Verse 2

Men de Tolv kaldte Disciplenes hele Mængde sammen og sagde: Det sømmer sig ikke, at vi forlade Guds Ord for at tjene ved Bordene.

Referenced Verses

• 5 Mos 1:9-9 : 9 Da talede jeg til eder paa den samme Tid og sagde: Jeg kan ikke alene bære eder. 10 Herren eders Gud haver gjort eder mangfoldige; og see, I ere idag som Stjernerne paa Himmelen i Mangfoldighed. 11 Herren, eders Fædres Gud, lægge til eder, som I ere, tusinde Gange Flere, og velsigne eder, som han haver sagt eder! 12 Hvorledes kan jeg alene bære eders Møie og eders Byrde og eders Trætte? 13 Forskaffer I (mig) vise og forstandige og forsøgte Mænd af eders Stammer, og jeg vil sætte dem til Høvedsmænd over eder. 14 Da svarede I mig og sagde: Det er en god Ting, som du siger, at du vil gjøre.
• 2 Mos 18:17-26 : 17 Da sagde Mose Svoger til ham: Den Ting er ikke god, som du gjør. 18 Du maa jo forsmægte derover, baade du og dette Folk, som er med dig; thi den Forretning er dig for svær, du formaaer ikke at udrette det ved dig alene. 19 Nu lyd min Røst, jeg vil give dig Raad, og Gud skal være med dig: Vær du for Folket hos Gud, og du, du skal føre Sagerne til Gud. 20 Og du skal paaminde dem om Skikkene og Lovene, og lære dem Veien, som de skulle vandre paa, og den Gjerning, som de skulle gjøre. 21 Og du, du skal see dig ud af alt Folket duelige Mænd, som frygte Gud, sanddrue Mænd, som hade Gjerrighed, og sætte over dem til Høvedsmænd over Tusinde, Høvedsmænd over Hundrede, Høvedsmænd over Halvtredsindstyve og Høvedsmænd over Ti. 22 Og de skulle dømme Folket i al (beleilig) Tid, og det skal skee, hver stor Sag skulle de føre for dig, og hver liden Sag skulle de selv dømme; let saaledes (noget af Byrden) fra dig, og de skulle bære tillige med dig. 23 Dersom du vil gjøre dette Stykke, og Gud befaler dig det, da formaaer du at staae ved Magt, og alt dette Folk skal ogsaa komme med Fred til sit Sted. 24 Og Mose adlød sin Svogers Røst og gjorde alt det, han sagde. 25 Og Mose udvalgte duelige Mænd af al Israel, og satte dem til Høvedsmænd over Folket, Høvedsmænd over Tusinde, Høvedsmænd over Hundrede, Høvedsmænd over Halvtredsindstyve og Høvedsmænd over Ti. 26 Og de dømte Folket i al (beleilig) Tid; (hver) svar Sag skulde de føre for Mose, og selv skulde de dømme hver liden Sag.
• 4 Mos 11:11-13 : 11 Og Mose sagde til Herren: Hvi gjorde du (saa) ilde ved din Tjener? og hvi finder jeg ikke Naade for dine Øine, at du lægger alt dette Folks Byrde paa mig? 12 Mon jeg, jeg haver undfanget alt dette Folk? mon jeg haver født det? at du skulde sige til mig: Bær det i din Favn, ligesom en Fosterfader bærer et diende Barn, ind i det Land, som du haver svoret dets Fædre. 13 Hvorfra skal jeg (tage) Kjød, at give alt dette Folk? thi de græde for mig og sige: Giv os Kjød, at vi kunne æde.
• 2 Tim 2:4 : 4 Ingen, som gaaer i Strid, indvikler sig i Livets Sysler, paa det at han kan behage den, som tog ham i Sold.
• Neh 6:3 : 3 Og jeg sendte Bud til dem (og) lod sige: Jeg haver en stor Gjerning at udrette og kan ikke komme ned; hvorfor skulde Gjerningen holde op, naar jeg lod af fra den og drog ned til eder?
• Apg 4:19 : 19 Men Petrus og Johannes svarede og sagde til dem: Dømmer, om det er ret for Gud, at lyde eder mere end Gud;
• Apg 21:22 : 22 Hvad er da (at gjøre)? Mængden bør endelig komme sammen; thi de ville faae at høre, at du er kommen.
• Apg 25:27 : 27 Thi det synes mig ufornuftigt at sende en Fange og ikke ogsaa tilkjendegive Beskyldningerne imod ham.