Verse 5

Og han afskaffede de afgudiske Præster, som Judæ Konger havde sat, og (som) havde gjort Røgelse paa de Høie i Judæ Stæder og de (Steder), som laae omkring Jerusalem, samt dem, som gjorde Røgelse for Baal, for Solen og for Maanen og for Planeterne og for al Himmelens Hær.

Referenced Verses

  • 2 Kong 21:3-4 : 3 Thi han byggede igjen de Høie, som Ezechias, hans Fader, havde fordærvet, og opreiste Baal Altere, og gjorde en Lund, ligesom Achab, Israels Konge, gjorde, og tilbad for al Himmelens Hær og tjente dem. 4 Og han byggede Altere i Herrens Huus, om hvilket Herren sagde: Jeg vil sætte mit Navn i Jerusalem.
  • Jer 8:1-2 : 1 Paa den samme Tid, siger Herren, skulle de udføre Judæ Kongers Been, og hans Fyrsters Been, og Præsternes Been, og Propheternes Been, og Indbyggernes Been i Jerusalem af deres Grave, 2 og udsprede dem for Solen og for Maanen og for al Himmelens Hær, hvilke de elskede, og hvilke de tjente, og hvilke de vandrede efter, og hvilke de søgte, og for hvilke de tilbade; de skulle ikke sankes og ei begraves, men vorde til Møg ovenpaa Jorden.
  • Jer 44:17-19 : 17 Men vi ville gjøre alt det Ord, som er udgaaet af vor Mund, at gjøre Røgelse for Himmelens Dronning og udøse Drikoffere for hende, saasom vi have gjort, vi og vore Fædre, vore Konger og vore Fyrster, i Judæ Stæder og paa Jerusalems Gader; og vi bleve mætte af Brød, og vare vel (derved), og saae ingen Ulykke. 18 Men fra den (Tid af), da vi lode af at gjøre Himmelens Dronning Røgelse og udøse Drikoffere for hende, have vi Mangel paa Alting, og vi ere fortærede ved Sværdet og ved Hungeren. 19 Og der vi gjorde Himmelens Dronning Røgelse og udøste Drikoffere for hende, mon vi gjorde hende uden vore Mænds (Villie) Kager til at dyrke hende eller udøse Drikoffere for hende?
  • Hos 10:5 : 5 Hver Indbygger i Samaria skal grue for Kalvenes Skyld i Beth-Aven; thi dens Folk sørger over den, og dens afgudiske Præster, som have frydet sig over den, (skulle sørge) for dens Herligheds Skyld, thi den er bortført fra dem.