Verse 5

Og de leiede Raadgivere imod dem for at gjøre deres Raad til Intet i alle Cyri, Kongen af Persiens, Dage, og indtil Darii, Kongen af Persiens, Rige.

Referenced Verses

• Esra 4:24 : 24 Da forhindredes den Gjerning paa Guds Huus, som var i Jerusalem; og den blev forhindret indtil Darii, Kongen i Persiens, Riges andet Aar.
• Esra 5:5-6:18 : 5 Og deres Guds Øie var over Jødernes Ældste, og de forhindrede dem ikke, indtil man lod Sagen komme til Darius; og da fik de Brev tilbage derom. 6 Indholdet af Brevet, som Thathnai, Fyrsten paa denne Side Floden, og Sethar-Bosnai og hans Selskab af Apharsach, som var paa denne Side Floden, sendte til Kong Darius; 7 de sendte Svar til ham, og saaledes var der skrevet derudi: Kong Darius (ønske vi) al Fred. 8 Det være Kongen vitterligt, at vi kom til det Landskab Juda, til den store Guds Huus, og man bygger det med store Stene og lægger Træ i Væggene, og denne Gjerning gjøres hasteligen og lykkes ved deres Hænder. 9 Da spurgte vi de samme Ældste ad og sagde paa denne Maade til dem: Hvo haver givet eder Befaling at bygge dette Huus og at fuldkomme denne Muur? 10 Vi spurgte dem og om deres Navne, for at give dig det tilkjende, at vi kunde skrive de Mænds Navne, som vare deres Øverster. 11 Og de gave os paa denne Maade Svar tilbage og sagde: Vi ere Himmelens og Jordens Guds Tjenere, og bygge et Huus, som var fordum bygget for mange Aar siden; thi en stor Konge i Israel havde bygget det og fuldkommet det. 12 Men efterat vore Fædre havde fortørnet Himmelens Gud, gav han dem i Nebucadnezars, Kongen af Babels, den Chaldæers, Haand, og han nedbrød dette Huus og førte Folket bort til Babel. 13 Men i det første Cyri, Kongen af Babels, Aar gav Kong Cyrus Befaling at bygge dette Guds Huus. 14 Ja og de Guds Huses Kar, som vare af Guld og Sølv, som Nebucadnezar havde udtaget af Templet, som var i Jerusalem, og ført dem til Templet i Babel, dem udtog Kong Cyrus af Templet i Babel, og de bleve givne En, hvis Navn var Sesbazar, hvilken han satte til Fyrste. 15 Og han sagde til ham: Tag disse Kar, gak bort (og) før dem ind i Templet, som er i Jerusalem, og lad Guds Huus bygges paa sit Sted. 16 Da kom den samme Sesbazar, han lagde Grundvolden til Guds Huus, som er i Jerusalem; og fra da af og indtil nu bygges det og er ikke fuldkommet. 17 Og dersom det nu (synes) godt for Kongen, saa lad lede der i Kongens Liggendefæes Huus, som er i Babel, om det er (saa), at der er given Befaling af Kong Cyrus at bygge dette Guds Huus i Jerusalem, og at man sender til os Kongens Villie derom. 1 Da gav Kong Darius Befaling, og de ledte i Cancelliet, der Liggendefæet var henlagt i Babel. 