Trøster, trøster mit Folk, skal eders Gud sige.

Taler kjærligen til Jerusalem og raaber til den, at dens Strid er fuldendt, thi dens Misgjerning er forligt; thi den haver faaet dobbelt af Herrens Haand for alle dens Synder.

(Der er) hans Røst, som raaber i Ørken: Rydder Herrens Vei, gjører vor Guds banede Vei ret paa den slette Mark.

Hver Dal skal ophøies, og hvert Bjerg og Høi skal fornedres, og (hvad som er) krumt, skal blive jævnt, og det Knuddrede skal blive (som en slet) Dal.

Og Herrens Herlighed skal aabenbares, og de skulle see, (ja) alt Kjød tilhobe, det, som Herrens Mund haver talet.

(Der er hans) Røst, som siger: Raab! og han sagde: Hvad skal jeg raabe? Alt Kjød er Hø, og al dets Fromhed er som et Blomster paa Marken.

Høet bliver tørt, Blomstret falder af, naar Herrens Aand blæser derpaa, (ja) Folket er visselig Hø.

Høet bliver tørt, Blomstret falder af, (men) vor Guds Ord bestaaer evindeligen.

Du, som bærer Zion et (godt) Budskab, stig op paa et høit Bjerg; du, som bærer Jerusalem et (godt) Budskab, ophøi din Røst med Magt, ophøi (den, og) frygt ikke; siig til Judæ Stæder: See, eders Gud!

See, den Herre Herre skal komme imod den Stærke, og hans Arm skal herske over ham: see, hans Løn er hos ham, og hans Gjerning er for hans Ansigt.

Han skal føde som en Hyrde sin Hjord, samle Lam i sin Arm og bære dem i sit Skjød, han skal lede de (Faar), som ere med Lam.

Hvo haver maalet Vandet med sin Næve, og afmaalet Himmelen med et Spand, og fattet Jordens Støv med en Tredingsmaade, og veiet Bjergene med Vægten, og Høiene med Vægtskaaler?

Hvo haver styret Herrens Aand, og (hvo haver som) hans Raadgiver underviist ham?

Med hvem haver han raadført sig, som haver givet ham Forstand og lært ham Rettens Vei, og lært ham Kundskab og underviist ham om Forstands Vei?

See, Hedningerne ere agtede (for ham) som en Draabe af Spandet og som et Gran i Vægtskaalerne; see, Øer skal han bortkaste som tyndt (Støv).

Og Libanon er ikke nok til at brænde, og Dyr derudi ikke nok til Brændoffer.

Alle Hedningerne ere som Intet for ham; de ere agtede for ham mindre end Intet og det Øde.

Ved hvem ville I da ligne Gud? eller hvad for en Lignelse ville I forordne for ham?

En Mester støber et udskaaret Billede, og en Guldsmed beslaaer det med Guld og støber Sølvkjæder.

(Desligeste) hvo, som er for fattig til (at gjøre) en Opløftelse, udvælger et Træ, som ikke raadner; han søger sig en viis Mester til at berede et udskaaret Billede, som ikke skal bevæges.

Monne I ikke ville forstaae? monne I ikke ville høre? er det ikke forkyndt eder af Begyndelsen? have I ikke forstaaet det, fra Jordens Grundvolde (bleve lagte)?

(Han er) den, som sidder over Jordens Kreds, og de, som boe derpaa, ere som Græshopper; (han er) den, som udstrækker Himlene som et tyndt (Tæppe), og udbreder dem som et Paulun at boe udi,

som gjør Fyrsterne til Intet, som gjør Jordens Dommere som det Øde.

Ja, de blive hverken plantede, ei heller saaede, og deres Stub rodfæstes ikke i Jorden; og han blæser ogsaa paa dem, at de blive tørre, og en Storm maa tage dem bort som Halm.

Hvem ville I da ligne mig ved, som jeg skulde være lig? siger den Hellige.

Opløfter eders Øine i det Høie og seer; hvo skabte saadanne Ting? den, som udfører deres Hær ved Tal; han kalder dem alle ved Navn (for Hans) Krafts Mangfoldighed, thi han er stærk med Kraft, der fattes Ingen.

Hvorfor vil du da sige, Jakob! og tale, Israel: Min Vei er skjult for Herren, og min Ret gaaer min Gud forbi.

Veed du ikke, eller haver du ikke hørt? Herren, den evige Gud, som skabte Jordens Ender, kan ikke blive træt, ei heller vansmægte, hans Forstand er urandsagelig.

Han giver den Trætte Kraft, og formerer dens Styrke, (som haver) ingen Kræfter.

De Unge skulle blive trætte og vansmægte, og de udvalgte (Mænd) skulle visseligen falde.

Men de, som forvente Herren, skulle fornye (deres) Kraft, de skulle opfare med Vinger som Ørnene; de skulle løbe og ikke vansmægte, gaae og ikke blive trætte.