Verse 20

Og de skulle ikke rage deres Hoved, ikke heller lade (Haaret) frit voxe; de skulle beskjære deres Hoveder.

Referenced Verses

• 4 Mos 6:5 : 5 Alle de Dage, som hans Fraskillelses Løfte (varer), skal der ikke komme Ragekniv over hans Hoved; indtil de Dage ere opfyldte, i hvilke han holder sig fraskilt for Herren, skal han være hellig og lade sit Hovedhaar frit voxe.
• 5 Mos 14:1 : 1 I ere Herrens eders Guds Børn, I skulle ikke saare eder eller gjøre bart imellem eders Øine for den Døde.
• 1 Kor 11:14 : 14 Eller lærer ikke selv Naturen eder, at dersom en Mand lader Haaret voxe langt, er det ham en Vanære?
• 3 Mos 21:5-9 : 5 De skulle ikke gjøre deres Hoved heel skaldet, og ikke afrage det Yderste af deres Skjæg, og ei skjære et udskaaret Tegn i deres Kjød. 6 De skulle være hellige for deres Gud, og ikke vanhellige deres Guds Navn; thi de offre Herrens Ildoffere, deres Guds Brød, og (derfor) skulle de være aldeles hellige. 7 De skulle ikke tage nogen Horekone eller en, som er krænket; og den Qvinde, som er uddreven fra sin Mand, skulle de ikke tage; thi han (Præsten) er hellig for sin Gud. 8 Derfor skal du holde ham hellig, thi han offrer din Guds Brød; han skal være dig hellig, thi jeg, Herren, er hellig, som eder gjør hellige. 9 Og naar nogen Præsts Datter begynder at bedrive Hor, hun haver vanhelliget sin Fader, hun skal brændes med Ild. 10 Og den, som er Ypperstepræst iblandt sine Brødre, paa hvis Hoved Salveolien er udøst, og hvis Haand man haver fyldt, for at føre ham i Klæderne, han skal ikke blotte sit Hoved og ei sønderrive sine Klæder. 11 Og han skal ikke komme til noget dødt Liig, han skal ikke gjøre sig ureen, (hverken) for sin Fader eller for sin Moder. 12 Og han skal ikke udgaae af Helligdommen, og han skal ikke vanhellige sin Guds Helligdom; thi hans Guds Salveolies Krone er paa ham; jeg er Herren. 13 Og han skal tage en Hustru i hendes Jomfrudom. 14 En Enke eller Uddreven eller krænket Hore, dem skal han ikke tage; men en Jomfru af sit Folk skal han tage til Hustru. 15 Og han skal ikke vanhellige sin Sæd iblandt sit Folk; thi jeg er Herren, som gjør ham hellig. 16 Og Herren talede til Mose og sagde: 17 Tal til Aron og siig: Naar der er en Mand af din Sæd i deres Slægter, som er Lyde paa, han skal ikke komme nær til, at offre sin Guds Brød. 18 Thi ingen Mand, som Lyde er paa, skal komme nær til, (være sig) en blind Mand eller lam, eller som haver (noget Lem) for kort eller for langt, 19 eller en Mand, som haver Bræk paa Fod eller Bræk paa Haand, 20 eller som er krogrygget, eller en Dværg, eller haver Meen paa sit Øie, eller som har tør Skurv eller Fnat, eller som har Brok. 21 Og ingen Mand, som haver Lyde paa sig, af Arons, Præstens, Sæd, skal gaae frem, at offre Herrens Ildoffere; der er Lyde paa ham, han skal ikke gaae frem, til at offre sin Guds Brød. 22 (Dog) maa han æde sin Guds Brød, (baade) af de særdeles hellige Ting og af de (andre) hellige Ting. 23 Alligevel skal han ikke komme til Forhænget og ei gaae frem til Alteret, thi der er Lyde paa ham, og han skal ikke vanhellige mine Helligdomme, thi jeg er Herren, som gjør dem hellige. 24 Og Mose sagde dette til Aron og til hans Sønner og til alle Israels Børn.