Verse 1
Og Herren talede til Mose og sagde:
Verse 2
Siig til Israels Børn, at de skulle tage mig et Opløftelsesoffer; af hver Mand, hvem hans Hjerte frivillig driver dertil, skulle I tage mit Opløftelsesoffer.
Verse 3
Og dette er det Opløftelsesoffer, som I skulle tage af dem: Guld og Sølv og Kobber,
Verse 4
og blaat Uldent og Purpur og Skarlagen og hvidt Linned og Gjedehaar,
Verse 5
og rødfarvede Væderskind og Grævlingeskind og Sithimtræ;
Verse 6
Olie til Lysning, Urter til Salveolie og til Røgelse af vellugtende Urter;
Verse 7
Onyxstene og Stene til at fylde med, til Livkjortelen og til Brystspannet.
Verse 8
Og de skulle gjøre mig en Helligdom, og jeg vil boe iblandt dem.
Verse 9
Efter alle de Ting, som jeg vil vise dig, Tabernaklets Lignelse og alle dets Redskabers Lignelse, saaledes skulle I gjøre det.
Verse 10
Og de skulle gjøre en Ark af Sithimtræ, halvtredie Alen lang, og halvanden Alen bred, og halvanden Alen høi.
Verse 11
Og den skal du beslaae med puurt Guld; inden og uden skal du beslaae den og gjøre en Guldkrands oven omkring den.
Verse 12
Og du skal støbe til den fire Guldringe og sætte dem i dens fire Hjørner, nemlig to Ringe paa dens ene Side, og to Ringe paa dens anden Side.
Verse 13
Og du skal gjøre Stænger af Sithimtræ og beslaae dem med Guld.
Verse 14
Og du skal stikke Stængerne i Ringene ved Siderne paa Arken, at bære Arken med dem.
Verse 15
Stængerne skulle være i Ringene, som ere i Arken; de skulle ikke borttages fra den
Verse 16
Og du skal lægge i Arken det Vidnesbyrd, som jeg vil give dig.
Verse 17
Og du skal gjøre en Naadestol af puurt Guld, halvtredie Alen lang, og halvanden Alen bred.
Verse 18
Og du skal gjøre to Cherubim af Guld; med drevet Arbeide skal du gjøre dem, paa begge Enderne af Naadestolen.
Verse 19
Og gjør een Cherub paa den ene Ende, og een Cherub paa den anden Ende; udaf Naadestolen skulle I gjøre Cherubim, paa begge dens Ender.
Verse 20
Og Cherubim skulle udbrede Vinger ovenover, saa at de skjule over Naadestolen med deres Vinger, og den enes Ansigt skal være mod den anden; mod Naadestolen skulle Cherubims Ansigter være.
Verse 21
Og du skal sætte Naadestolen ovenpaa Arken, og lægge det Vidnesbyrd i Arken, som jeg vil give dig.
Verse 22
Og der vil jeg komme til dig og tale med dig ovenfra Naadestolen imellem de to Cherubim, som ere paa Vidnesbyrdets Ark, nemlig alt det, jeg vil byde dig til Israels Børn.
Verse 23
Og du skal gjøre et Bord af Sithimtræ, to Alen langt, og een Alen bredt, og halvanden Alen høit,
Verse 24
og beslaae det med puurt Guld, og gjøre en Guldkrands dertil omkring,
Verse 25
og gjøre dertil en List omkring, en Haandbred (høi), og gjøre en Guldkrands omkring dets List.
Verse 26
Du skal og gjøre fire Guldringe dertil, og sætte Ringene i de fire Hjørner, som ere paa dets fire Fødder.
Verse 27
Tvært over for Listen skulle Ringene være, at stikke Stængerne udi, til at bære Bordet.
Verse 28
Og du skal gjøre Stængerne af Sithimtræ og beslaae dem med Guld, og Bordet skal bæres ved dem.
Verse 29
Og du skal gjøre Fade dertil, og Røgelseskeer dertil, og Kander dertil, og Skaaler dertil, i hvilke skal udgydes (Drikoffer); af puurt Guld skal du gjøre dem.
Verse 30
Og du skal stedse lægge Skuebrød for mit Ansigt paa Bordet.
Verse 31
Og du skal gjøre en Lysestage af puurt Guld; med drevet Arbeide skal Lysestagen gjøres, dens Stang og dens Grene, dens Skaaler, dens Knapper og dens Blomster skulle udgaae af den.
Verse 32
Og der skulle gaae sex Grene ud af dens Sider; tre Grene paa Lysestagen af dens ene Side, og tre Grene paa Lysestagen af dens anden Side.
Verse 33
(Der skulle være) tre mandelformige Skaaler paa een Green, en Knap og et Blomster, og tre mandelformige Skaaler paa en (anden) Green, en Knap og et Blomster; saaledes skal det være paa de sex Grene, som udgaae af Lysestagen.
Verse 34
Men paa Lysestagen skulle være fire mandelformige Skaaler, deres Knapper og deres Blomster;
Verse 35
nemlig en Knap under de to Grene deraf, og en Knap under de to (andre) Grene deraf, og en Knap under de to (øvrige) Grene deraf, for de sex Grene, som udgaae af Lysestagen.
Verse 36
Deres Knapper og deres Grene skulle udgaae af samme; det skal være altsammen eet drevet Arbeide af puurt Guld.
Verse 37
Og du skal gjøre dens syv Lamper, og (Præsten) skal holde dens Lamper tændte og lade dem lyse lige imod den.
Verse 38
Og dens Saxe og dens Tandekar (skal du gjøre) af puurt Guld.
Verse 39
Man skal gjøre den med alle disse Redskaber af eet Centner puurt Guld.
Verse 40
Og see til og gjør det efter deres Lignelse, hvilken dig blev viist paa Bjerget.