Christi Kall til Evangeliets Forkyndelse
Hører mig, I Øer! og mærker, I Folk langt borte! Herren kaldte mig fra (Moders) Liv, han kom mit Navn ihu fra min Moders Liv af.
Og han haver gjort min Mund som et skarpt Sværd, han haver skjult mig med sin Haands Skygge, og gjort mig til en reen Piil, og skjult mig i sit Kogger.
Og han sagde til mig: Du er min Tjener; Israel, du er den, i hvem jeg vil bevise mig herlig.
Men jeg, jeg sagde: Jeg haver bemøiet mig forgjæves, fortæret min Kraft for Intet og forfængeligen; alligevel min Ret er med Herren, og min Gjerning med min Gud.
Og nu sagde Herren, som dannede mig fra (Moders) Liv til (at være) sin Tjener, at (jeg skulde) omvende Jakob til ham, — men Israel vil ikke lade sig sanke; dog skal jeg herliggjøres for Herrens Øine, og min Gud er min Styrke —
og han sagde: Det er (for) ringe (en Ting), at du er min Tjener til at opreise Jakobs Stammer og omvende de Bevarede af Israel; men jeg satte dig til Hedningernes Lys, at være min Salighed indtil Jordens Ende.
Saa sagde Herren, Israels Gjenløser, hans Hellige, til den foragtede Sjæl, til den, som Folket haver Vederstyggelighed til, til Regenternes Tjener: Konger skulle see og opstaae, (og) Fyrster, og de skulle nedbøie sig, for Herrens Skyld, som er trofast, for Israels Hellige, som udvalgte dig.
Guds Løfte om Forsoning og Kirkens Fremgang
Saa sagde Herren: Jeg bønhørte dig paa den behagelige Tid og hjalp dig paa Saligheds Dag, og jeg vil bevare dig og sætte dig til en Pagt iblandt Folk, at opreise Landet, at lade dem arve de ødelagte Arvedele,
at sige til de Bundne: Gaaer ud! til dem, som ere i Mørke: Aabenbares! de skulle føde sig hos Veiene, og deres Føde skal være paa alle høie (Stæder).
De skulle hverken hungre eller tørste, og ingen Hede eller Sol skal stikke dem; thi deres Forbarmer skal føre dem og lede dem til Vandkilder.
Og jeg vil gjøre alle mine Bjerge til Veie, og mine banede Veie skulle ophøies.
See, disse skulle komme langt fra, og see, hine fra Norden og fra Vesten, og hine af Sinims Land.
Synger (med Fryd), I Himle! og fryd dig, du Jord! og I Bjerge, raaber med Frydesang; thi Herren haver trøstet sit Folk, og vil forbarme sig over sine Elendige.
Guds Moderlige Omsorg for Sin Menighed
Men Zion sagde: Herren haver forladt mig, og Herren haver glemt mig.
Kan og en Qvinde glemme sit diende (Barn), at hun ikke forbarmer sig over sit Livs Søn? ja, om (Nogen af) dem kan glemme dem, da vil jeg, jeg (dog) ikke glemme dig.
See, jeg tegnede dig paa begge Hænder; dine Mure ere idelig for mig.
Dine Bygmestere ile til; de, som nedbrøde og ødelagde dig, skulle drage ud fra dig.
Opløft dine Øine omkring og see, alle disse ere samlede, de komme til dig; (saa sandt) jeg lever, siger Herren, med alle disse skal du klæde dig som med en Prydelse, og du skal binde dem (paa dig), som Bruden gjør.
Ja (anlangende) dine Ørkener og dine ødelagte (Stæder) og dit nedbrudte Land, sandeligen, det skal nu blive for snevert for Indbyggere, og de, som opslugte dig, skulle blive langt borte.
Dine Børn, som du var berøvet, skulle endnu sige for dine Øren: Stedet er mig for trangt, hold dig nær til mig, at jeg maa boe (hos dig).
Og du skal sige i dit Hjerte: Hvo haver avlet mig disse? eftersom jeg var barnløs og eenlig; jeg var henflyttet og henvegen, og hvo haver opdraget disse? see, jeg, jeg var overbleven alene, hvor (vare da) disse?
Saa sagde den Herre Herre: See, jeg vil opløfte min Haand til Hedningerne, og opløfte mit Banner til Folkene, og de skulle føre dine Sønner frem i Kjortelfligen, og dine Døttre skulle bæres paa Skuldrene.
Og Konger skulle være dine Fosterfædre, og deres Fyrstinder skulle være dine Ammer, de skulle nedbøie sig til Jorden paa Ansigtet for dig og opslikke dine Fødders Støv; da skal du fornemme, at jeg er Herren, ved hvem de ikke skulle beskjæmmes, som forvente mig.
Fjender vil Bekjæmpes og Folk Vil Befries
Mon det skal tages fra den Vældige, (som han har) taget, og mon den Retfærdiges Fanger skulle undkomme?
Ja, saa sagde Herren: Baade skulle den Vældiges Fanger tages (fra ham), og det, en Tyran haver taget, skal undkomme; og jeg, jeg vil trætte med dem, som trætte med dig, og jeg, jeg vil frelse dine Børn.
Og jeg vil komme dem, som berøvede dig, til at æde deres (eget) Kjød, de skulle blive drukne af deres (eget) Blod som af Most, og alt Kjød skal kjende, at jeg, Herren, er din Frelser, og din Gjenløser den Mægtige i Jakob.