Verse 1
Og Herren talede til Mose og sagde:
Verse 2
Paa den første Maaneds Dag, paa den første (Dag) i Maaneden, skal du opreise Tabernaklet, (som er) Forsamlingens Paulun.
Verse 3
Og du skal sætte der Vidnesbyrdets Ark og hænge Forhænget for Arken.
Verse 4
Du skal og føre Bordet ind og sætte ordentlig i Lave det, som bør sættes derpaa, og føre Lysestagen ind og optænde dens Lamper.
Verse 5
Og du skal sætte det Guldalter til Røgelse lige for Vidnesbyrdets Ark, og hænge Dækket for Tabernaklets Dør.
Verse 6
Og du skal sætte Brændofferets Alter lige for Tabernaklets Dør, (som er) Forsamlingens Paulun.
Verse 7
Og du skal sætte Kjedelen imellem Forsamlingens Paulun og imellem Alteret, og du skal gyde Vand deri.
Verse 8
Og du skal sætte Forgaarden omkring, og hænge Dækket for Forgaardens Port.
Verse 9
Og du skal tage Salveolien, og salve Tabernaklet og alt det, som er i det; og du skal hellige det og alle dets Redskaber, og det skal være helligt.
Verse 10
Og du skal salve Brændofferets Alter og alle dets Redskaber, og du skal hellige Alteret, og Alteret skal være særdeles helligt.
Verse 11
Du skal og salve Kjedelen og dens Fod, og du skal hellige den.
Verse 12
Og du skal føre Aron og hans Sønner nær til, til Forsamlingens Pauluns Dør, og toe dem med Vand.
Verse 13
Og du skal iføre Aron de hellige Klæder, og du skal salve ham og hellige ham, og han skal gjøre Præsteembede for mig.
Verse 14
Du skal og føre hans Sønner nær til, og du skal iføre dem Kjortlerne.
Verse 15
Og du skal salve dem, ligesom du salvede deres Fader, og de skulle gjøre Præsteembede for mig; og det skal skee, at deres Salvelse skal blive dem til et evigt Præstedømme, hos deres Efterkommere.
Verse 16
Og Mose gjorde det; efter alt det, som Herren havde befalet ham, saaledes gjorde han.
Verse 17
Og det skede i den første Maaned i det andet Aar, paa den første Dag i Maaneden, da blev Tabernaklet opreist.
Verse 18
Og Mose lod opreise Tabernaklet, og lod sætte dets Fødder, og lod sætte dets Fjæle, og lod sætte dets Stænger, og lod opreise dets Støtter.
Verse 19
Og han udbredte Paulunet over Tabernaklet, og lagde Paulunets Dække derpaa, ovenpaa, saasom Herren havde befalet Mose.
Verse 20
Og han tog Vidnesbyrdet og lagde det i Arken, og satte Stængerne i Arken; og han satte Naadestolen paa Arken, der ovenpaa.
Verse 21
Og han lod føre Arken i Tabernaklet, og hængte det indre Forhæng og gjorde Skjul for Vidnesbyrdets Ark, saasom Herren havde befalet Mose.
Verse 22
Og han satte Bordet i Forsamlingens Paulun, ved Tabernaklets Side mod Norden, udenfor Forhænget.
Verse 23
Og han lagde Brød derpaa i Orden for Herrens Ansigt, saasom Herren hande befalet Mose.
Verse 24
Og han satte Lysestagen i Forsamlingens Paulun, tvært over for Bordet, ved Siden i Tabernaklet mod Sønden.
Verse 25
Og han optændte Lamperne for Herrens Ansigt, saasom Herren havde befalet Mose.
Verse 26
Og han satte Guldalteret i Forsamlingens Paulun, lige for Forhænget.
Verse 27
Og han optændte Røgelse af (vellugtende) Urter derpaa, saasom Herren havde befalet Mose.
Verse 28
Og han hængte Dækket for Tabernaklets Dør.
Verse 29
Og han satte Brændofferets Alter for Forsamlingens Pauluns Tabernakels Dør, og optændte derpaa Brændofferet og Madofferet, saasom Herren havde befalet Mose.
Verse 30
Og han satte Kjedelen imellem Forsamlingens Paulun og imellem Alteret, og gjød Vand deri, til at toe af
Verse 31
Og Mose og Aron og hans Sønner skulde deraf toe deres Hænder og deres Fødder.
Verse 32
Naar de kom ind til Forsamlingens Paulun, og naar de kom nær til Alteret, skulde de toe sig, saasom Herren havde befalet Mose.
Verse 33
Og han opreiste Forgaarden omkring Tabernaklet og Alteret, og hængte Dækket i Forgaardens Port; og Mose fuldkommede Gjerningen.
Verse 34
Da skjulte en Sky Forsamlingens Paulun, og Herrens Herlighed fyldte Tabernaklet.
Verse 35
Og Mose kunde ikke gaae ind i Forsamlingens Paulun, thi Skyen boede over det; og Herrens Herlighed fyldte Tabernaklet.
Verse 36
Og naar Skyen opsteg fra Tabernaklet, reiste Israels Børn, paa alle deres Reiser.
Verse 37
Men naar Skyen ikke opsteg, da reiste de ikke, indtil den Dag, den opsteg.
Verse 38
Thi Herrens Sky skulde være over Tabernaklet om Dagen, og Ild skulde være deri om Natten, for al Israels Huses Øine, paa alle deres Reiser.