Verse 1
Raab nu, om der er Nogen, som svarer dig; og til hvem af de Hellige vil du vende Ansigtet?
Verse 2
Thi Fortørnelse skal slaae en Daare ihjel, og Nidkjærhed skal dræbe den Taabelige.
Verse 3
Jeg, jeg saae en Daare rodfæstet, og jeg forbandede hans Bolig hasteligen.
Verse 4
Hans Børn skulle være langt fra Frelse og sønderstødes i Porten, og der skal Ingen være, som redder (dem).
Verse 5
Den Hungrige skal æde hans Høst, og skal tage den ind af Torne, og Røverne skulle opsluge deres Formue.
Verse 6
Thi Uretfærdighed kommer ikke udaf Støvet, og Møie voxer ikke op af Jorden.
Verse 7
Men et Menneske bliver født til Møie, ligesom Gnister flyve høit op.
Verse 8
Dog, jeg vil søge hen til Gud, og til Gud vil jeg rette min Tale,
Verse 9
(til ham,) som gjør store Ting, hvilke man ikke kan randsage, underlige Ting, saa der er intet Tal paa;
Verse 10
han, som giver Regn paa Jorden og lader Vand komme paa Gaderne,
Verse 11
for at sætte de Fornedrede høit op, at de, som gaae i Sørgeklæder, skulle ved Frelse ophøies;
Verse 12
som gjør de Trædskes Anslag til Intet, at deres Hænder ikke kunne udføre Sagen;
Verse 13
som griber de Vise i deres Trædskhed, at de Fortrædeliges Raad hasteligen omstødes.
Verse 14
Om Dagen skulle de løbe an i Mørket, og føle sig for om Middagen som om Natten.
Verse 15
Men han frelser en Fattig fra Sværd, fra deres Mund og fra den Stærkes Haand.
Verse 16
Thi der er Haab for den Ringe, og Uretfærdighed maa lukke sin Mund.
Verse 17
See, saligt er det Menneske, som Gud straffer; derfor skal du ikke foragte den Almægtiges Tugtelse.
Verse 18
Thi han, han gjør Smerte og forbinder, han saarer, og hans Hænder læge.
Verse 19
Han skal frie dig i sex Angester, og i den syvende skal intet Ondt røre dig.
Verse 20
I Hunger skal han forløse dig fra Døden, og i Krig fra Sværdets Vold.
Verse 21
Du skal skjules for Tungens Svøbe, og ikke frygte for Ødelæggelse, naar den kommer.
Verse 22
Du skal lee ad Ødelæggelse og Hunger, og ikke frygte for (vilde) Dyr i Landet.
Verse 23
Thi din Pagt skal være med Stenene paa Marken, og (de vilde) Dyr paa Marken skulle holde Fred med dig.
Verse 24
Og du skal fornemme, at dit Paulun haver Fred, og du skal besøge din Bolig og ikke synde.
Verse 25
Og du skal fornemme, at din Sæd skal blive mangfoldig, og din Afkom som Græs paa Jorden.
Verse 26
Du skal komme til Graven i Alderdom, ligesom et Neg optages i sin Tid.
Verse 27
See dette, det have vi undersøgt, saa er det; hør det, og forstaa du det for dig.