Verse 1
Da svarede Eliphas, den Themaniter, og sagde:
Verse 2
Mon en Mand kan gavne Gud? (nei,) men han gavner sig (selv), naar han handler klogeligen.
Verse 3
Mon det er behageligt for den Almægtige, at du gjør dig retfærdig? og mon det er en Vinding for (dig), at du holder dine Veie fuldkomne?
Verse 4
Mon han af Frygt for dig skal overbevise dig, og komme med dig for Retten?
Verse 5
Er ikke din Ondskab megen, og ingen Ende paa dine Misgjerninger?
Verse 6
Thi du tog Pant af dine Brødre foruden Aarsag, og afførte de Nøgnes Klæder.
Verse 7
Du gav ikke den Trætte Vand at drikke, og negtede en Hungrig Brød.
Verse 8
Men var der en Mand, (som brugte sin) Arms Styrke, han havde Landet, og den, hvis Person var anseet, boede deri.
Verse 9
Du lod Enker fare tomhændede, og de Faderløses Arme maatte knuses.
Verse 10
Derfor ere Snarerne trindt omkring dig, og Rædsel haver hasteligen forfærdet dig,
Verse 11
eller Mørket, (saa) du kan ikke see, og Vandets Mangfoldighed bedækker dig.
Verse 12
Er ikke Gud i den høie Himmel? og see det Øverste af Stjernerne, hvor høie de ere.
Verse 13
Derfor siger du: Hvad veed Gud? skulde han kunne dømme i Mørket?
Verse 14
Skyerne ere et Skjul for ham, at han ikke seer, og han vandrer omkring Himmelens Kreds.
Verse 15
Haver du taget vare paa Verdens Sti, som de uretfærdige Folk have traadt paa?
Verse 16
som have faaet Rynker, førend det var deres Tid, en Flod er udøst over deres Grundvold,
Verse 17
de, som sagde til Gud: Vig fra os! og hvad havde den Almægtige gjort dem?
Verse 18
Han, han havde dog fyldt deres Huse med Godt; derfor er de Ugudeliges Raad langt fra mig.
Verse 19
De Retfærdige see det og glæde sig, og den Uskyldige spotter dem (sigende:)
Verse 20
Vor Formue er ikke udslettet; men Ild haver fortæret det Øvrige af dem.
Verse 21
Kjære, hold dig til ham, og hav (saa) Fred; deraf skal komme (meget) Godt til dig.
Verse 22
Kjære, tag Loven af hans Mund, og læg hans Taler i dit Hjerte.
Verse 23
Dersom du vender om til den Almægtige, da bliver du opbygget; lad Uret være langt fra dine Pauluner!
Verse 24
Da skal du lægge det (skjønne) Guld paa Støv, og det (Guld af) Ophir paa Klippen ved Bækkene.
Verse 25
Ja, den Almægtige skal være dig det (skjønne) Guld, og være dig Sølv til megen Styrke.
Verse 26
Thi da skal du forlystes ved den Almægtige og opløfte dit Ansigt til Gud.
Verse 27
(Saa) skal du bede til ham, og han skal høre dig, og du skal betale dine Løfter.
Verse 28
Naar du beslutter en Ting, da skal den stadfæstes for dig, og Lyset skal skinne paa dine Veie.
Verse 29
Naar (Nogle) fornedre sig, og du siger: (Lad her skee) en Ophøielse, saa skal han frelse den, som nedslaaer Øinene.
Verse 30
Han skal frie endogsaa den, der ikke er uskyldig, og den Samme skal udfries ved dine Hænders Reenhed.