Christus er en Ypperstepræst efter Melchisedeks Viis, som var hans Forbillede, tog Tiende af Abraham og velsignede ham

Verse 1

Thi denne Melchisedek, Konge i Salem, den høieste Guds Præst, som gik Abraham imøde, der han vendte tilbage fra Kongernes Nederlag, og som velsignede ham,

Verse 2

hvem ogsaa Abraham gav Tiende af Alt, han er først, naar (hans Navn) udlægges, Retfærdigheds Konge, dernest ogsaa Salems Konge, det er, Freds Konge,

Verse 3

(han er) uden Fader, uden Moder, uden Slægtregister, haver hverken Dages Begyndelse eller Livs Ende, men lignet med Guds Søn bliver han Præst for stedse.

Verse 4

Betragter dog, hvor stor denne er, hvem Patriarchen Abraham endog gav Tiende af Byttet.

Verse 5

Og de af Levi Børn, som annamme Præstedømmet, have vel Befaling at tage Tiende efter Loven af Folket, det er af deres Brødre, alligevel disse ere udkomne af Abrahams Lænd;

Verse 6

men den, som ikke regnes i Slægt med dem, tog Tiende af Abraham og velsignede den, som havde Forjættelserne.

Verse 7

Men uden al Modsigelse velsignes den Ringere af den Ypperligere.

Verse 8

Og her tage dødelige Mennesker Tiende, men der den, om hvem der vidnes, at han lever.

Verse 9

Og, at jeg saa skal sige, endog Levi, som tager Tiende, haver ved Abraham givet Tiende;

Verse 10

thi han var endnu i Faderens Lænd, der Melchisedek gik denne imøde.

Derfor maatte han omskifte Loven, som var svag og unyttig, da han havde et andet Præstedømme end Aron

Verse 11

Hvis der altsaa var Fuldkommenhed (at opnaae) ved det levitiske Præstedømme, — thi til dette var Folket lovbundet — hvi gjordes det da ydermere behov, at en anden Præst skulde opstaae efter Melchisedeks Viis og ikke benævnes efter Arons Viis?

Verse 12

Thi naar Præstedømmet omskiftes, skeer og nødvendigen en Omskiftelse af Loven.

Verse 13

Thi han, om hvem dette siges, hørte til en anden Stamme, af hvilken Ingen haver taget vare paa Alteret.

Verse 14

Thi det er vitterligt, at vor Herre er oprunden af Juda, til hvilken Stamme Moses Intet haver talet om Præstedømme.

Verse 15

Og det er end ydermere klart, naar der opstaaer en anden Præst i Lighed med Melchisedek,

Verse 16

som ikke er bleven (Præst) efter et kjødeligt Buds Lov, men efter et uopløseligt Livs Kraft.

Verse 17

Thi han vidner: Du er en Præst evindeligen efter Melchisedeks Viis.

Verse 18

Der skeer altsaa en Afskaffelse af det foregaaende Bud, fordi det var svagt og unyttigt,

Verse 19

— thi Loven haver Intet fuldkommet — og en Indførelse af et bedre Haab, ved hvilket vi nærme os til Gud.

Han alene blev beskikket til Præst med Ed, til evig Tid, fuldkommen og uden Synd

Verse 20

Og saavidt det ikke skede uden Ed,

Verse 21

— thi hine ere blevne Præster uden Ed, men denne med Ed, formedelst den, som siger til ham: Herren haver svoret, og det skal ikke angre ham: Du er en Præst evindeligen, efter Melchisedeks Viis, —

Verse 22

saa er Jesus bleven en saa meget bedre Pagts Borgen.

Verse 23

Og hine Præster ere blevne mange, fordi Døden formeente dem at vedblive;

Verse 24

men denne haver et uforgjængeligt Præstedømme, fordi han bliver til evig Tid;

Verse 25

hvorfor han og kan fuldkommeligen gjøre dem salige, som komme til Gud formedelst ham, efterdi han lever altid til at træde frem for dem.

Verse 26

Thi saadan en Ypperstepræst sømmede os, som er hellig, uden Skyld, ubesmittet, adskilt fra Syndere og ophøiet over Himlene,

Verse 27

som ikke dagligen haver fornøden, som de (andre) Ypperstepræster, at frembære Offer først for sine egne Synder, derefter for Folkets; thi dette gjorde han eengang for alle, der han offrede sig selv.

Verse 28

Thi Loven beskikker til Ypperstepræster Mennesker, som have Skrøbelighed, men Edens Ord, (som er) senere end Loven, (beskikker) Sønnen, den til evig Tid Fuldkommede.