Verse 1
Og disse ere de Love, som du skal sætte dem for.
Verse 2
Naar du kjøber en ebraisk Tjener, da skal han tjene sex Aar, og paa det syvende skal han udgaae fri for Intet.
Verse 3
Dersom han kom eenlig, da skal han udgaae eenlig; dersom han var en Hustrues Mand, da skal hans Hustru udgaae med ham.
Verse 4
Dersom hans Herre haver givet ham en Hustru, og hun haver født ham Sønner eller Døttre, da skal Qvinden og hendes Børn høre hendes Herre til, og han selv skal udgaae eenlig.
Verse 5
Men dersom Tjeneren siger hart: Jeg elsker min Herre, min Hustru og mine Børn, jeg vil ikke gaae fri ud,
Verse 6
da skal hans Herre, føre ham frem for Dommerne og holde ham op til Døren eller til Dørstolpen, og hans Herre skal gjennemstinge hans Øre med en Syl; saa skal han tjene ham evindeligen.
Verse 7
Og naar Nogen sælger sin Datter til at være en Tjenestepige, da skal hun ikke udgaae, som Tjenere udgaae.
Verse 8
Dersom hun er ond for hendes Herres Øine, som haver trolovet sig hende, da skal han lade hende løses; han skal ikke have Magt til at sælge hende til et fremmed Folk, naar han forlader hende.
Verse 9
Men dersom han trolover hende til sin Søn, skal han gjøre hende efter Døttrenes Ret
Verse 10
Dersom han tager sig en anden, da skal han ikke formindske hendes Livs Ophold, hendes Klæder og hendes Ægteskabs-Pligt.
Verse 11
Men dersom han ikke gjør mod hende disse tre, da skal hun udgaae for Intet, foruden Penge.
Verse 12
Hvo, som slaaer et Menneske, at det døer, han skal visseligen dødes.
Verse 13
Men haver han ikke luret efter ham, men Gud haver ladet ham komme for hans Haand, da vil jeg sætte dig et Sted, hvor han skal flye hen.
Verse 14
Og naar Nogen hovmodeligen opsætter sig imod sin Næste, at slaae ham ihjel med Svig, da skal du tage ham fra mit Alter til at døe.
Verse 15
Og hvo, som slaaer sin Fader eller sin Moder, skal visseligen dødes.
Verse 16
Og hvo, som stjæler et Menneske og sælger det, eller det bliver fundet i hans Vold, han skal visseligen dødes.
Verse 17
Og hvo, som bander sin Fader eller sin Moder, skal visseligen dødes.
Verse 18
Og naar Mænd trættes, og Nogen slaaer sin Næste med en Steen eller med Næve, og han ikke døer, men ligger tilsengs,
Verse 19
dersom han da kommer op igjen og gaaer om paa Gaden ved sin Stav, da skal den, som slog ham, være uskyldig; dog skal han betale hans Forsømmelse og aldeles lade ham læge.
Verse 20
Og naar Nogen slaaer sin Tjener eller sin Tjenestepige med en Kjep, at de døe under hans Haand, da skal det visseligen hevnes.
Verse 21
Dog dersom han bliver ved Live en Dag eller to Dage, da skal det ikke hevnes; thi det er hans Penge.
Verse 22
Og naar Mænd trættes til sammen og slaae en frugtsommelig Qvinde, og hendes Foster fødes, og der skeer ikke Ulykke, det skal visseligen straffes, eftersom Qvindens Mand paalægger ham, og han skal give efter Dommeres (Tykke).
Verse 23
Men dersom der skeer Ulykke, da skal du give Liv for Liv.
Verse 24
Øie for Øie, Tand for Tand, Haand for Haand, Fod for Fod,
Verse 25
Brændt for Brændt, Saar for Saar, Blaatslaget for Blaatslaget.
Verse 26
Og naar Nogen slaaer sin Tjeners Øie eller sin Tjenestepiges Øie, og fordærver det, da skal han lade dem gaae frie for deres Øies Skyld.
Verse 27
Og dersom han slaaer sin Tjeners Tand eller sin Tjenestepiges Tand ud, skal han lade dem gaae frie for deres Tands Skyld.
Verse 28
Og om en Oxe stanger en Mand eller Qvinde, at de døe, da skal Oxen visseligen stenes, og dens Kjød skal ikke ædes, men Oxens Herre skal være uskyldig
Verse 29
Men dersom den Oxe var tilforn vant til at stange, og det var vitterliggjort for dens Eiermand, og han ikke forvarede den, og den myrder Mand eller Qvinde, da skal Oxen stenes, og dens Eiermand skal ogsaa dødes.
Verse 30
Men dersom ham bliver Forsoning paalagt, da skal han give Forsoning for sit Liv, efter alt det, som ham paalægges.
Verse 31
Enten den stanger en Søn, eller den stanger en Datter, da skal ham skee efter denne Dom.
Verse 32
Dersom en Oxe stanger en Tjener eller Tjenestepige, da skal han give deres Huusbonde tredive Sekel Sølv, og Oxen skal stenes.
Verse 33
Og naar Nogen aabner en Grøft, eller naar Nogen graver en Grøft, og dækker den ikke til igjen, og der falder en Oxe eller Asen udi,
Verse 34
da skal Grøftens Eiermand give Penge derfor; han skal betale derfor til dens Herre, og den døde skal han have.
Verse 35
Og naar en Mands Oxe stanger en anden Mands Oxe, at den døer, da skulle de sælge den levende Oxe og halvdele dens Værd, og den døde skulle de og halvdele.
Verse 36
Eller var det vitterligt, at den Oxe pleiede tilforn at stange, og dens Eiermand vilde ikke forvare den, da skal han visseligen betale Oxe for Oxe, og den døde skal han have