Verse 1
Ere I altsaa opreiste med Christo, da søger det, som er oventil, hvor Christus sidder hos Guds høire Haand.
Verse 2
Tragter efter det, som er oventil, ikke efter det, som er paa Jorden.
Verse 3
Thi I ere døde, og eders Liv er skjult med Christo i Gud.
Verse 4
Naar Christus, vort Liv, aabenbares, da skulle ogsaa I aabenbares med ham i Herlighed.
Verse 5
Døder derfor eders jordiske Lemmer, Horeri, Ureenhed, Blødagtighed, ond Lyst og Gjerrighed, som er en Afgudsdyrkelse;
Verse 6
for hvilke (Lasters) Skyld Guds Vrede kommer over Vantroens Børn,
Verse 7
blandt hvilke I ogsaa fordum vandrede, da I levede i hine (Laster).
Verse 8
Men nu aflægger ogsaa I alle disse Ting: Vrede, Hidsighed, Ondskab, Bespottelse, slem Snak af eders Mund.
Verse 9
Lyver ikke for hverandre, I, som have afført det gamle Menneske med dets Gjerninger,
Verse 10
og iført det nye, som fornyes til Erkjendelse efter hans Billede, som skabte det;
Verse 11
hvor der ikke er Forskjel paa Græker og Jøde, Omskjærelse og Forhud, Barbar, Scythe, Træl, Fri, men Christus er Alt og i Alle.
Verse 12
Saa ifører eder da som Guds Udvalgte, Hellige og Elskede, inderlig Barmhjertighed, Godhed, Ydmyghed, Sagtmodighed, Langmodighed,
Verse 13
saa I fordrage hverandre og tilgive hverandre, dersom Nogen haver Klagemaal imod Nogen; ligesom og Christus tilgav eder, saaledes og I.
Verse 14
Men over alt dette (ifører eder) Kjærligheden, som er Fuldkommenhedens Baand.
Verse 15
Og Christi Fred seire i eders Hjerter, til hvilken I og ere kaldte i eet Legeme; og værer taknemmelige.
Verse 16
Lader Christi Ord boe rigeligen iblandt eder i al Viisdom, saa I lære og paaminde hverandre med Psalmer og Lovsange og aandelige Viser, idet I synge yndigen i eders Hjerter for Herren.
Verse 17
Og Alt, hvad I gjøre i Ord eller i Handling, det (gjører) Alt i den Herres Jesu Navn, takkende Gud og Faderen formedelst ham.
Verse 18
I Hustruer! værer eders egne Mænd underdanige, som det sømmer sig i Herren.
Verse 19
I Mænd! elsker eders Hustruer og værer ikke bittre imod dem.
Verse 20
I Børn! værer Forældrene lydige i alle Ting; thi dette er velbehageligt for Herren.
Verse 21
I Fædre! opirrer ikke eders Børn, paa det de ikke skulle tabe Modet.
Verse 22
I Tjenere! værer eders timelige Herrer lydige i alle Ting, ikke med Øientjeneste, som de, der ville tækkes Menneskene, men i Hjertets Eenfoldighed, frygtende Gud;
Verse 23
og Alt, hvad I foretage eder, det gjører af Hjertet, som for Herren og ikke som for Menneskene,
Verse 24
vidende, at I skulle faae Arvedelen til Vederlag af Herren; thi I tjene den Herre Christo.
Verse 25
Men hvo, som gjør Uret, skal faae (Vederlag) for det, hvori han gjorde Uret; og der er ikke Persons Anseelse.