Da svarede Eliphas, den Themaniter, og sagde:

Mon en Mand kan gavne Gud? (nei,) men han gavner sig (selv), naar han handler klogeligen.

Mon det er behageligt for den Almægtige, at du gjør dig retfærdig? og mon det er en Vinding for (dig), at du holder dine Veie fuldkomne?

Mon han af Frygt for dig skal overbevise dig, og komme med dig for Retten?

Er ikke din Ondskab megen, og ingen Ende paa dine Misgjerninger?

Thi du tog Pant af dine Brødre foruden Aarsag, og afførte de Nøgnes Klæder.

Du gav ikke den Trætte Vand at drikke, og negtede en Hungrig Brød.

Men var der en Mand, (som brugte sin) Arms Styrke, han havde Landet, og den, hvis Person var anseet, boede deri.

Du lod Enker fare tomhændede, og de Faderløses Arme maatte knuses.

Derfor ere Snarerne trindt omkring dig, og Rædsel haver hasteligen forfærdet dig,

eller Mørket, (saa) du kan ikke see, og Vandets Mangfoldighed bedækker dig.

Er ikke Gud i den høie Himmel? og see det Øverste af Stjernerne, hvor høie de ere.

Derfor siger du: Hvad veed Gud? skulde han kunne dømme i Mørket?

Skyerne ere et Skjul for ham, at han ikke seer, og han vandrer omkring Himmelens Kreds.

Haver du taget vare paa Verdens Sti, som de uretfærdige Folk have traadt paa?

som have faaet Rynker, førend det var deres Tid, en Flod er udøst over deres Grundvold,

de, som sagde til Gud: Vig fra os! og hvad havde den Almægtige gjort dem?

Han, han havde dog fyldt deres Huse med Godt; derfor er de Ugudeliges Raad langt fra mig.

De Retfærdige see det og glæde sig, og den Uskyldige spotter dem (sigende:)

Vor Formue er ikke udslettet; men Ild haver fortæret det Øvrige af dem.

Kjære, hold dig til ham, og hav (saa) Fred; deraf skal komme (meget) Godt til dig.

Kjære, tag Loven af hans Mund, og læg hans Taler i dit Hjerte.

Dersom du vender om til den Almægtige, da bliver du opbygget; lad Uret være langt fra dine Pauluner!

Da skal du lægge det (skjønne) Guld paa Støv, og det (Guld af) Ophir paa Klippen ved Bækkene.

Ja, den Almægtige skal være dig det (skjønne) Guld, og være dig Sølv til megen Styrke.

Thi da skal du forlystes ved den Almægtige og opløfte dit Ansigt til Gud.

(Saa) skal du bede til ham, og han skal høre dig, og du skal betale dine Løfter.

Naar du beslutter en Ting, da skal den stadfæstes for dig, og Lyset skal skinne paa dine Veie.

Naar (Nogle) fornedre sig, og du siger: (Lad her skee) en Ophøielse, saa skal han frelse den, som nedslaaer Øinene.

Han skal frie endogsaa den, der ikke er uskyldig, og den Samme skal udfries ved dine Hænders Reenhed.