Verse 1

Efter disse Gjerninger, der Kong Ahasveri Hastighed var stillet, kom han Vasthi ihu, og hvad hun havde gjort, og hvad der var besluttet over hende.

Referenced Verses

  • Est 7:10 : 10 Saa hængte de Haman paa Træet, som han havde ladet lave til Mardochæus, og Kongens Hastighed stilledes.
  • Dan 6:14-18 : 14 Da svarede de og sagde for Kongen: Daniel, som er af de bortførte Børn af Juda, haver ikke agtet paa din Befaling, o Konge! eller paa dit Forbud, som du haver ladet forfatte, men beder sin Bøn tre Gange om Dagen. 15 Der Kongen da hørte det Ord, blev han meget bedrøvet derfor og satte sit Hjerte til Daniel, til at udfrie ham; og indtil Solen gik ned, gjorde han sig Umage for at redde ham. 16 Da kom de Mænd i Hobetal til Kongen, og de sagde til Kongen: Du skal vide, o Konge! at det er de Meders og Persers Lov, at alt Forbud og Befaling, som Kongen stadfæster, maa ikke forandres. 17 Da befoel Kongen, og de fremførte Daniel og kastede (ham) i Løvekulen. Kongen svarede og sagde til Daniel: Din Gud, som du stedse ærer, han skal udfrie dig. 18 Og der blev fremført en Steen, og lagt over Munden af Kulen, og Kongen beseglede den med sin Ring og med sine Vældiges Ringe, at (hans) Villie imod Daniel skulde ikke forandres.
  • Est 1:12-21 : 12 Men Dronning Vasthi vægrede sig ved at komme efter Kongens Ord, som (skede) ved Kammertjenerne; da blev Kongen saare vred, og hans Hastighed optændtes i ham. 13 Og Kongen sagde til de Vise, som forstode sig paa Tiderne, — thi saaledes (skulde) Kongens Sag (skee) for Alle, som forstode sig paa Lov og Ret — 14 og de Næste hos ham, Charsena, Sethar, Admatha, Tharsis, Meres, Marsena, Memuchan, de syv Fyrster af Persien og Medien, som saae Kongens Ansigt, de, som sadde øverst i Riget: 15 Hvad skal man efter Loven gjøre ved Dronning Vasthi, fordi at hun ikke haver gjort efter Kongens, Ahasveri, Ord ved Kammertjenerne? 16 Og Memuchan sagde for Kongens og Fyrsternes Ansigt: Dronning Vasthi haver ikke aleneste handlet ilde imod Kongen, men imod alle Fyrsterne og imod alle Folkene, som ere i alle Kongens, Ahasveri, Landskaber. 17 Thi Dronningens Gjerning skal udkomme til alle Qvinderne, saa at de foragte deres Mænd for deres Øine, naar de sige: Kongen, Ahasverus, sagde, at man skulde føre Dronning Vasthi frem for hans Ansigt, og hun kom ikke. 18 Og paa denne Dag skulle Fyrstinderne i Persien og Medien (ligesaa) sige til alle Kongens Fyrster, naar de have hørt Dronningens Gjerning; og saa (skal der komme) Foragtelse og Vrede nok. 19 Dersom (det synes) Kongen godt, saa lade man et kongeligt Bud udgaae fra ham og skrives iblandt de Persers og Meders Love, saa at det ikke overtrædes: at Vasthi skal ikke komme for Kong Ahasveri Ansigt, og Kongen give hendes Næste, som er bedre end hun, hendes Rige. 20 Naar Kongens Befaling, som han skal gjøre, skal høres i hans ganske Rige, endskjøndt det er stort, da skulle alle Qvinderne holde deres Mænd i Ære, baade Store og Smaae. 21 Og det Ord syntes godt for Kongens og Fyrsternes Øine, og Kongen gjorde efter Memuchans Ord.