Verse 1
Og i det attende Kong Jeroboams, Nebats Søns, Aar blev Abiam Konge over Juda.
Verse 2
Han regjerede tre Aar i Jerusalem; og hans Moders Navn var Maacha, Abisaloms Datter.
Verse 3
Og han vandrede i alle sin Faders Synder, som han gjorde før ham, og hans Hjerte var ikke retskaffent med Herren hans Gud, som Davids, hans Faders, Hjerte.
Verse 4
Men Herren hans Gud gav ham et Lys i Jerusalem for Davids Skyld, at han opreiste hans Søn efter ham og stadfæstede Jerusalem,
Verse 5
fordi David gjorde det, som ret var for Herrens Øine, og veg ikke fra alt det, som han bød ham, alle sit Livs Dage, uden i den Handel med Uria, den Hethiter.
Verse 6
Og der var Krig imellem Rhoboam og imellem Jeroboam alle hans Livs Dage.
Verse 7
Men det Øvrige af Abiams Handeler og alt det, som han har gjort, ere de Ting ikke skrevne i Judæ Kongers daglige Handelers Bog? og der var Krig imellem Abiam og Jeroboam.
Verse 8
Og Abiam laae med sine Fædre, og de begrove ham i Davids Stad; og Asa, hans Søn, blev Konge i hans Sted.
Verse 9
Og i det tyvende Jeroboams, Israels Konges, Aar blev Asa Konge over Juda.
Verse 10
Og han regjerede eet og fyrretyve Aar i Jerusalem; og hans Moders Navn var Maacha, Abisaloms Datter.
Verse 11
Og Asa gjorde det, som ret var for Herrens Øine, som David, hans Fader.
Verse 12
Og han fordrev Skjørlevnere af Landet og bortskaffede alle stygge Afguder, som hans Fædre havde gjort.
Verse 13
Dertilmed Maacha, sin Moder, hende afsatte han, at hun skulde ikke være Dronning, fordi hun havde gjort sig Miplezet til Lunden; og Asa udryddede hendes Miplezet og opbrændte den ved Kidrons Bæk.
Verse 14
Men Høiene toges ikke bort; dog var Asas Hjerte retskaffent med Herren alle hans Dage.
Verse 15
Og han indførte de Ting, som hans Fader havde helliget, og hvad som han havde helliget, i Herrens Huus, Sølv og Guld og Kar.
Verse 16
Og der var Krig imellem Asa og Baesa, Israels Konge, alle deres Dage.
Verse 17
Thi Baesa, Israels Konge, drog op imod Juda og byggede Rama, for ikke at tilstede (Nogen) at drage ud eller komme ind til Asa, Judæ Konge.
Verse 18
Da tog Asa alt det Sølv og Guld, de Ting, som vare tilovers i Herrens Huses Liggendefæer og Kongens Huses Liggendefæer, og gav dem sine Tjenere i Hænderne; og Kong Asa sendte dem til Benhadad, Søn af Tabrimmon, Hesions Søn, Konge i Syrien, som boede i Damascus, og lod sige:
Verse 19
Der er en Pagt imellem mig og imellem dig, imellem min Fader og imellem din Fader; see, jeg sender dig Skjenk, Sølv og Guld, drag hen, gjør til Intet din Pagt med Baesa, Israels Konge, at han drager op fra mig.
Verse 20
Og Benhadad adlød Kong Asa og sendte Hærens Fyrster, som han havde, imod Israels Stæder, og slog Ijon og Dan og Abel-Beth-Maacha og alt Cinneroth tilligemed alt Naphthali Land.
Verse 21
Og det skede, der Baesa det hørte, da lod han af fra at bygge Rama og blev i Thirza.
Verse 22
Saa lod Kong Asa al Juda høre det, der var Ingen fri; og de toge Stenene bort af Rama, og Træet dertil, som Baesa havde bygget med; og Kong Asa byggede dermed Geba i Benjamin og Mizpa.
Verse 23
Men det Øvrige af alle Asas Handeler og al (hans) Vælde og Alt, hvad han har gjort, og de Stæder, som han har bygget, ere de Ting ikke skrevne i Judæ Kongers daglige Handelers Bog? dog i sin Alderdoms Tid blev han syg paa sine Fødder.
Verse 24
Og Asa laae med sine Fædre og blev begraven med sine Fædre i Davids, sin Faders, Stad; og Josaphat, hans Søn, blev Konge i hans Sted.
Verse 25
Og Nadab, Jeroboams Søn, blev Konge over Israel i det andet Asas, Judæ Konges, Aar, og regjerede over Israel to Aar.
Verse 26
Og han gjorde det Onde for Herrens Øine og vandrede i sin Faders Vei og i hans Synd, som han kom Israel til at synde med.
Verse 27
Men Baesa, Ahias Søn, af Isaschars Huus, gjorde et Forbund imod ham, og Baesa slog ham ved Gibbethon, som hørte Philisterne til, der Nadab og al Israel beleirede Gibbethon.
Verse 28
Og Baesa slog ham ihjel i det tredie Asas, Judæ Konges, Aar, og blev Konge i hans Sted.
Verse 29
Og det skede, der han var Konge, da slog han alt Jeroboams Huus; han lod ikke Noget blive tilovers, som havde Aande, af Jeroboam, indtil han havde ødelagt ham, efter Herrens Ord, som han talede formedelst Ahia, sin Tjener, den Silonit,
Verse 30
for Jeroboams Synders Skyld, som han syndede med, og som han kom Israel til at synde med, og hans Opirrelse, med hvilken han opirrede Herren, Israels Gud.
Verse 31
Men det Øvrige af Nadabs Handeler og alt det, som han har gjort, ere de Ting ikke skrevne i Israels Kongers daglige Handelers Bog?
Verse 32
Og der var Krig imellem Asa og imellem Baesa, Israels Konge, alle deres Dage.
Verse 33
I det tredie Asas, Judæ Konges, Aar blev Baesa, Ahias Søn, Konge over al Israel i Thirza fire og tyve Aar.
Verse 34
Og han gjorde det Onde for Herrens Øine og vandrede i Jeroboams Vei og i hans Synd, som han kom Israel til at synde med.