Gud aabenbares for Job og straffer hans formastelige Tale imod Gud

Verse 1

Derefter svarede Herren Job af en Storm og sagde:

Verse 2

Hvo er denne, som formørker (Guds) Raad med Tale uden Forstand?

Verse 3

Bind nu om dine Lænder som en Mand, saa vil jeg spørge dig, og underviis du mig.

foreholder ham sine store og forfærdelige Gjerninger ved Skabelsen, Forsyn og Regjering i Himmel, Luft, Jord og Hav, hvilke alle Job ei kunde begribe; hvorved Gud vil føre ham til Ydmyghed og til at erkjende sin Ubetænksomhed i sin Tale med at dømme Guds Gjerninger

Verse 4

Hvor var du, der jeg grundfæstede Jorden? forkynd det, om du kjender Forstand!

Verse 5

Hvo haver sat dens Maal, efterdi du veed det, eller hvo udstrakte Snoren over den?

Verse 6

Hvorpaa ere dens Piller nedsænkede, eller hvo lagde dens Hjørnesteen,

Verse 7

der Morgenstjerner sang tillige, og alle Guds Børn raabte (for Glæde)?

Verse 8

Og (hvo) bedækkede Havet med Døre, der det udbrast og vilde udgaae (som) af (Moders) Liv?

Verse 9

der jeg satte Sky til dets Klædning, og Mørkhed til dets Svøb,

Verse 10

der jeg gjennembrød for det ved min Skik, og satte Stang og Døre (derfor),

Verse 11

og jeg sagde: Hid til skal du komme og ikke (gaae) længere, og her skal den sætte sig imod dine høie Bølger?

Verse 12

Haver du i dine Dage budet Morgenen? haver du viist Morgenrøden sit Sted?

Verse 13

indtil den faaer taget fat paa Jordens Vinger, at de Ugudelige udrystes af den,

Verse 14

(naar) den forvandles som Leer, (hvori) et Segl (trykkes), og de fremstilles som et Klædebon,

Verse 15

og de Ugudeliges Lys skal holdes tilbage fra dem, og en høi Arm skal sønderbrydes.

Verse 16

Er du kommen til Havets Dybheder, og haver du vandret der, hvor man randsager (efter) Afgrunden?

Verse 17

Have Dødens Porte aabnet sig for dig, eller kan du see Dødens Skygges Porte?

Verse 18

Forstaaer du (Alting) indtil Jordens (yderste) Bredde? forkynd det, dersom du kjender det altsammen.

Verse 19

Hvor er den Vei, der hvor Lyset mon boe, og hvor er Mørkheds Sted?

Verse 20

at du kunde tage (og føre) det til sit Landemærke, og at du kunde forstaae dig paa dets Huses Stier.

Verse 21

Vidste du, at du skulde da fødes, og at dine Dages Tal var stort?

Verse 22

Er du kommen til Sneens Forraadskammere, eller kan du see Hagelens Forraadskammere,

Verse 23

hvilke jeg haver sparet til Trængsels Tid, til Strids og Krigs Dag?

Verse 24

Hvor er den Vei, der Lyset deles, (hvor) Østenveir adspreder sig over Jorden?

Verse 25

Hvo uddeelte Render til Vandskyl, og Vei til Lynet, (som gaaer foran) Torden?

Verse 26

at lade regne paa det Land, (hvor) Ingen er, i Ørken, hvor intet Menneske er,

Verse 27

at det mætter de øde og ødelagte (Stæder), og gjør, at Græsset opvoxer og udkommer.

Verse 28

Er der og Regnens Fader til? eller hvo haver født Duggens Draaber?

Verse 29

Af hvis Liv er Frost udgangen, og hvo fødte Riimfrost under Himmelen?

Verse 30

Vandet skjuler sig som en Steen, og Afgrunden holder sig tilsammen ovenpaa.

Verse 31

Kan du binde den lystelige Syvstjerne, eller opløse Orions Reb?

Verse 32

Kan du lade Planeterne komme frem i sin Tid, eller fremføre Arcturus med sine Børn?

Verse 33

Veed du Himmelens Skikke, eller kan du beskikke dens Herredømme paa Jorden?

Verse 34

Kan du opløfte din Røst til den tykke (Sky), at Vands Mangfoldighed maa skjule dig?

Verse 35

Kan du udlade Lynene, at de fare hen, og at de sige til dig: See, her ere vi?

Verse 36

Hvo lagde Viisdom i inderste (Hjerte), eller hvo gav Forstand i Tanken?

Verse 37

Hvo kan tælle de (øverste) Skyer med Viisdom, og hvo kan nedlægge Himmelens Vandfald,

Verse 38

naar Støvet bliver støbt til at vorde fast, og Klimperne hænge (ved hverandre)?