Saa er da Hovedsummen af det, som (her) siges: Vi have en saadan Ypperstepræst, som sidder ved høire Side af Majestætens Throne i Himlene,

som er Helligdommens Tjener og det sande Tabernakels, hvilket Herren haver opreist og ikke et Menneske.

Thi hver Ypperstepræst indsættes til at frembære baade Gaver og Slagtoffere; derfor er det fornødent, at ogsaa denne maa have Noget, som han kan offre.

Dersom han altsaa var paa Jorden, da var han ikke Præst, efterdi der ere Præster, som frembære Gaverne efter Loven,

hvilke tjene ved Afbildningen og Skyggen af det Himmelske, eftersom Moses fik guddommelig Underviisning, der han skulde berede Tabernaklet; thi see til, sagde han, du gjør Alting efter den Lignelse, der blev viist dig paa Bjerget.

Men nu haver han faaet en saa meget ypperligere Tjeneste, som han og er Midler for en bedre Pagt, hvilken er grundet paa bedre Forjættelser.

Thi dersom hiin første havde været upaaklagelig, da var der ikke blevet søgt Sted for en anden.

Men han klager over dem og siger: See, de Dage komme, siger Herren, da jeg vil fuldbyrde en ny Pagt med Israels Huus og med Judæ Huus;

ikke efter den Pagt, som jeg gjorde med deres Fædre paa den Dag, der jeg tog dem ved Haanden, for at udføre dem af Ægypti Land; thi de bleve ikke i min Pagt, derfor agtede jeg ikke paa dem, siger Herren.

Men denne er den Pagt, som jeg vil gjøre med Israels Huus efter disse Dage, siger Herren: Jeg vil give mine Love i deres Sind, og jeg vil indskrive dem i deres Hjerte, og jeg vil være dem en Gud, og de skulle være mig et Folk.

Og de skulle ikke lære hver sin Næste og hver sin Broder, og sige: Kjend Herren; thi de skulle alle kjende mig, fra den Lille iblandt dem indtil den Store iblandt dem.

Thi jeg vil være naadig imod deres Uretfærdigheder og ikke mere ihukomme deres Synder og deres Overtrædelser.

Idet han siger: en ny, haver han erklæret den første for gammel; men det, som er gammelt og forældet, er nær ved at forsvinde.