Hoseas spaaer om, hvorledes de bodfærdige Israeliter skulle formane hverandre til Omvendelse og trøste sig ved Guds Naade

Verse 1

Kommer, og lader os vende om til Herren; thi han haver sønderrevet og skal læge os, han haver slaget og skal forbinde os.

Verse 2

Han skal gjøre os levende efter to Dage; paa den tredie Dag skal han opreise os, og vi skulle leve for hans Ansigt.

Verse 3

Da skulle vi kjende det, vi skulle jage efter at kjende Herren, hans Udgang er beredt som Morgenrøden, og han skal komme til os som en Regn, som en sildig Regn (og) tidlig Regn paa Jorden.

Dog klager Herren igjen over deres Ubestandighed i det Gode, Haardnakkenhed, Hykleri og Afguderi, og taler saa atter om deres Omvendelse

Verse 4

Hvad skal jeg gjøre ved dig, Ephraim? hvad skal jeg gjøre ved dig, Juda? thi eders Miskundhed er som en Sky om Morgenen, og som Duggen, der kommer aarle, som (snart gaaer) bort.

Verse 5

Derfor huggede jeg (hart) paa ved Propheterne, ihjelslog dem ved min Munds Taler, og dine Domme ere (som) et Lys, (der) udkommer.

Verse 6

Thi jeg haver Lyst til Miskundhed og ikke til Offer, og til Guds Kundskab mere end til Brændoffer.

Verse 7

Men de, de overtraadte Pagten, som Adam; der bleve de troløse imod mig.

Verse 8

Gilead er en Stad for dem, som gjøre Uret, den er nedtraadt for Blodskyld.

Verse 9

Og som naar Nogen bier efter Krigstropperne, (saa er) Præsternes Selskab, de myrde paa Veien til Sichem; sandelig, de gjøre skjændelige Ting.

Verse 10

Jeg saae i Israels Huus en gruelig Ting; der er Ephraims Horeri, Israel er besmittet.

Verse 11

Ogsaa Juda (er besmittet; dog) haver han sat en Høst for dig, naar jeg omvender mit Folks Fængsel.