Verse 26

Ahasia var to og tyve Aar gammel, der han blev Konge, og regjerede eet Aar i Jerusalem; og hans Moders Navn var Athalia, Omri, Israels Konges, (Søns) Datter.

Referenced Verses

  • 2 Krøn 22:2 : 2 Ahasia var to og fyrretyve Aar gammel, der han blev Konge, og regjerede eet Aar i Jerusalem; og hans Moders Navn var Athalia, Omri (Søns) Datter.
  • 2 Krøn 22:5-8 : 5 Han vandrede ogsaa efter deres Raad og drog med Joram, Achabs, Israels Konges, Søn, i Krig mod Hasael, Kongen af Syrien, til Ramoth i Gilead; men de Syrer sloge Joram. 6 Og han vendte tilbage at lade sig læge i Jisreel, thi han havde Saar, som de havde slaget ham i Rama, der han stred med Hasael, Kongen af Syrien; og Asaria, Jorams Søn, Judæ Konge, drog ned at besøge Joram, Achabs Søn, i Jisreel, thi han laae syg. 7 Og Ahasias Nedtrædelse var af Gud, at han kom til Joram; thi der han kom, da drog han ud med Joram imod Jehu, Nimsi Søn, som Herren havde salvet til at udrydde Achabs Huus. 8 Og det skede, der Dommen udførtes af Jehu imod Achabs Huus, da fandt han de Øverste af Juda og Ahasias Brødres Sønner, som tjente Ahasia, og slog dem ihjel.
  • 2 Kong 9:21-27 : 21 Da sagde Joram: Spænd for, og man spændte for hans Vogn; og de droge ud, Joram, Israels Konge, og Ahasia, Judæ Konge, hver paa sin Vogn, og de droge ud imod Jehu og traf ham paa Naboths, den Jisreeliters, Stykke (Ager). 22 Og det skede, der Joram saae Jehu, da sagde han: Jehu, er der Fred? og han sagde: Hvad Fred? medens din Moders Jesabels Horerier og hendes Trolddomme ere saa mange. 23 Da vendte Joram sine Hænder og flyede, og sagde til Ahasia: Det er Forræderi, Ahasia! 24 Men Jehu greb med fuld Magt fat paa Buen og skjød Joram imellem hans Arme, at Pilen foer ud af hans Hjerte; og han bøiede sig i sin Vogn. 25 Og han sagde til sin Høvedsmand Bidekar: Tag (ham) op (og) kast ham paa det Stykke af Naboths, den Jisreeliters, Ager; thi kom ihu, der jeg og du rede tilsammen efter hans Fader Achab, at Herren opløftede denne Byrde over ham, (sigende:) 26 Mon jeg ikke saae igaar Nat Naboths Blod og hans Sønners Blod? siger Herren, og jeg skal betale dig paa dette Stykke (Ager), siger Herren; saa tag ham nu op (og) kast ham paa det Stykke (Ager) efter Herrens Ord. 27 Der Ahasia, Judæ Konge, det saae, da flyede han ad Veien til Huset ved Haven; og Jehu forfulgte ham og sagde: Slaaer ogsaa ham paa Vognen, der hvor man farer op til Gur, som er ved Jibleam; og han flyede til Megiddo og døde der.
  • 2 Kong 11:1 : 1 Der Athalia, Ahasias Moder, saae, at hendes Søn var død, da gjorde hun sig rede og ødelagde al kongelig Sæd.
  • 2 Kong 11:13-16 : 13 Der Athalia hørte Drabanternes Røst (og) Folkets, da kom hun til Folket i Herrens Huus. 14 Og hun saae, og see, da stod Kongen hos Støtten, som Skik var, og Fyrsterne og Basunerne vare hos Kongen, og alt Folket i Landet var glad og blæste i Basunerne; da sønderrev Athalia sine Klæder og raabte: Oprør! Oprør! 15 Men Jojada, Præsten, bød de Øverste over Hundrede, som vare beskikkede over Hæren, og sagde til dem: Fører hende hen ud udenfor Ordenerne, og hvo, som kommer efter hende, dræber ham med Sværdet; thi Præsten havde sagt, at hun skulde ikke dræbes i Herrens Huus. 16 Og de lagde Hænder paa hende, og hun gik den Vei, som Hestene gaae, til Kongens Huus, og hun blev der dræbt.