Verse 30

Men Sihon, Kongen i Hesbon, vilde ikke lade os drage igjennem det; thi Herren din Gud forhærdede hans Aand og stivgjorde hans Hjerte, for at give ham i dine Hænder, som (man seer) paa denne Dag.

Referenced Verses

  • 4 Mos 21:23 : 23 Og Sihon vilde ikke tilstede Israel at gaae igjennem sit Landemærke; men Sihon samlede alt sit Folk og drog ud mod Israel i Ørken, og kom til Jahza; og han stred imod Israel
  • 2 Mos 4:21 : 21 Og Herren sagde til Mose: Naar du gaaer for at vende tilbage til Ægypten, da see til, at du gjør alle disse Tegn for Pharaos Aasyn, som jeg haver givet i din Haand; men jeg vil forhærde hans Hjerte, at han skal ikke lade Folket fare.
  • 2 Mos 11:10 : 10 Og Mose og Aron gjorde alle disse underlige Ting for Pharao; men Herren forhærdede Pharaos Hjerte, og han lod ikke Israels Børn fare af sit Land.
  • Jos 11:19-20 : 19 Der var ikke en Stad, som gjorde Fred med Israels Børn, uden de Heviter, som boede i Gibeon; de indtoge Alt med Krig. 20 Thi det skede af Herren, at de forhærdede deres Hjerte, at møde Israel med Krig, at han skulde ødelægge dem, at dem skulde ikke bevises Naade, men at han skulde fordærve dem, som Herren bød Mose.
  • Dom 11:20 : 20 Men Sihon troede Israel ikke til at drage igjennem hans Landemærke, men Sihon samlede alt sit Folk, og de leirede sig i Jahza, og han stred imod Israel.
  • Jes 48:4 : 4 fordi jeg vidste, at du er haard, og din Nakke er en Jernsene, og din Pande er Kobber.
  • Rom 9:17-23 : 17 Thi Skriften siger til Pharao: Just til dette har jeg opreist dig, at jeg vilde vise min Magt paa dig, og paa det at mit Navn skulde forkyndes paa al Jorden. 18 Saa forbarmer han sig da over den, som han vil, men forhærder den, som han vil. 19 Du vil da sige til mig: Hvad klager han over endnu? Hvo haver imodstaaet hans Villie? 20 Men, o Menneske! hvo er du, at du vil gaae i Rette mod Gud? Mon Noget, som er dannet, kan sige til den, som dannede det: Hvi gjorde du mig saaledes? 21 Eller haver Pottemageren ikke Magt over Leret, af det samme Stykke at gjøre et Kar til Ære, men et andet til Vanære? 22 Men hvad? om nu Gud, da han vilde vise Vreden og kundgjøre sin Magt, taalte med stor Langmodighed Vredens Kar, som vare dannede til Fordærvelse? 23 og (det) for at kundgjøre sin Herligheds Rigdom over Barmhjertighedens Kar, hvilke han forud havde beredt til Herlighed,