2 Og der blev funden i Brevkisten paa Slottet, som er i det Land Medien, en Rolle, og derudi var en Optegnelse, saaledes skreven: 3 I Kong Cyri første Aar gav Kong Cyrus Befaling om Guds Huus i Jerusalem, at Huset skulde bygges til at være et Sted, hvor man offrer Offer, og at de skulde opføre dets Mure, tredsindstyve Alen i sin Høide, og tredsindstyve Alen i sin Bredde; 4 tre Rader af store Stene og en Rad af nyt Træ, og at Bekostningen skulde gives af Kongens Huus. 5 Tilmed skulde man og give tilbage Guds Huses Kar, som vare af Guld og Sølv, som Nebucadnezar havde udtaget af Templet, som var i Jerusalem, og ført til Babel; at de kunde komme til Templet, som skal være i Jerusalem, til sit Sted, og man skulde føre dem ind i Guds Huus. 6 Nu, du Thathnai, Fyrste paa hiin Side Floden, du Sethar-Bosnai og deres Selskab af Apharsach, som er paa hiin Side Floden, holder eder langt derfra. 7 Lader dem arbeide paa dette Guds Huus, at Jødernes Fyrste og Jødernes Ældste kunne bygge dette Guds Huus paa sit Sted. 8 Der er og given Befaling af mig om det, som I skulle gjøre mod disse Jøders Ældste, for at bygge dette Guds Huus, nemlig, at af Kongens Gods, af Skatten paa hiin Side Floden, skal strax gives disse Mænd til Bekostning, at de ikke forhindres. 9 Og hvad de have fornødent, baade Kalve og Vædere og Lam til Brændoffer for Himlens Gud, Hvede, Salt, Viin og Olie efter Præsternes Ord, som ere i Jerusalem, det skal man Dag fra Dag give dem, at der ikke (begaaes) en Forseelse (herudi); 10 paa det de kunne offre sød Lugt for Gud i Himmelen og bede for Kongens og hans Børns Liv. 11 Fremdeles er der given Befaling af mig, at hvert Menneske, som forandrer denne Ting, af hans Huus skal udrives et Træ og opreises, saa han skal udslettes derpaa, og hans Huus skal gjøres til en Møgdynge derfor. 12 Og Gud, som haver ladet sit Navn boe der, nedslaae hver Konge og Folk, som udrækker sin Haand at forandre det, at fordærve dette Guds Huus, som er i Jerusalem; jeg Darius haver givet Befaling, at det skal gjøres hasteligen. 13 Hvorfor Thathnai, Fyrste paa denne Side Floden, Sethar-Bosnai og deres Selskab, fordi at Kong Darius havde sendt (Bud) efter det, (som sagt er,) gjorde det hasteligen. 14 Og de Ældste af Jøderne byggede, og det lykkedes for dem efter Haggai, Prophetens, og Sacharias, Iddos Søns, Prophetie; og de byggede og fuldkommede det efter Israels Guds Befaling og efter Cyri og Darii og Artaxerxes, Kongen af Persiens, Befaling. 15 Og det Huus blev fuldfærdiget indtil den tredie Dag i Adar Maaned, som var (i) Kong Darii Riges sjette Aar. 16 Og Israels Børn, Præsterne og Leviterne og de andre af de Folk, som havde været bortførte, holdt dette Guds Huses Indvielse med Glæde. 17 Og de offrede til dette Guds Huses Indvielse hundrede Øxne, to hundrede Vædere, fire hundrede Lam, og Gjedebukke til Syndoffere for al Israel, tolv efter Israels Stammers Tal. 18 Og de beskikkede Præsterne i deres Afdelinger og Leviterne i deres Skifter til Gudstjenesten, som (holdtes) i Jerusalem, som skrevet er i Mose Bog.
• Sal 2:1-2 : 1 Hvorfor fnyse Hedningerne, og grunde Folkene paa Forfængelighed? 2 Jordens Konger fremstille sig, og Fyrsterne raadslaae tilsammen imod Herren og imod hans Salvede, (sigende):
• Nah 1:11 : 11 Der er En udgangen fra dig, som tænker Ondt imod Herren, en Belials Raadgiver.
