Nahas, den Ammoniter, beleirer Jabes og vil gjøre en skammelig Fred med Indbyggerne; de sende Bud til Saul om Hjælp; han slaaer de Ammoniter.
Men Nahas, den Ammoniter, drog op og leirede sig mod Jabes i Gilead; og alle Mænd i Jabes sagde til Nahas: Gjør en Pagt med os, saa ville vi tjene dig.
Og Nahas, den Ammoniter, sagde til dem: Paa det (Vilkaar) vil jeg gjøre (Pagt) med eder, at jeg maa stikke det høire Øie ud paa eder alle; og jeg vil lægge den Skjændsel paa al Israel.
Da sagde de Ældste af Jabes til ham: Lad os være syv Dage, at vi kunne sende Bud til alt Israels Landemærke; og dersom der er Ingen, som frelser os, da ville vi gaae ud til dig.
Saa kom Budene til Sauls Gibea og talede Ordene for Folkets Øren; da opløftede alt Folket deres Røst, og de græd.
Og see, Saul kom bag Øxnene af Marken, og Saul sagde: Hvad (skader) Folket, at de græde? da fortalte de ham de Mænds Ord af Jabes.
Da kom Guds Aand heftig over Saul, der han hørte disse Ord, og hans Vrede optændtes saare.
Og han tog et Par Øxne og hug dem i Stykker, og udsendte til alt Israels Landemærke formedelst Budene, og lod sige: Hvo, som ikke uddrager efter Saul og efter Samuel, med hans Øxne skal saaledes gjøres; da faldt Herrens Frygt paa Folket, at de droge ud som een Mand.
Og han talte dem i Besek; og Israels Børn vare tre hundrede tusinde, og Judæ Mænd tredive tusinde.
Da sagde de til Budene, som vare komne: Saa skulle I sige til de Mænd i Jabes i Gilead: Imorgen skal eder vederfares Frelsning, naar Solen bliver hed; der Budene kom og kundgjorde det for Mændene i Jabes, da bleve de glade.
Og de Mænd i Jabes sagde: Imorgen ville vi gaae ud til eder, saa maae I gjøre os efter alt det, som er godt for eders Øine.
Og det skede om anden Dagen, da satte Saul Folket i tre Hobe, og de kom midt i Leiren i Morgenvagten, og de sloge Ammoniterne, indtil Dagen blev hed; og det skede, at de, som bleve tilovers, bleve saa adspredte, at der bleve ikke tilovers af dem To tillige.
Folket vil ihjelslaae dem, som før have foragtet Saul, Saul vil ikke tilstede det; Samuel byder Folket komme til Gilgal, hvor Saul stadfæstes i sit Kongerige.
Da sagde Folket til Samuel: Hvo er den, som sagde: Skulde Saul regjere over os? giver de Mænd (hid), saa ville vi slaae dem ihjel.
Men Saul sagde: Der skal ingen Mand døe paa denne Dag; thi Herren haver idag gjort Frelsning i Israel.
Og Samuel sagde til Folket: Kommer og lader os gaae til Gilgal, og der ville vi fornye Riget.
Da gik alt Folket til Gilgal, og gjorde Saul der til Konge for Herrens Ansigt i Gilgal, og slagtede der Takoffers Slagtoffere for Herrens Ansigt; og Saul glædede sig der, og alle Israels Mænd, saare meget.