Verse 1

Siden sendte Ezechias til al Israel og Juda, og skrev ogsaa Breve til Ephraim og Manasse, at de skulde komme til Herrens Huus i Jerusalem, at holde Herren, Israels Gud, Paaske.

Referenced Verses

  • 2 Mos 12:3-9 : 3 Taler til al Israels Menighed og siger: Paa den tiende Dag i denne Maaned, da skulle de tage sig hver et Lam for (hver) Faders Huus, (ja) et Lam for Huset. 4 Og dersom Huset er mindre, end at det kan være (nok) til et Lam, skal han tage det, og hans Nabo, som er næst ved hans Huus, efter Personernes Tal; I skulle regne hver, som han kan æde til, til et Lam. 5 Det skal være eder et fuldkomment Lam, et aarsgammelt Væderlam; I skulle tage det af Faarene eller af Gjederne. 6 Og det skal være hos eder i Forvaring til den fjortende Dag i denne Maaned; og de skulle slagte det, hver Forsamling i Israels Menighed, imellem de tvende Aftener. 7 Og de skulle tage af Blodet og stryge paa begge Dørstolperne og paa det øverste Dørtræ paa Husene, hvori de æde det. 8 Og de skulle æde Kjødet i den samme Nat, stegt ved Ild; og usyrede (Brød) med beske (Urter) skulle de æde dertil. 9 I skulle ikke æde noget halvraat deraf eller kogt, som er kogt i Vand, men stegt ved Ild, Hovedet deraf, med Benene deraf og med Indvolden deraf. 10 Og I skulle ikke levne Noget deraf indtil om Morgenen; men det, som levnes deraf indtil om Morgenen, skulle I opbrænde med Ild. 11 Og saaledes skulle I æde det: Eders Lænder skulle være ombundne, eders Skoe paa eders Fødder, og eders Kjep i eders Haand; og I skulle æde det med Hast; det er Paaske for Herren. 12 Thi jeg vil gaae igjennem Ægypti Land i den samme Nat og slaae alle Førstefødte i Ægypti Land, baade af Mennesker og Bæster, og jeg vil holde Dom over alle Ægypternes Guder; jeg er Herren. 13 Og Blodet skal være eder til et Tegn paa Husene, i hvilke I ere, og jeg vil see Blodet og gaae eder forbi; og der skal ingen Plage være iblandt eder af Fordærveren, naar jeg slaaer Ægypti Land. 14 Og denne Dag skal være for eder til en Ihukommelse, og den skulle I høitideligholde til Høitid for Herren; hos eders Efterkommere, med en evig Skik, skulle I høitideligholde den. 15 I skulle æde usyrede (Brød) syv Dage, ja paa den første Dag skulle I holde op at bruge Suurdeig i eders Huse; thi hver den, som æder syret (Brød) fra den første Dag indtil den syvende Dag, den Sjæl skal udryddes af Israel. 16 Og paa den første Dag skal være eder en hellig Sammenkaldelse, og paa den syvende Dag en hellig Sammenkaldelse; der skal ikke gjøres noget Arbeide paa dem; alene det, som skal ædes af hver Person, det alene maa tilredes for eder. 17 Og I skulle holde de usyrede (Brøds Høitid), thi lige paa denne samme Dag udførte jeg eders Hære af Ægypti Land; derfor skulle I holde denne Dag hos eders Efterkommere med en evig Skik. 18 I den (første Maaned), paa den fjortende Dag i Maaneden, om Aftenen, skulle I æde usyrede (Brød), indtil den een og tyvende Dag i Maaneden om Aftenen. 19 Syv Dage skal der ikke findes Suurdeig i eders Huse; thi hver den, som æder syret (Brød), den Sjæl skal udryddes af Israels Menighed, hvad enten han er en Fremmed eller en Indfødt i Landet. 20 Intet Syret skulle I æde, I skulle æde usyrede (Brød) i alle eders Boliger.
  • 5 Mos 16:2-6 : 2 Og du skal slagte Paaskeoffer for Herren din Gud, smaat Qvæg og stort Qvæg, paa det Sted, som Herren skal udvælge, at lade sit Navn boe der. 3 Du skal ikke æde syret (Brød) derhos, syv Dage skal du æde usyrede (Brød) derhos, Trængselsbrød; thi med Hast drog du ud af Ægypti Land, derfor skal du ihukomme den Dag, som du uddrog af Ægypti Land, alle dit Livs Dage. 4 Og der skal ingen Suurdeig sees hos dig, inden alt dit Landemærke, syv Dage; og der skal intet af Kjødet, som du slagter om Aftenen paa den første Dag, ligge Natten over til om Morgenen. 5 Du maa ikke slagte Paaske inden een af dine Porte, som Herren din Gud giver dig. 6 Men paa det Sted, som Herren din Gud skal udvælge, at lade sit Navn boe, der skal du slagte Paasken om Aftenen, mod Solen gaaer ned, paa den bestemte Tid, som du drog af Ægypten.
  • 2 Krøn 11:13 : 13 Og Præsterne og Leviterne, som vare udi al Israel, de stillede sig for ham af alt deres Landemærke.
  • 2 Krøn 11:16 : 16 Og efter dem (fulgte) af alle Israels Stammer de, som gave deres Hjerte til at søge Herren, Israels Gud; de kom til Jerusalem for at offre til Herren, deres Fædres Gud.
  • 2 Krøn 25:7 : 7 Men der kom en Guds Mand til ham og sagde: O Konge! lad ikke Israels Hær komme med dig; thi Herren er ikke med Israel, (ei heller) med alle Ephraims Børn.
  • 2 Krøn 30:10-11 : 10 Og Løberne gik over fra en Stad til den anden i Ephraims og Manasses Land og indtil Sebulon; men de loe ad dem og bespottede dem. 11 Dog ydmygede Nogle sig af Aser og Manasse og af Sebulon, og kom til Jerusalem.
  • 2 Krøn 35:6 : 6 Og slagter Paaskelam, helliggjører eder og bereder for eders Brødre, idet I gjøre efter Herrens Ord formedelst Mose.
  • Hos 5:4 : 4 De skulle ikke ville give deres Idrætter til at vende om til deres Gud; thi der er Horeries Aand midt i dem, og de kjende ikke Herren.
  • Hos 7:8-9 : 8 Ephraim, han blander sig iblandt Folkene, Ephraim er (som) en Kage, der er ikke vendt. 9 Fremmede fortære hans Kraft, men han, han fornemmer det ikke; der udstrøes ogsaa graae Haar paa ham, og han, han fornemmer det ikke.
  • Hos 11:8 : 8 Hvorledes skulde jeg hengive dig, Ephraim, og overantvorde dig, Israel? hvorledes skulde jeg gjøre ved dig som ved Adma? skulde jeg sætte dig som Zeboim? mit Hjerte haver vendt sig i mig, mine Fortrydelser ere optændte tillige.
  • 1 Kor 5:7-8 : 7 Derfor udrenser den gamle Suurdeig, at I kunne være en ny Deig, ligesom I ere usyrede; thi og for os er vort Paaskelam slagtet, Christus. 8 Derfor lader os holde Høitid, ikke med gammel Suurdeig, ei heller med Ondskabs og Skalkheds Suurdeig, men med Reenheds og Sandheds usyrede Brød.