Verse 42

Og han sagde til ham: Saa sagde Herren: Fordi du lod den Mand, den jeg (har sat) i Band, af din Haand, da skal din Sjæl være istedetfor hans Sjæl, og dit Folk istedetfor hans Folk.

Referenced Verses

• 1 Kong 22:31-37 : 31 Men Kongen af Syrien bød de Øverste for Vognene, som han havde, to og tredive, og sagde: I skulle ikke stride imod Liden eller Stor, uden imod Israels Konge alene. 32 Og det skede, der de Øverste for Vognene saae Josaphat, da sagde de: Han er visseligen Israels Konge, og de vege (hen) imod ham at stride; da raabte Josaphat. 33 Og det skede, der de Øverste for Vognene saae, at han var ikke Israels Konge, da vendte de sig tilbage bag fra ham. 34 Og en Mand spændte Buen i sin Uskyldighed og skjød Israels Konge imellem Sværdremmerne og Pantseret; da sagde han til sin Kjøresvend: Vend din Haand og før mig ud af Leiren, thi jeg er saaret. 35 Og Krigen tog til paa den samme Dag, og Kongen blev staaende i Vognen mod de Syrer; og han døde om Aftenen, og Blodet flød af Saaret midt i Vognen. 36 Og man udraabte igjennem Leiren, der Solen gik ned, og sagde: Hver (gaae) til sin Stad, og hver til sit Land. 37 Saa døde Kongen og blev ført til Samaria, og de begrove Kongen i Samaria.
• 1 Kong 20:39 : 39 Og det skede, at Kongen drog forbi, og han, han raabte til Kongen og sagde: Din Tjener var dragen ud midt i Krigen, og see, en Mand veg (af Veien) og førte en Mand til mig og sagde: Forvar denne Mand; dersom han savnes, da skal dit Liv være istedetfor hans Liv, eller du skal veie et Centner Sølv (derfor).
• 1 Sam 15:9-9 : 9 Men Saul og Folket sparede Agag og hvad der var godt af smaat Qvæg og stort Qvæg, og det, som var nogenlunde godt, og af Lammene, ja alt det, som godt var, og de vilde ikke ødelægge det; men al den Ting, som var foragtelig og uduelig, den ødelagde han. 10 Da skede Herrens Ord til Samuel, sigende: 11 Mig angrer, at jeg gjorde Saul til Konge, thi han har vendt sig tilbage fra mig og ikke holdt mine Ord; og Samuels Vrede optændtes, og han raabte til Herren den ganske Nat.
• 1 Kong 20:34 : 34 Og (Benhadad) sagde til ham: Jeg vil give (dig) igjen de Stæder, som min Fader tog fra din Fader, og du maa lægge dig Gader i Damascus, ligesom min Fader lagde i Samaria; og jeg (sagde Achab) vil med en Pagt lade dig fare; saa gjorde han en Pagt med ham og lod ham fare.
• 2 Kong 6:24 : 24 Og det skede derefter, at Benhadad, Kongen af Syrien, samlede sin ganske Leir, og han drog op og beleirede Samaria.
• 2 Kong 8:12 : 12 Da sagde Hasael: Hvi græder min Herre? og han sage: Fordi jeg veed det Onde, som du skal gjøre Israels Børn: Du skal sætte Ild paa deres faste Stæder og slaae deres udvalgte (Mandkjøn) ihjel med Sværd, og knuse deres spæde Børn og sønderhugge deres frugtsommelige (Qvinder).
• 2 Krøn 18:33-34 : 33 Og en Mand spændte Buen i sin Uskyldighed og skjød Israels Konge imellem Sværdremmerne og Pantseret; da sagde han til Kjøresvenden: Vend din Haand og før mig ud af Leiren, thi jeg er saaret. 34 Og Krigen tog til paa den samme Dag, og Israels Konge stod i Vognen mod de Syrer indtil Aftenen; og han døde ved den Tid, som Solen gik ned.