• Apg 24:1-9 : 1 Men fem Dage derefter drog den Ypperstepræst Ananias ned med de Ældste og en vis Taler Tertullus, hvilke mødte for Landshøvdingen imod Paulus. 2 Men der han var fremkaldet, begyndte Tertullus at anklage ham og sagde: 3 At vi ved dig nyde megen Fred, og at mange ypperlige Foranstaltninger til dette Folks Bedste skee ved din Omsorg, det erkjende vi, mægtigste Felix! altid og alle vegne med al Taksigelse. 4 Men paa det jeg ikke skal opholde dig længe, beder jeg, at du vil formedelst din Mildhed høre os korteligen. 5 Thi vi have befundet denne Mand at være en Pest og at vække Oprør iblandt alle Jøder, som ere over hele Verden, samt at være Formand for de Nazaræers Sect; 6 han haver endog forsøgt at vanhellige Templet, hvorfor vi og grebe ham og vilde have dømt ham efter vor Lov; 7 men Lysias, den øverste Høvedsmand, kom til og bortførte ham med megen Vold af vore Hænder, 8 og bød hans Anklagere komme til dig; af ham kan du selv, naar du undersøger det, faae alle de Ting at vide, for hvilke vi anklage ham. 9 Men Jøderne stemmede i med og sagde, at disse Ting havde sig saaledes. 10 Men Paulus svarede, der Landshøvdingen gav ham et Vink, at han skulde tale: Efterdi jeg veed, at du haver i mange Aar været en Dommer iblandt dette Folk, vil jeg des frimodigere forsvare min Sag, 11 da du kan faae at vide, at det er ikke mere end tolv Dage siden jeg kom op, for at tilbede i Jerusalem; 12 og hverken i Templet have de fundet mig at tale for Nogen, eller at stifte Oprør iblandt Folket, ei heller i Synagogerne, ei heller i Staden; 13 de kunne ei heller bevise de Ting, som de nu anklage mig for. 14 Men dette bekjender jeg for dig, at jeg efter den Lære, hvilken de kalde en Sect, tjener saaledes den Fædrene-Gud, at jeg troer alt det, som er skrevet i Loven og Propheterne, 15 og haver (det) Haab til Gud, hvilket disse og selv forvente, at de Dødes Opstandelse forestaaer, baade Retfærdiges og Uretfærdiges. 16 Men i det Samme øver jeg mig selv at have altid en uskadt Samvittighed for Gud og Menneskene. 17 Men efter mange Aars Forløb kom jeg, for at bringe Almisser til mit Folk og Offere, 18 under hvilke nogle Jøder fra Asia fandt mig, da jeg blev renset i Templet, uden Opløb og uden Larm. 19 Disse burde være tilstede for dig og klage, om de have Noget imod mig. 20 Eller lad disse selv sige, om de have fundet nogen Uret hos mig, da jeg stod for Raadet; 21 uden det skulde være for dette ene Ord, som jeg raabte, der jeg stod iblandt dem: Jeg dømmes idag af eder for de Dødes Opstandelse. 22 Men der Felix hørte dette, udsatte han Sagen, skjøndt han nøie nok kjendte den Lære, og sagde: Naar Lysias, den øverste Høvedsmand, kommer ned, vil jeg paakjende eders Sag. 23 Og han befoel Høvedsmanden over Hundrede at bevogte Paulus og lade ham have Ro, og ikke forbyde Nogen af hans Egne at tjene ham eller at komme til ham. 24 Men efter nogle Dage kom Felix med sin Hustru Drusilla, som var en Jødinde, og kaldte Paulus frem og hørte ham om Troen paa Christum. 25 Men der han talede om Retfærdighed og Afholdenhed og den tilkommende Dom, blev Felix forfærdet og svarede: Gak bort denne Gang; men naar jeg faaer beleilig Tid, vil jeg lade dig kalde til mig. 26 Tilmed haabede han og, at ham skulde gives Penge af Paulus, for at han skulde lade ham løs; derfor lod han ham og des oftere kalde frem og talede med ham. 27 Men der to Aar vare forløbne, fik Felix Portius Festus til Eftermand; og saasom Felix vilde fortjene Tak af Jøderne, lod han Paulus bunden efter sig.