Og Herrens Vrede blev ved at optændes imod Israel, og han tilskyndte David iblandt dem og sagde: Gak, tæl Israel og Juda.

Og Kongen sagde til Joab, Stridshøvedsmanden, som var hos ham: Kjære, gak omkring i alle Israels Stammer fra Dan og indtil Beershaba, og tæller Folket, at jeg kan vide Folkets Tal.

Og Joab sagde til Kongen: Gid Herren din Gud vilde lægge til dette Folk, som disse og disse ere, hundrede Gange (saa mange), og min Herre Kongens Øine maatte see det; men hvorfor har min Herre Kongen Lyst til denne Gjerning?

Men Kongens Ord fik Overhaand imod Joab og imod Høvedsmændene for Herren; saa drog Joab ud og Høvedsmændene for Hæren fra Kongens Ansigt til at tælle Folket Israel.

Og de gik over Jordanen, og de leirede sig i Aroer paa den høire Side af Staden, som ligger midt i Gads Bæk, og ved Jaeser.

Og de kom til Gilead og til det nedre Land, (som var) nyligen (indtaget); og de kom til Dan-Jaan og trindt omkring til Zidon.

Og de kom til den faste (Stad) Tyrus og til alle de Heviters og de Cananiters Stæder; og de gik ud imod Sønden udi Juda til Beershaba.

Og de gik omkring i alt Landet, og kom, der ni Maaneder og tyve Dage vare tilende, til Jerusalem.

Og Joab overgav Tallet paa Folket, som var talt, til Kongen; og der vare i Israel otte hundrede tusinde stridbare Mænd, som uddroge Sværd, og Judæ Mænd vare fem hundrede tusinde Mænd.

Da slog Davids Hjerte ham, efterat han havde talt Folket, og David sagde til Herren: Jeg haver saare syndet i det, jeg haver gjort, og nu Herre! Kjære, borttag din Tjeners Misgjerning; thi jeg handlede meget daarligen.

Og der David stod op om Morgenen, da skede Herrens Ord til Gad, Propheten, Davids Seer, og han sagde:

Gak og siig til David: Saa sagde Herren: Jeg lægger dig tre Ting for; udvælg dig een af dem, den vil jeg gjøre dig.

Og Gad kom til David og gav ham det tilkjende, og han sagde til ham: Skal der komme dig syv Aars Hunger i dit Land, eller (vil du), at du skal flye tre Maaneder for dine Fjenders Ansigt, og han skal forfølge dig, eller (vil du), at der skal være tre Dage Pestilentse i dit Land? viid nu og see, hvad Svar jeg skal sige til den igjen, som mig sendte.

Og David sagde til Gad: Jeg er saare angest; Kjære, lad os falde i Herrens Haand, thi hans Barmhjertigheder ere store, men jeg vil ikke falde i Menneskens Haand.

Saa lod Herren Pestilentse komme i Israel fra Morgenen og indtil den bestemte Tid; og der døde af Folket fra Dan og indtil Beershaba halvfjerdsindstyve tusinde Mænd.

Og der Engelen udrakte sin Haand over Jerusalem til at fordærve den, da angrede Herren det Onde, og han sagde til Engelen, den, som fordærvede Folket: (Det er) nok, drag nu din Haand bort; og Herrens Engel var ved Aravnas, den Jebusiters, Lade.

Og David sagde til Herren, der han saae Engelen, som slog paa Folket, ja han sagde: See, jeg, jeg har syndet, og jeg har handlet ilde, men disse Faar, hvad have de gjort? Kjære, lad din Haand være imod mig og imod min Faders Huus.

Og Gad kom til David paa den samme Dag og sagde til ham: Gak op, opreis Herren et Alter i Aravnas, den Jebusiters, Lade.

Saa gik David op efter Gads Ord, saasom Herren havde befalet.

Og Aravna saae sig om og saae Kongen og hans Tjenere komme over til sig; og Aravna gik ud og bøiede sit Ansigt for Kongen til Jorden.

Og Aravna sagde: Hvorfor kommer min Herre Kongen til sin Tjener? og David sagde: For at kjøbe den Lade af dig til at bygge Herren et Alter, at denne Plage maa standses fra Folket.

Og Aravna sagde til David: Min Herre Kongen tage og offre det, ham godt synes; see, der er en Oxe til Brændofferet, og Slufferne og Oxens Redskab til Veden.

Den Konge Aravna gav Kongen alt det; og Aravna sagde til Kongen: Herren din Gud have Behagelighed til dig!

Men Kongen sagde til Aravna: Ikke saa, men jeg vil visseligen kjøbe det af dig for (sit) Værd, thi jeg vil ikke offre Brændoffere for Intet til Herren min Gud; saa kjøbte David Laden og Oxen for halvtredsindstyve Sekel Sølv.

Og David byggede Herren der et Alter og offrede Brændoffere og Takoffere; og Herren bønhørte Landet, og Plagen standsedes fra Israel.