christum? ere I ikke min Gjerning i Herren?

Er jeg ikke en Apostel for Andre, saa er jeg det dog for eder; thi I ere mit Apostelembedes Besegling i Herren.

Mit Forsvar mod dem, som mig dømme, er dette.

Have vi ikke Ret til at æde og drikke?

Have vi ikke Ret til at føre en Søster som Hustru omkring, som og de andre Apostler og Herrens Brødre og Kephas?

Eller haver alene jeg og Barnabas ikke Ret til ei at arbeide?

Hvo tjener vel i Krig paa sin egen Sold? hvo planter en Viingaard og æder ikke af dens Frugt? eller hvo føder en Hjord og æder ikke af Hjordens Melk?

Mon jeg tale dette efter menneskelig Viis? eller siger ikke ogsaa Loven dette?

Thi der er skrevet i Mose Lov: Du skal ikke binde Munden til paa en Oxe, som tærsker. Er det Øxnene, Gud sørger for?

eller siger han det sikkerligen for vor Skyld? thi for vor Skyld er der skrevet, at den, som pløier, bør pløie med Haab, og den, som tærsker, (bør tærske) for at blive deelagtig i sit Haab.

Dersom vi have saaet for eder de aandelige Ting, er det noget Stort, om vi høste eders timelige Ting?

Dersom Andre have den Ret over eder, skulde da ikke vi meget mere? Men vi brugte ikke denne Ret, men taale Alt, for at vi ikke skulle gjøre Christi Evangelium nogen Forhindring.

Vide I ikke, at de, som tjene ved Helligdommen, æde af det Hellige? de, som tage vare paa Alteret, dele med Alteret?

Saaledes haver og Herren forordnet for dem, som forkynde Evangelium, at de skulle leve af Evangelium.

Men jeg haver Intet brugt af disse Ting. Men jeg haver ikke skrevet dette, for at det skal saaledes skee med mig; thi det var mig bedre at døe, end at Nogen skulde gjøre min Ros til Intet.

Thi om jeg prædiker Evangelium, er det mig ingen Ros; thi Nødvendighed paaligger mig. Ja vee mig, dersom jeg ikke prædiker Evangelium!

Thi dersom jeg gjør dette gjerne, haver jeg Løn, men (gjør jeg det) ugjerne, er (dog den) Huusholdning mig betroet.

Hvad er da min Løn? at, naar jeg prædiker Evangelium, jeg skal fremsætte Christi Evangelium uden Betaling, paa det jeg ikke skal misbruge min Ret i Evangelium.

Thi alligevel jeg er fri fra Alle, haver jeg dog gjort mig selv til en Tjener for Alle, paa det jeg kan vinde des Flere;

og jeg er bleven Jøderne som en Jøde, at jeg kan vinde Jøder; dem, som ere under Loven, som den, der var under Loven, at jeg kan vinde dem, som ere under Loven;

dem, som ere uden Loven, som den, der var uden Loven, — dog jeg er ikke uden Loven for Gud, men under Loven for Christo — at jeg kan vinde dem, som ere uden Loven.

Jeg er bleven de Skrøbelige som en Skrøbelig, at jeg kan vinde de Skrøbelige; jeg er bleven Alt for Alle, at jeg (dog) endelig kan frelse Nogle.

Men dette gjør jeg for Evangelii Skyld, at jeg kan blive meddeelagtig derudi.

Vide I ikke, at de, som løbe paa Banen, løbe vel alle, men (kun) Een faaer Klenodiet? Løber saaledes, at I kunne erholde det.

Men hver den, som kjæmper, er afholdende i Alt; hine vel nemlig, for at de kunne annamme en forkrænkelig Krone, men vi en uforkrænkelig.

Derfor løber jeg, ikke som paa det Uvisse; jeg fegter, ikke som den, der slaaer i Veiret;

men jeg undertvinger mit Legeme og holder det i Trældom, at ikke jeg, som prædiker for Andre, skal selv blive forskudt.