De skulle søge det, som er oventil, hvor Christus, deres Liv, er, døde de jordiske Lemmer, afføre det gamle, iføre det nye Menneske
Ere I altsaa opreiste med Christo, da søger det, som er oventil, hvor Christus sidder hos Guds høire Haand.
Tragter efter det, som er oventil, ikke efter det, som er paa Jorden.
Thi I ere døde, og eders Liv er skjult med Christo i Gud.
Naar Christus, vort Liv, aabenbares, da skulle ogsaa I aabenbares med ham i Herlighed.
Døder derfor eders jordiske Lemmer, Horeri, Ureenhed, Blødagtighed, ond Lyst og Gjerrighed, som er en Afgudsdyrkelse;
for hvilke (Lasters) Skyld Guds Vrede kommer over Vantroens Børn,
blandt hvilke I ogsaa fordum vandrede, da I levede i hine (Laster).
Men nu aflægger ogsaa I alle disse Ting: Vrede, Hidsighed, Ondskab, Bespottelse, slem Snak af eders Mund.
Lyver ikke for hverandre, I, som have afført det gamle Menneske med dets Gjerninger,
og iført det nye, som fornyes til Erkjendelse efter hans Billede, som skabte det;
hvor der ikke er Forskjel paa Græker og Jøde, Omskjærelse og Forhud, Barbar, Scythe, Træl, Fri, men Christus er Alt og i Alle.
Særdeles beflitte sig paa inderlig Barmhjertighed og Kjærlighed, gjøre alle Ting efter Christi Ord og i Jesu Navn
Saa ifører eder da som Guds Udvalgte, Hellige og Elskede, inderlig Barmhjertighed, Godhed, Ydmyghed, Sagtmodighed, Langmodighed,
saa I fordrage hverandre og tilgive hverandre, dersom Nogen haver Klagemaal imod Nogen; ligesom og Christus tilgav eder, saaledes og I.
Men over alt dette (ifører eder) Kjærligheden, som er Fuldkommenhedens Baand.
Og Christi Fred seire i eders Hjerter, til hvilken I og ere kaldte i eet Legeme; og værer taknemmelige.
Lader Christi Ord boe rigeligen iblandt eder i al Viisdom, saa I lære og paaminde hverandre med Psalmer og Lovsange og aandelige Viser, idet I synge yndigen i eders Hjerter for Herren.
Og Alt, hvad I gjøre i Ord eller i Handling, det (gjører) Alt i den Herres Jesu Navn, takkende Gud og Faderen formedelst ham.
Hustruers, Mænds, Børns, Fædres, Tjeneres og Herrers Pligter
I Hustruer! værer eders egne Mænd underdanige, som det sømmer sig i Herren.
I Mænd! elsker eders Hustruer og værer ikke bittre imod dem.
I Børn! værer Forældrene lydige i alle Ting; thi dette er velbehageligt for Herren.
I Fædre! opirrer ikke eders Børn, paa det de ikke skulle tabe Modet.
I Tjenere! værer eders timelige Herrer lydige i alle Ting, ikke med Øientjeneste, som de, der ville tækkes Menneskene, men i Hjertets Eenfoldighed, frygtende Gud;
og Alt, hvad I foretage eder, det gjører af Hjertet, som for Herren og ikke som for Menneskene,
vidende, at I skulle faae Arvedelen til Vederlag af Herren; thi I tjene den Herre Christo.
Men hvo, som gjør Uret, skal faae (Vederlag) for det, hvori han gjorde Uret; og der er ikke Persons Anseelse.