Hoseas straffer Folket for adskillige Synder, som gik i Svang hos dem, og truer dem derfor med Guds haarde Straf

1

Hører Herrens Ord, Israels Børn! thi Herren haver Trætte med dem, som boe i Landet; thi der er ei Sandhed og ei Miskundhed og ei Guds Kundskab i Landet.

2

Sværgen og Løgn og Mord og Tyveri og Horeri, de bryde ud, og Blodskyld rører ved Blodskyld.

3

Derfor skal Landet sørge, og hver skal vansmægte, som boer deri, med (vilde) Dyr paa Marken og med Fuglene under Himmelen, og selv Fiskene i Havet skulle bortsamles.

4

Dog vil Ingen trætte, og Ingen straffe den Anden, og dit Folk er som de, der trætte med en Præst.

5

Derfor skal du støde dig om Dagen, og en Prophet skal ogsaa støde sig med dig om Natten, og jeg vil udrydde din Moder.

6

(De, som vare) mit Folk, ere udryddede, fordi der er ikke Forstand; fordi du, du haver forkastet Forstand, derfor vil jeg forkaste dig, at du ikke skal gjøre Præsteembede for mig; fordi du haver forglemt din Guds Lov, vil jeg, ja ogsaa jeg forglemme dine Børn.

7

Ligesom de bleve mangfoldige, saa syndede de imod mig; jeg vil omskifte deres Ære til Skam.

8

De aade mit Folks Syndoffer, og de opløftede (hver) sin Sjæls (Begjæring) til deres Misgjerning.

9

Derfor, ligesom Folket, saa skal Presten være, og jeg vil hjemsøge dets Veie over det, og betale det sine Idrætter.

10

Og de skulle æde og ikke blive mætte, bedrive Hor og ikke udbryde (i Mangfoldighed), fordi de have forladt Herren (og) at tage vare (paa hans Bud).

11

Horeri og Viin og Most borttage Hjertet.

12

Mit Folk adspørger sit Træ, og deres Kjep skal forkynde dem det; thi Horeries Aand forvilder (dem), og de bedrive Horeri, saa (de) ikke (ville være) under deres Gud.

13

De offre paa Bjergtoppene, og gjøre Røgelse paa Høiene under Steenege og Poppeltræer og Ege, thi deres Skygge er god; derfor bedrive eders Døttre Hor, og eders Brude blive Horkoner.

14

Jeg vil ikke besøge eders Døttre, naar de bedrive Hor, og eders Brude, naar de blive Horkoner; thi de, de have fraskilt sig med Horerne, og offre med Skjøgerne; og Folket, som ikke forstaaer det, skal kuldkastes.

Og advarer Judæ Stamme, at den ikke skulde bære sig ad som Ephraim og Israel

15

Vil du, Israel, bedrive Horeri, saa gjøre dog Juda sig ikke skyldig; og kommer ikke til Gilgal, og gaaer ikke op til Beth-Aven, og sværger ikke: (Saa sandt som) Herren lever.

16

Thi Israel var uregjerlig som en uregjerlig Ko; nu skal Herren føde dem som et Lam paa et rumt Sted.

17

Ephraim haver forbundet sig til Afguder; lad ham fare!

18

(Omendskjøndt) deres stærke Drik er bortvegen, (saa) bedrive de (dog) ideligen Horeri; (de, som ere) dens Skjolde, elske (at sige): Giver hid! (hvilket er) en Skam.

19

Veiret haver bundet hende ved sine Vinger, og de skulle blive tilskamme ved deres Offere.