Og Herren sagde til Mose: Gak ind til Pharao, og du skal sige til ham: Saa siger Herren, de Ebræers Gud: Lad mit Folk fare, at de kunne tjene mig.

Thi dersom du vægrer dig for at lade dem fare, og du fremdeles holder paa dem,

see, da skal Herrens Haand komme paa dit Fæ, som er paa Marken, paa Heste, paa Asener, paa Kameler, paa Øxne og paa smaat Qvæg; en saare svar Pestilentse.

Og Herren skal gjøre Skilsmisse imellem Israels Fæ og imellem Ægypternes Fæ, og der skal Intet døe af alt det, Israels Børn have.

Og Herren satte en bestemt Tid for og sagde: Imorgen skal Herren gjøre denne Gjerning i Landet.

Og Herren gjorde denne Gjerning om anden Dagen, og alt Ægypternes Fæ døde; men der døde ikke eet (Stykke) af Israels Børns Fæ.

Og Pharao sendte (Bud derom), og see, der var end ikke eet (Stykke) død af Israels Fæ; men Pharaos Hjerte forhærdedes, og han lod ikke Folket fare.

Da sagde Herren til Mose og til Aron: Tager eder eders Næver fulde af Aske af Ovnen, og Mose skal slaae den ud mod Himmelen for Pharaos Øine.

Og den skal vorde til Støv over alt Ægypti Land, og den skal blive til Bylder, som skulle løbe ud med Blegner, paa Folket og paa Bæster i alt Ægypti Land.

Saa toge de Aske af Ovnen og stode for Pharao, og Mose slog den ud mod Himmelen; og der blev Bylder, som løb ud med Blegner, paa Folket og paa Bæster.

Og Koglerne kunde ikke staae for Mose, for Bylderne; thi der vare Bylder paa Koglerne og paa alle Ægypter.

Men Herren forhærdede Pharaos Hjerte, at han ikke hørte dem, saasom Herren havde sagt til Mose.

Da sagde Herren til Mose: Staa aarle op om Morgenen og stil dig for Pharao, og siig til ham: Saa siger Herren, de Ebræers Gud: Lad mit Folk fare, at de kunne tjene mig.

Thi denne Gang vil jeg sende alle mine Plager i dit Hjerte, baade paa dine Tjenere og paa dit Folk, at du skal fornemme, at der er Ingen som jeg paa al Jorden

Thi jeg havde allerede udrakt min Haand, og havde slaget dig og dit Folk med Pestilentse, og du havde været udslettet af Jorden.

Men sandeligen, for dette samme haver jeg ladet dig staae, for at jeg vil lade dig see min Magt, og at mit Navn skal kundgjøres i alle Lande.

Ophøier du dig endnu over mit Folk, at du ikke vil lade dem fare?

See, jeg vil imorgen paa denne Tid lade regne en saare svar Hagel, hvis Lige var aldrig før i Ægypten, fra den Dag, den blev grundfæstet, og hidindtil.

Saa send nu hen, samle dit Qvæg, og alt det, du haver paa Marken; thi alle Mennesker og Bæster, som findes paa Marken og ikke ere samlede i Huus, og som Hagelen falder ned paa, skulle døe.

Hvo, som da frygtede Herrens Ord af Pharaos Tjenere, han lod sine Tjenere og sit Fæ flye til Husene.

Men hvo, som ikke lagde Herrens Ord paa sit Hjerte, den lod sine Tjenere og sit Fæ blive paa Marken.

Da sagde Herren til Mose: Ræk din Haand op mod Himmelen, og der skal vorde Hagel over alt Ægypti Land, over Mennesker og over Bæster og over alle Urter paa Marken i Ægypti Land.

Og Mose rakte sin Kjep op mod Himmelen, og Herren lod tordne og hagle, og der foer Ild over Jorden; og Herren lod regne Hagel over Ægypti Land.

Og der blev Hagel og Ild, som slog omkring sig midt i Hagelen, saare svar, saaledes som der ikke havde været i ganske Ægypti Land, fra den Tid det havde været et Folks Land.

Og Hagelen slog i alt Ægypti Land alt det, som var paa Marken, baade Mennesker og Bæster; og alle Urter paa Marken slog Hagelen, og brød alle Træer paa Marken.

Alene i Gosen Land, hvor Israels Børn vare, var ikke Hagel.

Da sendte Pharao (Bud) hen og lod kalde Mose og Aron, og sagde til dem: Jeg haver syndet denne Gang; Herren er den Retfærdige, men jeg og mit Folk ere de Ugudelige.

Beder til Herren, at det er nok, at der skal ikke være (mere) Guds Torden og Hagel; saa vil jeg lade eder fare, at I skulle ikke længere bie.

Og Mose sagde til ham: Naar jeg kommer ud af Staden, da vil jeg udbrede mine Hænder til Herren, saa skal Tordenen ophøre, og Hagelen skal ikke være ydermere; og du skal fornemme, at Jorden hører Herren til.

Dog om dig og dine Tjenere veed jeg, at I ikke endnu skulle frygte for den Herre Guds Ansigt.

Da blev baade Hør og Byg nedslaget, thi Bygget var (skudt i) Ax, og Hørren i Stilke

Men Hveden og Spelten bleve ikke nedslagne, thi de vare skjulte (endnu i Straaet).

Og Mose gik fra Pharao ud af Staden og udbredte sine Hænder til Herren; saa lod det af at tordne og hagle, og Regnen blev ikke (mere) udøst paa Jorden.

Der Pharao saae, at det holdt op at regne og hagle og tordne, da syndede han endda; og han forhærdede sit Hjerte, han og hans Tjenere.

Saa blev Pharaos Hjerte forhærdet, og han lod ikke Israels Børn fare, saasom Herren havde sagt formedelst Mose.